Er godt gammeldags forarget

Det sker ikke så tit, men i dag er jeg. Og tosset.

Det er kommet frem i medierne at et jysk plejehjem har tilbageholdt dementes valgkort fordi de mente at de ældre (demente) blot ville blive forvirrede over at valgkort kom før selve valgdagen. Endvidere har man takket nej til besøg fra borgerservice der normalt kommer rundt på plejehjemmene for at modtage de ældres stemmer.

Men de ældre ville blive forvirrede over det, nogen ville blive usikre og et pårørenderåd havde så i al deres visdom (hmmm) besluttet sig for at valgkortene skulle tilbageholdes og kunne afhentes på dagen på kontoret hvis nogen skulle have lyst til at gå ned og stemme.

Jammen, det kan man da ikke.

Hvis de ældre får et valgkort er de pr definition ikke umyndiggjort af nogen som helst, og ingen kan derfor nægte dem pkt 1 deres post pkt 2 deres stemmeret. Heller ikke ved denne skinmanøvre hvor valgkort bliver lagt på kontoret til “fri afhentning”.

Et pårørenderåd kan ikke beslutte sådan noget. Der skal en reel umyndiggørelse til. Og det er en ganske anden og omstændelig procedure og med god grund.

Den går bare ikke i Danmark. Bruddet på ikke bare valgloven men osse grundloven – og postloven formentlig osse – for bare at nævne et par stykker er klokkeklart. Det er absurd og grotesk.

Jeg kan sagtens forstå begrundelserne, men kan ikke fatte at nogen kan føle sig så højt hævet over love og regler og almindelig anstændighed at man kommer på sådan en løsning.

I Danmark har man stemmeret. Og så er den bare ikke længere. Og dem der ikke kan stemme selv kan få hjælp. Rent faktisk er det ind i mellem en ganske særlig opgave at være tilforordnet ved et valg – vi går til yderligheder for at sikre at alle der vil stemme ikke bare får en mulighed serveret, men nærmest får den stoppet ned i halsen. Altså muligheden.

Man kan ikke fortie et valg bare fordi det gør nogen forvirrede, det er deres demokratiske ret at sætte et kryds et eller andet sted, og lur mig om de ikke, på trods af demens mm, kan huske hvem de plejede at stemme på. Et argument der er principielt lige så stuerent som de velargumenterede meninger som de partisoldater vi har mødt på gader og stræder i de sidste par uger har ventileret.

Danskere har stemmeret. Punktum. Slut.

Eller hvad mener I andre?

Reklamer

4 comments on “Er godt gammeldags forarget

  1. Det ville have været dejligt, hvis plejehjemmet havde organisere en valgdags-kalender til at orientere sig om den rette dato, samt udflugt til lokalet, så de kunne stemme som så mange gange før….
    Omgår vi hinanden med respekt og hjælper vores medmennesker over deres svagheder – eller forhindrer vi dem i at leve af samme grund?

    • Ja, der havde været flere muligheder for at gøre noget ud af det, og de plejehjem jeg har min gang på (ikke så få) havde alle valgt at få besøg af borgerservice med transportable urner, kabiner og et lille bord. Det havde været en fest.

      Men det er et dybt alvorligt det her og jeg kan forstå at det er blevet en sag for indenrigsministeriet som en reel valgklage.. og 50 på en gang.. det hører til sjældenhederne. Der er forhåbentlig nogen der laver en egentlig politianmeldelse.

      Og det er jo bare det juridiske… anstændighedsperspektiverne er lige så meget i skoven.

  2. Danskernes stemmeret her i DK er udenfor diskussion. Plejehjemmet og pårørenderådet har vist glemt at tænke sig om.

    • De har ikke forstået at en valghandling er en alvorlig sag og ikke noget man bare kan hoppe over… og de har heller ikke fattet det der med menneskers ret til at få udleveret deres post.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s