Skal Marius dø?

Så er den gal igen. Dyrevennerne har fået sig et nyt ikon. Giraffen Marius, som Københavns Zoo har fået i overskud i deres giraf-flok.

Vild ballade. Marius har fået sit eget twitter hashtag, der er lavet en underskriftsindsamling og naturligvis en facebookgruppe. Der er sågar opmærksomhed på det i udlandet.

Men helt ærligt – det er en giraf!

Jeg forstår ikke alt det halløj, men det er måske mig der er for kynisk, for u-empatisk eller hvad ved jeg.

Så vidt jeg har forstået situationen er der tale om en ung han-giraf, der vil skabe en masse problemer i zoos harmoniske giraf-flok, da deres natur er at unge hanner søger væk fra deres flok og etablerer sig i nye revirer og flokke. Det kan unge Marius ikke, så han går rundt og er hormonel og frustreret i en flok med en han, der bestemt ikke har lyst til at acceptere en ung han.

Giraffen kan ikke umiddelbart genplaceres forsvarligt, selvom mange har forsøgt med tilbud om store baghaver og hvad ved jeg. Giraffer er flokdyr så den skal jo til en flok og ikke gå som sært husdyr i en baghave på et gods.

Det er så vidt jeg kan se fuldstændig normal praksis i zoologiske haver at man sørger for at have sunde og harmoniske flokke af de dyr de har ansvaret for, at man prøver at omplacere overskudsdyr til hinanden – og at det – hvis det ikke kan lade sig gøre – ender med aflivning og løvefoder hvis det ikke kan være anderledes.

Og det vælger jeg så at tro på at det ikke kan i dette tilfælde – så jeg har svært ved at mobilisere den store forargelse over det valg, der er truffet.

Til gengæld undrer jeg mig fortsat over at mennesker ikke kan se forskel på disneydyr og rigtige dyr. At mange tillægger vilde dyr en masse menneskelige egenskaber og synes det er “synd” for den.

Det er det ikke. Den opdager det aldrig. Det vil derimod være voldsomt synd for at den genplacere den uforsvarligt, at lade den blive i flokken eller lade den kastrere (som vist ikke er helt så enkelt for en giraf og ikke giver samme resultat som vi ser hos vores domesticerede husdyrracer). Det vil stadig give en del hormon-kamp med den gamle han, og at isolere den unge giraf i en indhegning for sig selv vil jeg ærligt talt betragte som dyremishandling i middelsvær grad.

Selvom den har en fin pels, søde og næsten bedårende øjne, så er det altså et dyr. Et vildt dyr der i nogen grad har vænnet sig til mennesker. Men det er ikke et kæledyr eller en figur i Lion King.

Det er en giraf. En giraf der ikke har det godt, og stiller gigantiske krav til sine omgivelser for at få det godt. Det er vist det bedste at slutte den der. Og så håbe at løverne kan lide maden.