Forhindringer

I torsdags hjembragte jeg min kæreste fra lufthavnen. Det var nøje planlagt sådan at timingen var præcis og det hele bare kørte på skinner. Jeg skulle køre hjemmefra på et givet tidspunkt og vente på en rasteplads 2 km fra lufthavnen, og her skulle jeg gerne være ca når flyet landede. Kunne aftisse hunden og drikke en hurtig kop kaffe, mens jeg ventede på at få en sms fra kæresten om at hun var landet – og dermed havde fået mobilforbindelse igen, og dernæst en sms når hun havde fået sin baggage.

Der var det så tanken at jeg skulle køre fra rastepladsen og lande på “kys og kør” parkeringen lige når hun kom ud. Fin plan som bilen boycottede i svær grad.

Turen ud til rastepladsen gik fint og jeg fik min første sms. Pakkede hunden ind i sit bur, hvilket er en hurtig proces i modsætning til visse andre, og satte mig i bilen. Klar til afgang. Fik den næste sms og skulle køre. Og så ville bilen f**** ikke starte. Som i overhovedet ikke. Det nummer har den lavet med mig før (men aldrig med kæresten) så jeg tog det roligt, og tænkte at jeg sikkert havde gjort det forkert i min ophidsede “nu-kommer-kæresten-snart-hjem” tilstand. Og prøvede igen. Uden resultat. Den var ganske død.

Og igen. Og igen. Og igen. Og igen.

Bandede fælt og sendte en sms til kæresten.

Tag det roligt, jeg har vand og jeg venter bare…

5 minutter senere skulle jeg prøve igen, når den lige var faldet til ro. Den var og forblev aldeles død.

Ringer til hende og siger at det altså ikke går og at vi må have fat i Falck, og at hun må vente dér til jeg får rekvireret dem og de får det drilske designikon i gang. Det vil hun ikke så hun lusker over til taxaerne. Har I nogensinde prøvet at få en taxa i lufthavnen til at køre en tur på 2 km? Det er ikke ligefrem nemt. Og det lykkedes kun fordi hun smed 300 kr i drikkepenge og turen blev kørt uden om taxameter. Så hun kom altså til mig medbringende en ikke alt for sur chauffør, der ovenikøbet tog sig tid til at kigge på vores bil. Han nåede frem til samme konklusion som jeg, at batteriet var absolut dødt. Heldigvis havde han både måler og startkabler i bilen og fik gang i designikonet (ny 100 kr seddel smidt i hånden på ham), og så kunne vi fedte hjemad velvidende at bilen ikke måtte slukkes.

Ergo var der ikke andet at gøre end at finde et sted, hvor der var åbent og hvor vi kunne indkøbe nyt batteri til bilen, inden vi kørte hjem. Kæresten kørte mens jeg moslede rundt på iphonen for at finde ud af hvem der havde åbent og hvem der havde batterier. Heldigvis er det standardbatteri (som noget af det eneste standard på designikonet), så det viste sig at være mindre vanskeligt.

Men hvad så – nu har vi batteri – men vi skal stadig have det sat i. På grundlovsdag? Jeg tror godt at jeg kan gøre det men det ville være en ganske ukendt procedure for mig, så jeg ville ærligt talt helst være fri.

Men en af vores allernærmeste venner har en bil, der er vildt speciel. Det er den absolut største og hurtigste audi, der er lavet. Den har alt i luksus, og alt er elektrisk og automatisk – om det så er solgardinerne i bagruden er de elektriske – bagsædets hovedstøtter kører frem og tilbage elektrisk… når jeg skriver alt – så mener jeg altså alt. Til gengæld har den en kedelig vane med – især om vinteren – at bruge batterier op i stor stil. Så han har skiftet batteri på den på mørke tyske landeveje, på færger og i de italienske alper i snestorm. Han kører sjældent langt med den uden at have et reservebatteri med så han kan bytte undervejs. Ham ringede jeg til. Han grinede og sagde selvfølgelig ja til lige at fixe det lille problem for os. Det tog ham 6-7 minutter fra vi åbnede motorhjelmen til vi lukkede den igen. Kyssede ham på kinden og kørte videre.

Vi tilgiver gerne designikonet dette stunt. Den er 8 år gammel til sommer og det var det originale batteri der stadig sad i den. Det er vist egentlig ret ok. Det var bare et lidt dyrt sted den besluttede sig for at dø. Og en dyr dag at skulle panikindkøbe batteri på.

Til gengæld udmærkede dagen sig ved at vennen havde fri og havde tid til hjælpe os.

Held i uheld.

Turen til kærestens familie kostede 1300 kr. Turen fra lufthavnen og hjem 2000 kr.

Sådan kan livet være så sært ind i mellem.

 

Reklamer

8 comments on “Forhindringer

  1. Usch, altså, sikke en historie. Det er da ren Murphy, dette her. “If there is a possibility of several things going wrong, the one that will cause the most damage will be the one to go wrong”.
    Se på de lyse sider: Det havde været endnu værre, hvis ikke sms’en havde været opfundet … men hurra for batterierfarne venner!

    • Ja, det er noget i den stil.. Murphy slår til igen. Men på den anden side, alt kunne let have været meget, meget værre… og kærestens forandring viste sig ganske hurtigt… det der lille problem – det løser vi bare – og så en masse grin…. tror hun mente sig i sin gode ret til at vurdere at dette problem var væsentligt mindre end dem hun lige havde forladt.

      Og ja, hurra for bilkyndig og tålmodig ven. Til gengæld har vi vist aldrig besværet ham før med designikonet og han ved at vi passer den, så der bliver han ikke rendt på dørene.

  2. Åh nej, sådan er det altid med maskiner af enhver art. Hos os er det altid weekend, når traktorer og andet grej beslutter at stå af, så vi har også måtte betale prisen 😉 Godt I havde en livline, I kunne ringe til 🙂

    • Vi plejer at sige at dyr og tænder konsekvent går i stykker udenfor åbningstid – men det er vist i samme skuffe. Og vi har jo ikke ligefrem en maskinpark, der bare skal fungere – osse om søndagen.

      Hurra for livliner… og han er en god én af slagsen. Og hans bil er forresten den eneste jeg har fået tilbudt prøvetur i men ikke *tør* køre…

  3. Ind imellem er planlægning noget opreklameret noget. Man risikerer, at virkeligheden kommer på tværs. Dejligt at I havde forbindelserne i orden, så I igen kunne være sammen – som planlagt.

    • Det var en dum virkelighed og lidt besværlig – men heldigvis ikke helt uløselig når man har kreditkortene i orden 🙂
      Og nu nyder vi bare livet stille og roligt…

  4. Sikke en masse bøvl og problemer/opgaver I holder jer i øjeblikkket. Hvad der næsten er uoverskueligt for en kan være bagateller for en anden. Sådan er livet desværre, men det betyder ikke at det er nemt.

    • Ja, det blev lidt bøvlet men med gode venner og overskud på kontoen så bliver det slet ikke så uoverstigeligt som det ellers kunne have været. Man skal kende sine venners spidskompetencer når livet og bilen driller – det er altid en god ting.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s