Jeg var der

Ellen og John havde som sagt inviteret mig med rundt på en lille tur i Skåne mandag. Turen gik til Degeberga og Pulken. Vandfald og traner som Ellen selv skriver om her.

Jeg har jo lidt kamera-udfordringer i øjeblikket, så jeg havde faktisk ikke forventet at komme hjem med brugbare billeder. Til gengæld legede jeg lidt med det bløde vand ved det der vandfald.
IMG_2985
IMG_2991
Det var i sig selv osse en udfordring, for jeg sad krøllet sammen på stenene på skrænterne, havde en ivrig og nysgerrig hund i snor og kameraet monteret på et et-bens-stativ.  Jeg tager langt de fleste billeder på manuel indstillingen og oftest osse med manuel fokus. Det tager lidt tid at få det drejet på plads det hele, og jeg har konstateret at den tid jeg bruger på det svarer rigtig godt til hundens grænse for tålmodighed. Når jeg trykker på knappen trækker hunden i snoren for at komme videre til næste interessante duft og gør det hele rystet. Den slags hundebilleder kom jeg hjem med en del af.

IMG_3078
Hunden fik dog lov at ligge i bil-buret da vi var ved Pulken. Den ville bare være i vejen med hvad jeg forventede ville blive en stillestående oplevelse med alt for mange  mennesker på alt for lidt plads til at jeg lige mente at det ville være smart med en nysgerrig hund – i snor. Tror den ville komme til at binde ganske mange uskyldige mennesker sammen med andre lige så uskyldige.

Jeg mistænker at den brugte tiden på at tage sig en lur. Det plejer den. Og det var da osse en ganske rolig hund vi havde selskab af da John svingede ind ved en vejside for at kigge på en stor traneflok, der havde slået sig ned på en majsmark, i stedet for på den autoriserede og anviste foderplads ved Pulken. Det var her de allesammen var, og formentlig her de ville hen da de bare fløj hen over hovederne på os. Jeg kan ikke regne ud hvordan de navigerer, men efter larmen at dømme på det nye sted spiller lyden vist en rolle. Vi måtte små-råbe til hinanden pga deres trompeteren et par hundrede meter inde på marken.

Der var ikke meget kontrast i billedet for mig, og jeg måtte opgive at få ordentlige billeder med hjem. Til gengæld synes jeg at dette billede er lidt sjovt, for det viser deres særlige concorde-agtige indflyvnings-stil. Ser ud som om de står stille i luften.

IMG_3155

Det var et dejligt afbræk fra alt det der fylder i hovedet i denne tid, og jeg er glad for at de stillede op for mig på sådan en dejlig forårsdag, der nåede at blive til aften inden vi var tilbage ved deres hus. Vi var sultne og Ellen prøvede ganske ihærdigt at lokke med lidt mad inden turen gik hjem for mit vedkommende. En invitation jeg gerne havde taget imod, men havde en kæreste derhjemme, der gerne så mig komme hjem lidt kvikt. Det var jeg klar over så jeg takkede nej og stak afsted, da vi havde fået flyttet kamerataske og hundebur fra deres bil til vores.

Jeg har kørt turen et par gange, men er bestemt ikke på hjemmebane. Og så blev jeg fanget i en vejarbejdsfælde ved noget der hedder Hässleholm. Den afkørsel navigationen og Ellens fine vejbeskrivelse mente jeg skulle tage var lukket pga vejarbejde. Jeg nåede at se at der var en omkørselspil – men uden beskrivelse af til hvilken by den gik. Den pegede desværre i den retning jeg kom fra. Men så vidt jeg kunne regne ud befandt jeg mig på en slags ringvej, hvor det ikke var muligt at vende. Prøvede et par afkørsler lidt længere fremme i håbet om at jeg kunne finde henover den drilske ringvej og tilbage. I den forbindelse hilste jeg på et industrikvarter, en tankstation og et villakvarter, før jeg fandt en vej der førte i den rette retning på ringvejen. Men nej, det viste sig at jeg havde taget en større tur rundt og kom til den lukkede afkørsel – igen i den forkerte retning. Det var mørkt og min retningssans var blevet snydt. På den igen. Jeg så ingen lygter fra andre biler og valgte at tage den over en rødspætte (spærreflade), smed bilen rundt i et skarpt drej og forsvandt med hylende dæk fra gerningsstedet.

Viste sig at omkørslen i nogen grad lignede den tur jeg tidligere har kørt – kunne genkende tankstationen. Nu bare i modsat retning. Der gik relativt lang tid før navigationen og skiltene var enige igen og turen kunne fortsætte af den reglementerede og forventede rute.

Imens smuttede tiden og jeg havde ikke lige ro til at stoppe og give kæresten besked om forsinkelsen så jeg måtte bare håbe at hun valgte at spore min telefon i stedet. Det gjorde hun og var ikke det mindste urolig over at der var en forsinkelse. Den kunne jo osse skyldes at jeg havde valgt at stoppe og lufte hund eller sådan noget. Hun havde dog desværre ikke set min rundtur i den der svenske by, så hun kunne heller ikke fortælle mig hvor jeg havde været.

En dejlig dag, der dog ikke har efterladt sig et særligt fint aftryk i min billedmappe på computeren. Ærgerligt, men godt selskab opvejede det så rigeligt. Til gengæld havde vi en fin kikkert til rådighed på Pulken… og mere end én af de andre tilskuere kiggede lidt skævt til den, uden at kunne få sig selv til at spørge om de måtte kigge. Det havde det nu gerne fået lov til, men jeg var ikke lige social nok til selv at give indbydelser ud. Passede mig ganske fint at have den mellem os og de andre.

 

 

Advertisements

14 comments on “Jeg var der

  1. Det silkevand blev altså flot på trods af hundens ivrighed.
    Sikke en tur hjem, du fik. Irriterende! Godt du fandt ud af det – kan lige se dig for mig legende biltyv over spærreflader og det hele 🙂

    • Tak, men kom I ikke hjem med nogle der ligner? John virkede da ret koncentreret dernede i hullet, hvor jeg ikke lige gik med.

      Ja, jeg fik set svensk bymiljø af værste skuffe by night og var temmelig skuffet over at det ikke var bedre skiltet.

      Måtte jo undgå en gigantbøde hvis det blev opdaget men gad ikke køre rundt mere.

    • De tilbød det faktisk men i kuperet skov-terræn er det vist bedst at det er mig der holder fast i hunden, jeg kan næsten styre den med små sideryk i halsbåndet. Den var bare lidt ude af træning hvad angår at stå stille – længe nok.

      Og så havde de to altså osse travlt med deres egne billeder – og er jo faktisk ikke deres problem at jeg har hund med.

  2. Det lyder som en dag, der var det hele værd. Også en kringlet tur på hjemvejen. Jeg går ud fra, at både du og hunden var godt brugte, da I landede hjemme.

    • Den kringlede tur hjem kunne jeg nu godt have undværet – der foretrækker jeg ærligt talt de lige veje og gerne lige som navigationen viser.

      Vi var begge ganske trætte og hunden sov tungt hele natten – og dagen efter med. Det er meget effektivt sådan et miljø-bytte og nye steder.

  3. De billeder du ikke fik af tranerne i denne omgang, kompenserer du for i et tidligere indlæg. Det er et rigtigt godt billede og det er dine vandbilleder også. Resten af historien kræver slet ingen billeder. Jeg ser det tydeligt for mig det hele. Kender jo vejen og har også været på Pulken.

    • Tak… men der havde jeg osse et lidt bedre kamera. Eller rettere et kamera der ville som jeg ville. Og tranerne var i øvrigt meget tættere på 🙂

      Ja, du kender vel turen og kan forestille dig hvordan det har været i mørke med en drilsk gps, der var ulykkeligt forelsket i den afkørsel der var lukket og derfor kun ville den vej.

  4. Godt at I sammen kunne møde traner og blødt vand. Omkørsler er ofte dårligt skiltet. Og jeg er imponeret over at I sådan kan søge på jeres mobiltelefoner 🙂

    • Omkørslen her var exceptionelt dårligt skiltet da der ikke var noget skilt ved afkørslen før hvilket ville have hjulpet en del.

      Det med telefonerne er ikke noget at blive imponeret over.. det er indbygget i iphones hvor man giver lov til at “spore” hinanden og så kører det bare. Tror der findes noget tilsvarende til android. Nogen ville måske have det skidt med at kæresten kunne overvåge ens bevægelser, men vi har det fint med det og det er nemmere når man er på farten end at skrive sms´er om hvor langt man er.

  5. Lækre billeder af blødt vand du har fået med dig hjem.

    Sikke da en tur hjemover, sådan nogle omkørsler kan være noget af en udfordring, og så i mørke og ukendt terræn.. Det er ski ikke særlig sjovt.

    • Tak, og jeg måtte slås noget for dem.

      Du kender formodentlig osse til turen og stedet og kan vel sagtens forestille dig det kaotiske i turen og følelsen. Men dejligt at der var et sted med spærreflade og ikke midterrabat så bilen kunne vendes, omend ulovligt.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s