Dag 1

Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde i 4 uger og i dag mødte jeg så ind igen. Til en 2½ time lang arbejdsdag. Jeg skal da i hvert fald ikke klage over at jeg bliver overanstrengt her fra start. Chefen tilbød at jeg kunne starte på en deltidssygemelding og når jeg ser på min ugeplan for denne uge må jeg jo konstatere at dét mente hun ganske seriøst. Har 2-3 timer hver dag i denne uge.

Men jeg må indrømme at jeg blev noget trykket i humøret da jeg så planen for i dag. Kunde 1 er gammel kendt for mig. Han virker som om han er ligeglad med alt omkring sig men han udstrålede en sand glæde over at se mig og talte om at “slagte fedekalven”. Smilede så bredt at hans enlige tand i undermunden lignede en mandel nogen havde fundet i risalamanden juleaften. Den næste i rækken var yderst tilfreds med at få mig tilbage så “alting var som det skulle være”.

Pkt 3 på planen var det der trykkede mit mentale overskud i bund. MUS-samtale (et eller to s´er?). Fuck, det mener hun ikke, hende chefen. Jeg har jo talt med hende mere eller mindre konstant siden før jul. Men ok, tænkte jeg – jeg bliver jo næppe fyret til sådan én. Kan være hun bare vil snakke om genindslusning på arbejdet og lidt om mig og fakturerer det internt som den MUS der alligevel skulle afholdes.

Først og fremmest fik jeg at vide at hun nu havde talt med alle mine kunder i forbindelse med min sygdomsperiode og alle havde talt mere end godt om mig. At de var kede af at det ikke var mig der kom, om jeg kom tilbage og sådan noget. Enkelte havde osse truet med pressen hvis fyrede mig. Hun havde talt med den afløser der havde kørt min tur og osse kun hørt godt om mig fra den side – at jeg var meget savnet. Dernæst at hun havde drøftet sagen med direktøren, fordi de holder øje med sygefraværet, men at han støttede mig og at han støttede firmaets bestræbelse på at få mig tilbage i fast tur. Der var jeg ved at skvatte af stolen for jeg har været dybt overbevist om at jeg var en paria, der bare skulle smides af H til hvis det stod til ham og hvis han ellers kunne komme afsted med det uden at få fagforeningen på nakken. Men nej, der var opbakning til mig hele vejen rundt.

Så snakkede vi lidt om mine mangelfulde evner til omstilling, som hun forstod, men anbefalede at jeg arbejdede lidt med så det ikke blev så stressende for mig, når der kommer nye opgaver ind. Point taken, for jeg ved godt at det er angstprovokerende i middelsvær grad når jeg ikke på forhånd ved hvad der forventes af mig.

At jeg stadig kunne blive sur og irriteret hvis kravene blev for store. Men at jeg ikke gjorde mit arbejde med venstre hånd og var ganske loyal overfor firmaet og var god ved mine kunder og at dét var det allervigtigste.

Vi aftalte at timetallet vil stige med ca 5 timer om ugen til vi når den tid jeg egentlig er ansat til at kunne klare. Det er så absolut et godt tilbud og jeg takkede ja.

Det er der jo ikke så meget mere at sige til så jeg gik derfra nogenlunde let i knolden – medbringende en af de få årlige lønforhøjelser. Jeg kommer ikke til at mærke noget særligt til det, men symbolværdien er der da.

De satser foreløbigt på mig – og i min nuværende situation kan jeg kun sige at det er jeg sandelig glad for at de gør.

 

 

Reklamer

16 comments on “Dag 1

  1. En MUS har jo ikke noget at gøre med de korte, daglige samtaler, I har haft, og det viste sig da også at være godt, at I havde den.
    Hvor meget skal der mon egentlig til at overbevise dig om, at du er god til det, du laver? 🙂 På den anden side kan man vel ikke høre ofte nok, at man gør det rigtig godt, og at der oven i hatten er en masse, der er enige i det.
    Det lyder som en god aftale med den langsomme optrapning.
    Held og lykke med det fortsatte forløb.

    • Nej, det har den vist ikke, sådan rent formelt. Men det er ikke alt der kører helt efter bogen i det firma. Og det er både godt og skidt, men det gode er bedre end dårligere så jeg lever med det.

      Jeg ved ikke hvor meget der skal til, for jeg synes jo selv at jeg er for svingende og upålidelig, men det var åbenbart ikke det indtryk der var gået op i hierarkiet. Og det skal jeg da kun være glad for.

      Det er en fin aftale og selvom jeg bare har 2 timer er jeg brugt som om jeg havde været ude i 8 timers mareridtsopgaver. Så der er nok en god grund til at det er som det er.

  2. Selvfølgelig er du ikke på vej ud, du er jo en rigtig god kapacitet for firmaet.. Fedt at de også fortæller dig det. 🙂

  3. Man hører mest om alle de dårlige historier, så der det er rart at læse en af de gode af slagsen. Det lyder som en arbejdsplads der gerne vil dig, og sætter pris på både dig og det arbejde du udfører.
    Flot blå blomst i sidste indlæg. Sådan en har jeg heller aldrig set.

    • Ja, jeg er klar over at min historie nærmest er en perle af “tilbage på arbejdsmarkedet”, men har en fænomenal chef, der passer godt på mig, velvidende at tiden og pengene de putter i mig er helt fornuftige investeringer, for jeg løser osse svære opgaver (tæmmer gamle sure mænd og damer).

      Den er nemlig flot – blå. Og alle kommenterer den når de indtager køkkenbordskaffen hos os. Vi håber den holder sig fin til påskefrokosten.

  4. Ej, hvor er det skønt at høre! Stort tillykke, sikken lettelse – og godt gået af dig, for det er jo faktisk din egen fortjeneste 🙂

    • Tak.. og ja det var faktisk skønt at høre og godt at kunne viderebringe i nogenlunde “ærlig” udgave nu jeg havde fortalt om mit arbejde.

      Det er min fortjeneste men osse kærestens, behandlernes, vennernes… og bloggens…

  5. Det er jo lige før man bliver fristet til at ønske tillykke. Det glæder mig, at du fik en første god dag, og roserne er jo ikke til at tage fejl af. De vil dig rigtig gerne 🙂

  6. Hvor dejligt at læse. Det hele! Både den blide opstart, den kæmperos som dine kunder har til dig hele raden rundt og den glæde, de viser når du er tilbage igen – og nu har du sort på hvidt, at du er vellidt oppefra og ned! Jeg håber at det giver dig en lille smule ro, og at du får klappet dig selv på skulderen over al den ros du har fået. Det må man altså godt. Det skal man!

    • Det giver mig rigtig meget ro i sjælen, og det er nok det jeg behøver allermest ift jobbet. At jeg ikke skal være bange for at være der hele tiden.

      Prøver at klappe mig selv på skulderen og det er jeg lige så dårlig til som at klø mig mellem skulderbladene – ham Vor Herre kunne altså godt have udstyret os med lidt længere arme…

  7. Bortset fra, at det undrer mig, at du bliver kaldt til MUS uden foregående varsel, så var det jo herligt, at alle kun havde ros at komme med 🙂 Når du er så ‘brugt’ efter ganske få timers arbejde, er det jo tydeligt, at en forsigtig start er et must for dig. Nu skal du bare huske at mærke efter, om du er klar til at få lagt 5 timer mere på om ugen – og ikke mindst huske at sige fra, hvis du ikke er!

    • Ahh helt uvarslet var det ikke, jeg fik det at vide i fredags. Og ja, det var herligt, men jeg var bestemt ikke i humør til sådan en snak lige i går.

      Det er overordentligt tydeligt at det er bedst med en blid opstart, er på arbejde i de der 2-3 timer og går hjem, lufter hund og falder død om på sofaen.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s