De hvide kuverters land

Jeg har gået lidt rundt om mig selv i dag. Skal jeg skrive dette indlæg eller skal jeg lade være. For det handler ikke om noget jeg har nogen andel i, men noget hvor jeg blot står som den forvirrede dansker på sidelinjen og tænker GOSH…

Jeg er i daglig kontakt med kæresten der jo befinder sig hos sin familie og prøver vildt at få alting ordnet så hun kan komme hjem igen i slutningen af næste uge og ikke behøve rejse afsted flere gange i løbet af sommeren og kan vente til slutningen af august hvor der er lidt ferie igen. Det er de mest forrykte historier hun fortæller.

Da faderen var syg og indlagt viste rengøringsdamen på sygehuset ingen særlig interesse for at gøre rent på stuen. Hun gjorde det, men var egentlig ikke særligt interesseret i at gøre det ordentligt. Det vil sige at det stort set blot var gulve på gangarealer og toilet der fik en hurtig omgang.

– Nå, skal der osse vaskes gulv ved og under sengen?
– Ja tak… pause
Hvid kuvert lægges diskret i lommen på damen
– Ok. Gulvvask under sengen?
– Ja tak. Hver dag. Min far kaster meget op.
Hvid kuvert suppleres med én til..
Rengøringsdame går.

Det skal til damens ros siges at hun faktisk holdt aftalen, sålænge de ugentlige hvide kurverter røg i lommen. Der blev ikke snydt på vægten.

Manden bliver så syg af kræft at der ikke længere kan behandles. Og han skal derfor udskrives til eget hjem. Man kan jo ikke ligge på sygehus hvis man ikke skal behandles for noget, vel? Kræften har spredt sig til .. ca overalt.. og der er vitterligt ikke mere at gøre. Søn taler med overlæge om mulighederne.

– Du må forstå at din far ikke kan få mere behandling her, så vi udskriver ham
– Vi kan ikke passe ham og give ham drop i hjemmet
– I må hyre en sort hjemmelæge og sygeplejerske der kan tilse ham
– Vi har prøvet, de har for travlt (!) til at tage nye kunder ind.
– Vi kan ikke gøre mere for ham! Var der bare et lille håb kunne vi igangsætte ny strålebehandling. Måske om 2 uger. Og så kan han blive her så længe.
Hvid kuvert på bordet og så er der pludselig håb om forbedring, og lægen indstiller at ny strålebehandling igangsættes – om de 14 dage inden for hvilke alle forventer at manden afgår ved døden.

Sygeplejersken og sønnen.

– Vil I være søde at sørge for at give min far væske mere end 3 gange om dagen og kigge til ham hver time
– det er ikke normalt – vi har for travlt –
– jeg vil gerne have at han har det bedst muligt og ikke lider.. at droppet ikke løber ud og får lov at hænge i halve og hele dage.
…. hvid kuvert og manden bliver tilset flere gange om dagen.

 

Planlægning af begravelse, sønnens samtale med præst:

– Vi vil gerne have begravelsen fredag d et-et-eller-andet.
– Det bliver svært, jeg har andre aftaler
– Vi vil rigtig gerne have begravelsen den dag!
– Jeg kan muligvis ændre andre aftaler.
– Det betyder meget for os da familien kommer fra hele verden. Og vi har kontrolleret, at der ikke er andre aftaler i kapellet, vi er jo i god tid.
– Det er svært at ændre aftaler – Dem jeg har aftaler med bliver kede af det. (han kommer stadig ikke ind på hvilke)
– Det skal være den dag
Hvid kuvert lægges på bordet og præsten finder en kalender frem – uden aftaler den dag.

Banken og sønnen og datteren

– Min far har oprettet en konto, der skal dække udgifter ved begravelse og som kan hæves efter dødsfald og før arven opgøres.
– den konto er lukket og sendt til boet.
– Nej den konto kan ikke sendes til boet og kan ikke lukkes medmindre at I har vores underskrifter. Det er os to i fælleskab der kan lukke eller spærre den konto.
– Nåeeh – men den står som noget der skal lukkes.
– Ja når vi har hævet pengene og vi har en fuldmagt her – bevidnet og godkendt af banken selv.
– Jeg må lige få det godkendt af hovedkontoret – kom tilbage om tre dage.
– Nej, om tre dage begraver vi vores far, og de penge betaler for mad til hele følget, blomster og alle de andre udgifter.
– Det kan ikke blive før.
– Jo, det kan for det står i betingelsen for kontoen at de skal udbetales på stedet hvis vi kan fremvise ID, dødsattest og fuldmagt. Det er godkendt og behøver ikke godkendes igen.
– Jeg ved ikke om vi har så mange penge i boksen. Kom igen om 3 dage.
… meget diskret hvid kuvert skubbes over bordet sammen med papirerne…
– Kom igen i eftermiddag så får I pengene.

Jeg kan godt forstå at min kæreste frygter for møder med advokat, skifteret, ejendomsmægler og hvad ved jeg der følger i næste uge.

Det skægge er at hendes far faktisk havde lagt en bunke penge i huset og anvist stedet til sønnen derude med besked om at han sikkert fik brug for lidt smørelse i den sidste tid.

Det er vanvittigt og ufatteligt for en dansker, men jeg har selv oplevet det ved tidligere besøg i banken at de pludselig kunne løse problemer de ellers nægtede kendskab til når der kom en kuvert i lommen.

Og jeg har oplevet det vanvittige bureaukrati hvor ingen tør gøre noget som andre skal gøre. Vi sad der i 2 timer og ventede, fordi vi var anvist til skranke 22, der skulle løse problemet med at påbegynde godkendelse af fuldmagten for kæresten. Efter at der ikke var sket noget ved 22 kontakter kæresten informationsskranken – der er bemandet af en vagt – som anviser til skranke 23 i stedet. Vi går til skranke 23 og fremfører ærindet. Damen bliver vældig ophidset og ringer til vagten der befinder sig lige på den anden side af lokalet og skælder ham ud i en volumen så egentlig overflødiggør brugen af telefonen. De har øjenkontakt mens han får sin skideballe. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, men at dømme ud fra hans ansigtskulør er det en skideballe af de mere pinlige.

Hun lægger telefonen fra sig og begynder at skælde os ud… jeg forstår jo ingenting men morer mig bag min stenfacade. Kæresten siger lidt bestemt og stille.. jeg er her nu, jeg skal have godkendt mit pas nu.. blev anvist til skranke 22, men der er ingen og nu er jeg her…
– skranke 22 er på ferie!

Det sagde hun sgu! Kæresten var ved at sprutte af grin og stillede sit mest uskyldige ansigt op og spurgte om der er i banken fandtes en skranke, der ikke var på ferie og som havde lyst til at tage en kopi af hendes pas og skrive under på at person, pas og kopi var identisk.

Det skulle naturligvis osse godkendes af af en overordnet, der ville have det godkendt af hovedkontoret at skranke 23 på den måde gik ud over sine beføjelser. Når nu skranke 22 var bortrejst.

Det tog 3½ time.

Det var godt vi var der sammen og havde god tid. Men nøøøj hvor var vi blevet tørstige, og vi væltede ind på den nærmeste servering og bestilte to store øl. Viste sig ikke at være det pæneste sted, men vi var ved at eksplodere af grin og talte højlydt sammen om hvad der var sket og lavede den særeste fortælling i børnebogsstil om den berejste skranke 22. Lige indtil en ældre mand diskret smed en serviet med en hastig skriblet besked til os:

– vi forstår dansk.

Ups.

 

Åh forresten… damen i banken der bøvlede rundt med begravelsespengene.. det var naturligvis … skranke 23!

Advertisements

12 comments on “De hvide kuverters land

  1. For HULAN da! Jeg var sådan set godt klar over, at det var slemt, men jeg havde overhovedet ikke fantasi til at forestille mig hvor slemt! Og min fantasi fejler normalt ikke noget – det var da fuldstændig utroligt, hvad du kunne underholde med her.
    Tragikomisk er min bedste betegnelse for det.

    • Det ER slemt. Det forbudt og alle der modtager kuverter kan fyres hvis det bliver opdaget, men jeg mistænker at der går procenter af kuverterne op i systemet så ingen har interesse i at afskaffe systemet. Det er rendyrket liberalisme, dem der kan betale får.. dem der ikke kan må gå. Det er bare ikke formaliseret – men systemet er ganske velfunderet.

      Tragikomisk er ganske dækkende og osse mit ord for det. Problemet er jo så når man virkelig har behov for disse “ekstraydelser” orker man ikke at gå imod det. Så betaler man bare fordi det jo blot er en overgang.. noget midlertidigt. Hvilket gør systemet svært at ændre, for der er jo altid nogen andre til at overtage behovet for ekstraydelser.

  2. Jeg bliver desværre ikke forundret. Kan en grum historie om en familie, der nu bor i Danmark. De tager på besøg i hjemlandet, den ene forælder får en apopleksi, sygehuset bliver ved med at udskyde hjemrejsen til Danmark, mener ikke patienten er stabil. Patienten bliver dårligere, har store liggesår, og til sidst tager børnene deres syge forælder og putter i en almindelig personbil og kører den lange vej til mit sygehus.Familien var slet ikke i tvivl om at det var udsigten til de penge, sygehuset fik for patienten, der gjorde at de ikke ville arrangere overflytning.

    • Vi havde faktisk samme overvejelser på et tidspunkt – at hente manden. Slet og ret. Men af andre grunde end penge. For at sikre bedre pleje. Men turen forekom at være for lang, for svær og for sent. Så vi betalte på denne anden måde. Noget som jeg naturligvis havde fuld accept af, men nok manglede lidt respekt for.

      Men tror mange danske sygehuse har samme erfaringer – at visse udenlandske sygehuse ser deres danske patienter som en smaddergo forretning.

  3. Det er fa… skræmmende utroligt i et land så relativt tæt på os.. Godt I er i stand til at lægge hvide kuverter, magter ikke at tænke på dem der ingen kuverter har.

    • Ja, og det er jo ikke noget man sådan underholde med i normal forstand – at man bestikker sig frem. Men sådan er det, og vi har gjort det fordi det var det bedste i situationen. Ja, kæresten har været så fornuftig at lægge lidt midler til side osse, så det har været muligt at supplere farens penge-bunke til formålet. Og hvis de løber tør så kan jeg altid gå på western union og fylde bunken op igen.

  4. Absurd, men desværre ikke overraskende. Der er vist mange, mange lande, der stadig kører med hvide kuverter, og det er så svært at komme til livs. Hvorimod jeg selv ikke skal gøre andet end at troppe op på hospitalet for at få udleveret medicin for 10000 kr/mnd. Det er helt utroligt, at verden kan være så uretfærdigt skruet sammen.

    • Jeg tror faktisk at de fleste lange er skruet sammen på den måde, at løn suppleres med under hånden betaling for ydelser som vi herhjemme tager for givet. (det er derfor historien om præsten kom med – for at vise hvor udbredt det er).

      Jeg tror vi skal betragte os som “the lucky few” her i danmark.. men giv det tid så er der sikkert partier der hellere end gerne vil ændre på det koncept og indføre “har du penge kan du få – har du ingen kan du gå” princippet.. osse i det danske sundhedssystem – og det er på vej. Tro mig. De tror at man kan formalisere det så det ikke betyder penge i kuverter.. men mennesker finder altid udveje hvis man ikke har penge nok til den formelle pris så man kan få en given ydelse for lidt mindre.. i kuverter!

    • Det er der nok mange der har problemer med… vi var heldige at manden selv vidste at det ville blive nødvendigt og begyndte at forberede den del af det osse. Men vi havde reserven klar hvis der kom til at mangle.

      Det er sært for man skvatter altså hurtigt ned fra sit høj-moralske sæde når det kommer tæt på og det er ens egne pårørende det handler om.

  5. Det er altså utroligt – selv præsten! Tragikomisk og grinagtigt fordi I havde pengene. Kun tragisk for dem, der ikke har. Kan ikke lade være med at spekulere på, hvor tæt på den danske grænse, man mon finder den slags forhold. Forhold som man i øvrigt som dansker (eller skandinav eller nordeuropæer?) har svært ved at håndtere, fordi vi ikke lige fatter, hvor langt man kan komme med en diskret, hvid kuvert. Hvordan foregår det iøvrigt helt lavpraktisk. Er der et standarbeløb, som alle kender, i kuverterne? Kigger modtageren i kuverten og siger okay, eller aftaler man helt åbent, hvor meget kuverten skal indeholde i den givne situation?? Undskyuld, men jeg synes faktisk, det er lidt spændende, på den sære måde …

    • Jeg grinede osse lidt af præsten… men hvorfor ikke.. han vil vel osse have sin del af kagen..

      Jeg tror det er tæt på og osse tættere på end vi ønsker at vide. Sådan rent lavpraktisk foregår det stort set som beskrevet i indlægget.. skrankepersonen diverse trækker tid ud og kommer med en masse ulogiske argumenter om hvorfor noget ikke kan lade sig gøre, selvom det burde være selvindlysende at det skulle være muligt, de gentager sig selv i uendeligheder og sådan noget. Og så kommer der en kuvert på bordet når det har kørt længe nok og så er forhindringerne pludselig væk eller betydeligt mindre. Jeg ved ikke hvordan de fastsætter beløb, men mon ikke der er visse konventioner. Og nej.. der bliver ikke talt penge. Bestikkelse er en tillidssag 😉

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s