Homo-had og Pride

På grund af hele familiesituationen er rigtig meget kommet til at handle om hvordan jeg oplever at være sammen med en af mit eget køn/lesbisk eller hvad vi nu lige skal kalde det på politisk korrekt ny-dansk. Eller måske mere korrekt – hvordan andre oplever det.

Jeg kan sagtens forstå at mange vil sætte sig på hænderne og tænke – hvorfor pokker er det her så vigtigt? De er et par som alle andre og så er den bare ikke længere.

Sådan er det desværre bare ikke. Et forsigtigt skøn er at 25-30% af de homosexuelle i Danmark (!) har oplevet chikane, grov chikane, vold og hærværk. At udtrykke at det ikke er noget problem og at andre må tænke og mene hvad de vil er næsten at lukke øjnene for at det faktisk er et problem.

Jeg har selv oplevet det. Først blev min bil overmalet med grimme ord og tegninger, min knallert fik banket 7″ søm ind i dæk og sadel så den lignede et pindsvin og mængden af sære tilråb er større end jeg orker tænke på.

Min kæreste har oplevet det i mere ekstrem grad. Hun har arbejdet med oplysningsarbejde omkring AIDS i nationale medier og senere startede hun debatten om hatecrimes. Bombetrusler mod hendes kontor, hendes forening og mordtrusler rettet mod hende personligt har sendt hende på permanent beskyttet adresse (hvilket passer mig fint af indlysende grunde) og i et par år gik hun med en overfaldsalarm knyttet til sikkerhedstjenesten. Det er klart at hun var ekstra udsat pga hendes udenlandsk klingende navn, som hun nægtede at ændre, men som dog er ændret en smule på eksempelvis FB for at klippe båndene til fortiden. Simpelthen fordi hun blev træt af det. Et hurtigt og ikke gennemtænkt kys på gaden kan være være indledningen til muthed og irritation og hvis jeg tager hendes hånd ude i offentligheden bliver hun decideret sur.

Så jeg har lært lige at lure hendes humør inden jeg gør den slags. Hurra for spontaniteten.

Jeg kunne blive ved – eksemplerne fra venner og bekendte er utallige. Problemet findes og det er ganske reelt.

Jeg tror de homosexuelles modsvar med pride-parader, synlighed og regnbueflag er lidt urinstinkt-agtigt. Vi samles i store flokke og laver vores egen egen anti-hatecrime “sort sol”. Når vi er mange der er synlige fordeles risikoen over en større flok, og de enkelte der er meget synlige bliver sværere at fange.

Helt personligt er jeg ikke meget optaget af prides og optog og homo-barer. Jeg forstår bare hvorfor det er nødvendigt.

I mit liv går jeg ikke rundt og skilter med et privat forhold som sexualitet, men jeg skjuler det heller ikke.

Og lige dér opstår min irritation. For der er ingen der tænker når de ser et nyforelsket par i skoven der kysser under et træ med forårsblade at dét der svineri kunne de godt holde for sig selv og lade være med at skilte med. Men er det to mænd bliver det straks et “statement” om pride. Det kunne jo være at de bare var forelskede. Og at det var forår.

Det er ikke længe siden jeg havde en lille snak med et par kolleger om det her. Det var vist i forbindelse med vinter-OL og noget tv i i frokoststuen der fortalte om homohadet i Rusland. De fattede ikke umiddelbart hvorfor jeg synes det var en menneskeret at være lesbisk. De mente ikke det var vigtigt. (og det er det jo faktisk ikke — eller burde ikke være det). Problemet er bare desværre at det er smadder-vigtigt. De bevægede sig noget ud af en tangent og jeg lyttede interesseret inden jeg blandede mig med ordene om hvad de ville mene hvis det var omvendt.

Hvis de ikke måtte gå i seng med deres kærester, hvis de ikke måtte holde dem i hånden. Kysse dem på kinden og kramme dem udenfor hjemmets fire vægge. Købe ind med dem. Bo med dem. Og at loven og traditionerne i øvrigt foreskrev at de skulle finde sig en kæreste af samme køn. At de ikke måtte blive gift, måtte få børn (der jo kunne arve deres hetero-tilbøjeligheder). Eller opdrage deres børn sammen med en partner af det modsatte køn.

Og om de ikke ville synes at det var et ganske gennemgribende indgreb i deres personlige frihed til at søge kærlighed og lykke.

Jo, men det er jo noget andet!

Nej. Det er lige netop dét det ikke er.

Jeg er som ung lesbisk vokset op med film der handlede om drama, kærlighed og familier. Men så sjældent noget der afspejlede den virkelighed jeg kunne se komme i mit eget liv. Jeg måtte omskrive historierne så prinsen på den hvide hest blev til en møglebbe på en harley davidson og så prøve at blive “underholdt” af det.

Jeg bliver ikke stødt af menneskers kærligt mente holdning om at det er en privatsag, og at der ikke er noget problem hvis man blot holder sin sexualitet for sig selv og ikke skilter rundt med den. Men jeg bliver lidt trist for jeg forstår nok ikke helt hvorfor mennesker ikke kan se hvor gennemgribende det er. At det ikke bare handler om sexualitet og hvad der foregår på et lagen. Men det handler om liv og frihed.

Jeg har venner der når de mødes med deres mænd/koner ude i byen efter en arbejdsdag i hver sin ende af kommunen giver et knus og et hastigt kys, der på ingen måde kan støde nogen som helst. Det er helt normalt. Det er som det skal være. Men er det to mænd, to kvinder er det noget der skal holdes inden for hjemmets 4 vægge.

Se på jer selv og jeres mænd og koner… hvordan gør I? Ville I være med til ikke at gøre det? Jeg har mine tvivl. Ville I ændre på det hvis nogen begyndte at slå på jer fordi I gjorde det? Eller ville I protestere og mene at der ikke burde være noget stødende i den lille hilse-tradition.

At være homosexuel handler ikke bare om sex – som vi sagtens kan være enige om man dyrker inden for indforståede rammer – det handler osse om alt det andet.

Kæresten og jeg har rejst en del i øst-europa og vi ved at der er problemer i de lande. Og vi ved at problemerne er anderledes håndfaste end hvad vi oplever i vores hverdag her. Så der passer vi på og vi kender lidt til normerne og ved hvordan vi skal gebærde os (skik følge eller land fly). Fint nok. Men nogen kærlighedsferie bliver det altså ikke.

Min onkel og tante har efter en vis tænkepause fundet ud af at acceptere vores forhold, nok godt hjulpet på vej af min kærestes lette omgangsform med andre og hendes store “likability” som min engelsksprogede tante kaldte det overfor min mor. Men alligevel har de ikke helt fattet det. De prøver og har nærmest vedtaget med sig selv at vi er et normalt par. Og alligevel fatter de ikke helt at vi bestemt ingen planer om at besøge Dubai, som de synes er det skønneste sted at holde ferie fordi der er så meget speciel luksus. Så helt forstået har de ikke. Vi kan bare ikke hvad de kan – vi kan ikke gøre det de gør.. og vi kan ikke rejse på samme måde og de samme steder hen som de. For vi er to kvinder og det er forbudt i rigtig mange lande. Og at tage afsted som to veninder på kulturel tur er udelukket hvis vi skal afsted som par. Ville I gøre det.. booke to hotelværelser? Og nix pille? På en hel ferie? Jeg tvivler.

Det handler ikke bare om hvad andre tænker og tror.. det handler osse om hvad de gør.

Tænk hvis det var omvendt. Sikken verden.

Og nu lægger jeg min pridekasket tilbage på hylden hvor den ligger og samler støv. For jeg bruger den ikke. Den er bare sjov at have.

Reklamer

10 comments on “Homo-had og Pride

  1. Du fik godt nok lige sat et par ting på plads … jeg forstår hvorfor det er vigtigt – jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor homosexualitet i den grad skal lægges for had.
    Heldigvis er der trods alt steder, I sagtens kan feriere som par, og hvis det er nogen som helst trøst, kunne John og jeg ikke drømme om at tage til Dubai, om vi så fik rejsen foræret – der er mange mindre kunstige og dermed skønnere steder 🙂

    • Dubai står heller ikke lige på min ønskeliste – men det var osse mere et eksempel på de overvejelser vi render ind i når ganske almindelige beslutninger skal tages.

      Det er nemlig vigtigt og ikke bare en “privatsag” som mange mener.. for at gøre det til noget privat er så omfattende at det bliver en kæmpe begrænsning i helt normale sammenhænge og aktiviteter.

      Og tak 🙂 Jeg ved du ikke render rundt og plejer små og store had-følelser hvad det angår.

  2. Tak for et godt indlæg. Selv om jeg til enhver tid vil erklære, at det ikke er mig der lægger andre for had, så må jeg erkende, at jeg så sent som i Nice lige glippede med øjnene en ekstra gang, da to skønne kvinder ved nabobordet hen på aftenen efter skøn mad og vin kyssede og nød hinanden. Ikke fordi de ikke måtte det, men fordi det er så sjældent at jeg ser det. Efter øjnene var faldet på plads, nød jeg deres kærlighed til hinanden 🙂 Nu er jeg jo gift med en vendelbo, så offentlige kærlighedsytringer gør man ikke i heroppe, heller ikke blandt par af begge køn 🙂

    • Det ville jeg jo nu nok osse lægge mærke til på en restaurant, men nok ikke spekulere meget mere over det end som så 🙂

      Men jeg er glad for at se dig udtrykke at det var deres samhørighed og kærlighed du så og ikke et eller andet kunstigt behov for at opvise deres kærlighed for andre… det dér jeg så gerne vil hen.. at vi ser samhørighedsfølelser i stedet for at se samhørighedsopvisninger når det er et homo-par…

      Kender godt vendelboer hvad det angår – de tager revanche indenfor hjemmets 4 vægge 😉

  3. Det er nedslående, at vi lever i en tid, hvor det du lige har skrevet ikke er selvindlysende. Det er jo fint, at der er en udvikling i den rigtige retning, men trist den går så langsomt.

    Nu er jeg ikke homoseksuel selv, så jeg skal ikke gøre mig klog på nogens vegne, men mit indtryk er, at der også af og til gemmer sig en diskriminerende eller fordomsfuld holdning hos folk, der ellers er pro homoseksuelles rettigheder. F.eks. borgerlige homoseksuelle, der bliver mødt af “Efter alt hvad vi har gjort for dig, givet dig rettigheder og alt muligt, så tillader du dig at have en anden politisk overbevisning, dit utaknemmelige skarn?!” agtig holdning af venstreorienterede heteroseksuelle. Som om homoseksuelle ligesom skulle være sat i evig taknemmelighedsgæld over at blive behandlet som ligeværdige mennesker. (Det er ikke for at slå specifikt på venstrefløjen, men nu var det lige det eksempel, jeg kunne komme i tanke om).

    Argh, jeg ved ikke, jeg synes bare, at der er så frustrerende meget galt.

    • Ved ikke om det politiske er så udtalt som du giver udtryk for der men jeg kan da sagtens følge dig i at vi ind i mellem kan blive påduttet en taknemmelighedsgæld for at have lige vilkår og samme friheder… for noget der burde være selvindlysende.

      Vi er kommet meget langt… det jeg bare godt kunne tænke mig var at kunne tage kæresten i hånden og ikke blive beskyldt for at være homo-aktivist på en pride-mission men blot for at være… glad for kæresten… og gerne uden at overtræde love… normer må folk selv om men hvis vi ikke råber vores normer efter dem kunne de vel osse lade være med at råbe dem efter os.

      Desværre bliver det bare opfattet som råberi fra vores side – hvis jeg tager kæresten i hånden.

  4. I mit liv er der homoer, ikke nogen jeg ser dagligt, slet ikke, men de er der, både som singler og par. At der er så stort et problem vidste jeg ikke. Måske er det også anderledes hernede i yderområderne, når først man har ‘vænnet’ sig til at disse mennesker falder udenfor det man betegner som normen?
    Vi er sel blevet godt og grundigt gloet på og talt om, for mange år siden, dog af helt andre årsager, fordi vi har adopteret et barn, med en anden hudfarve. Jeg ved godt det ikke er det samme, men man vækker opsigt, når man er anderledes. Folk vender sig og glor og der bliver snakket. Vi har jo altid kun set C som os andre og har aldrig tænkt over forskellen.

    • Nu ved jeg jo ikke hvordan jeres “nær-homoer” opfører sig uden for deres hjem, så jeg vil afholde mig fra at teoretisere over hvad de bliver udsat for og hvorfor.. men måske ser de deres situation lidt anderledes end du ser den. Måske føler de en begrænsning i deres liv – og du ser at de bare holder det som en del af deres privatliv. Man ved det – uden at se det.. og så går det lige.

      Jeg kan sagtens fatte at nogen synes det er interessant med et barn med anden hudfarve – men forstå det.. aldrig. Men ved at adoptivbørn (og de der er blevet voksne) ind i mellem møder sære kommentarer om hvor de kommer fra og at de bare kan rejse hjem. Hjem hvortil ? Vanløse?

  5. Ja, gu burde I have alle de samme rettigheder og muligheder som alle andre, og hvorfor I ikke har det er mig en gåde. Jeg kan ikke fatte, hvorfor nogle mennesker lader sig skræmme af homosexualitet. I en grad, at det udvikler sig til had – med ‘ret’ til at genere, chikanere og forulempe. Hvad er det, de er bange for? Jeg kender mange, hvor jeg aner en afstandstagen fra homosexuelle, men desværre kender jeg dem ikke godt nok til at kunne få en ærlig snak om, hvad det egentlig er, der generer dem.

    At slippe for at blive kigget på, tror jeg dog ikke, homosexuelle kan. For jeg kigger også selv et splitsekund, hvis jeg fx ser to bøsser kysse. Men det er ikke fordi, de er bøsser, men bare fordi et nysgerrigt sted i mig registrerer, at de afviger fra den almindelige, grå gennemsnitsmasse på lidt samme måde som en meget høj mand, en usædvanligt smuk kvinde, en punker med en fritte om halsen eller noget helt fjerde. Og når nysgerrige jeg, så har registreret, hvad jeg ser, glemmer jeg alt om det igen. Men lade helt være med at kigge kan jeg altså ikke, sorry.

    • Kigger er da meget velkommen.. men vold, hærværk, trusler og tilråb er over min grænse. Jeg er træt af det.

      Jeg forstår heller ikke hvad nogen kan være bange for – for det er jo ikke sådan at homoer i flæng kaster sig over folk og prøver at omvende dem til noget. Men sådan er det desværre, og problemet er så absolut til at få øje på.

      Og igen… når to mænd holder hånd behøver det jo ikke være for at opvise deres samhørighed over for verden – det kunne jo være at det blot handlede om at føle samhørigheden. Det behøver ikke være for at provokere, fremvise eller noget andet.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s