Jeg ved bedst

Mon sådan en mandagstræthed er noget der kommer fordi weekenden bare ikke var lang nok, noget der kommer fordi hjernen slet ikke kan kapere udsigten til 5 arbejdsdage inden næste weekend – eller er det bare et udtryk for min helt private og stærkt tiltagende træthed af at gå rundt på kanten af en eller anden form for sammenbrud.

Det er nok ca det sidste.

Ugen er sat i søen og byder på en tur til både læge og psykolog – den ene efter den anden og jeg er ærligt talt spændt på hvad de finder ud af når de ser mig i øjnene og skal vurdere hvad  pokker der foregår for mig.

Det er faktisk det glade vanvid, for jeg ved det jo godt selv.. at den er gal. Det er jo mig der vågner badet i sved efter mareridt, det er mig der må sætte mig i løbet af dagen når hele rummet snurrer rundt og jeg ikke kan se klart ud af øjnene og bare vil lægge mig fladt ned og vente at det går over af sig selv. Jeg ved det når jeg passerer en bestemt betonbro på min vej. Jo, jeg ved godt selv hvad der er galt.

Spørgsmålet er bare hvad der skal til for at jeg kan finde tilbage til tidligere gode takter og tanker. Det er der de kloge koner skal på banen. Det andet ved jeg bedst.

Jeg er syg – har flere daglige angstanfald og vil helst bare stå af. Så er man syg.

At jeg så ovenikøbet lige skulle høre en forhadt stemme i weekenden gjorde det faktisk ikke bedre. Vi har en fødselsdag i familien og jeg ringede som den gode datter jeg er “hjem” og ønskede tillykke og kunne stort set ikke tale tre klare ord for stemmen der sad der i stuen i baggrunden fyldte mig med syg kvalme. Jo, min bror var den gode søn og var hjemme. Pis.

Det var nok. Bare det. Det er jo sygt.

Straks er jeg tilbage som lillepigen der oplever alle de der forfærdelige ting, lillepigen der ikke kender til nej og lillepigen, der bare spiller død.

Oppe i hovedet. Ikke udadtil som sådan – men oppe i hovedet. Det er osse sygt.

Har siddet i et par timer og kigget på en tom skærm for at skrive lidt om det, uden overhovedet at vide om det kom ud her. Det gør det så men det er nok ikke lige verdens klareste ord. Det må blive en anden gang.

Fokus er på torsdagens køretur og besøg hos kloge koner – håber at jeg er i stand til at sætte ordene på hos dem. Ellers får jeg vist lov til at gå zombie-rundt endnu en måned inden nogen kan råbe mig op. De spørger mig hvordan det går, og når jeg ikke magter at svare og lyver og siger det går nogenlunde er det ikke givet at de afslører det. Så jeg prøver at øve mig i at fortælle det som det er. At jeg har allermest lyst til at råbe højt, inderligt og længe.. stop nu, jeg vil af. At jeg behøver hjælp. Og krav-frihed. Og venlige mennesker.

Advertisements

16 comments on “Jeg ved bedst

  1. Du må virkelig gøre alt, der står i din magt for at få fortalt det til din kloge koner, som du fortæller her og gerne mere til. Kunne kæresten evt. hjælpe med det? Du bliver nødt til at skabe dig et helle, hvor der er godt og trygt, og hvor du kan trække vejret i fred og ro. Ellers går det ikke!

    • Jeg skal gøre hvad jeg kan for at få dem gjort det nogenlunde begribeligt, og nej, den kan kæresten ikke hjælpe med, da hun ikke kan få fri til at følge med denne gang. Og ja, jeg trænger rigtig meget til et helle hvor jeg kan få vejret lidt igen.

  2. Ja du ved det, og jeg håber de to kloge damer læser med, så ved de det også nu, selv om du måske ikke får det sagt på torsdag.

    • De læser vist kun i øjeblikket hvis jeg beder dem om at læse med… det er lidt i perioder om de kigger mig over skulderen her.

      Men jeg skal øve mig i ordene så de ikke bare kan komme ud af fingrene og osse ud af munden.

  3. Øhm, jamen du har jo allerede fået ‘flyveforbud’ af de kloge damer! Er det så ikke lige nu, du skal gøre, som de siger?? Jeg håber, som både Stegemüller og Inge, at de kloge damer – på den ene eller anden måde – bliver bekendtgjort med din absolut uholdbare zombietilstand, så de kan ‘gøre noget’.

    • De kloge damer er ikke helt enige om flyveforbuddet og vil se mig igen inden de kan nå til enighed. Og det håber jeg så kommer i løbet af kort tid. Uanset hvad den enighed så består af. Men du har ret – zombie-tilstanden er ikke holdbar i længden længere. Jeg har været god til at lade som om at alt var holdbart og fungerende, men det kan jeg næsten ikke mere. Hver eneste dag er en opvisning i laden-som-om og skuespil.

    • Ja, ja og javel. Jo, jeg ved det.. jeg lyver for mig selv og hele verden og lige i går sprøjtede sandheden vist ud på bloggen i ucensureret udgave. Om det så var hensigtsmæssigt, det aner jeg ikke. Men det sker jo ind i mellem.

  4. Kæreste Overlever, print det, du skrev i går og læg det på bordet foran de to damer. Så kan du ikke spise dem af med et ‘det går nok nogenlunde’. Kom nu, Du har intet at tabe.

    • Psykologen er det vist ikke er nødvendig at overbevise om noget som helst – det er vist nærmere mig der prøver at undvige den overbevisning og slet ikke kan forestille mig ikke at møde på arbejde hver dag, selvom det dræner mig for al god energi og fylder mig med en masse skidt.

      Lægen er derimod ganske skeptisk overfor tanken. Og derfor vil hun (eller osse derfor) gerne se mig selv. Kunne være jeg skulle gøre som du foreslår… skriv det her ud. God tanke.

  5. Tak for et rigtig dejligt indlæg om dit arbejde forleden. Havde regnet ud, at du gjorde rent.
    Bestemt ikke, at du i dit arbejde også har med andre mennesker at gøre hver dag.
    “En Frelsende Engel”.
    Det er sådan jeg tænker.
    For en del år siden var jeg ude for en ulykke og måtte sidde i kørestol i 4 mdr.
    Da var du – eller rettere Maria min kæmpe hjælp, som udover at gøre rent hver uge i mit hus også var en mentalt stor hjælp for een der ikke kunne gå.
    Du gør virkelig en stor og positiv forskel i dit daglige arbejde.

    Nu ønsker du en timeout.
    “Jeg er syg”
    “Det er jo sygt”
    “Det er enormt sygt”
    er citater fra dit indlæg i dag-
    og så er det jeg ikke forstår, hvorfor, du ikke har sygemeldt dig?-

    Du/vi vil altid komme ind i en tidsmaskine, når vi sanser en bestemt lyd/duft.
    Jeg er 50+ og bliver f.eks. frygtelig bange, når jeg hører “min fars latter” selvom han begik selvmord for næsten 40 år siden.
    Du må ikke være så hård og fordømmende overfor dig selv.
    Dine reaktioner på det, du har været igennem er helt normale.
    Gode tanker herfra.

    • Jeg tror man skal være modtager eller kende en modtager af den slags hjælp, ydet af en fast person, for virkelig at forstå at denne person “der jo bare er en rengøringsdame” kan få sådan en betydning. Min egen vurdering er, at det er fordi vi ikke hele tiden er nogle nye ansigter og det er dét firmas, jeg arbejder i, store styrke – at vi netop har faste kunder og derfor kommer til at kende dem rigtig godt.

      Og det er jo osse der et af mine problemer er lige nu. Jeg føler faktisk ikke jeg svigter mit firma – jeg svigter mine kunder ved bare ikke at kunne mere nu.

      Jeg skal snakke med lægen og så må vi se hvad hun siger.. om hun ender med at blive enig med psykologen der slet ikke er i tvivl. Det er bare lægen der skal skrive under og gerne vil gøre det efter egen samtale.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s