4 dage senere og en foto-frustration

IMG_0678.jpg

Sådan er jeg ud – her 4 dage efter prøvelserne på sygehuset. Der er flere mærker end disse to men så kommer jeg vist til at tage billeder af noget der kan genkendes lidt for  nemt. Og det vil jeg jo ikke. Men sådan plejer det da vist ikke at se ud bare fordi man har fået taget blodprøver.

Det hele går lidt bedre så nu prøver jeg at finde kontakten til lyset så jeg får lidt lyst til det hele tilbage. Det kommer til at tage lidt tid, men det må jeg så igennem. Igen. Suk.

Jeg har haft rigelig tid til mange tanker og ikke alle har været lige konstruktive og positive. Men en ting bliver ændret tror jeg. Jeg opgiver at tage billeder. Eller det vil sige det gør jeg netop ikke, men flytter fokus. Jeg står lidt ved en skillevej i øjeblikket hvor jeg er vokset ud af mit systemkamera og derfor ikke rigtig gider det mere. De billeder jeg gerne vil tage har jeg ikke udstyret til at tage, det jeg kan kan kameraet ikke længere følge med til i den opsætning af objektiver der er lige nu.

Hvad så. Nye objektiver og nyt kamera? Hmm.. de penge der er til rådighed til nørde-leg står der altså ny computer på. Ikke nyt kamera.

Væltede derfor indholdet af 2 kamera-tasker ud på gulvet og kiggede kritisk på indholdet. Hvor tit bruger jeg det. Hvad er jeg gladest for med det eller hint. Jeg har rigtig mange dimser men mangler tre ting der gør at jeg kan komme videre. Et bedre kamera, et bedre zoom og et fint makro. Det er den vej jeg gerne vil. Prislappen for det er større end jeg gider og magter at arbejde for at kunne betale.

Det er ærligt talt lidt frustrerende ikke at være på bølgelængde med sit eget kamera og det velvidende at kameraet er godt slidt og faktisk bør udskiftes indenfor overskuelig fremtid.

Jeg har ikke gjort nogen stor hemmelighed af at penge ikke bare er noget der vælter ind på kontoen her så der skal tænkes godt over tingene hvis jeg vil have noget. Og et nyt kamerahus vil vel dybest set bare starte en ny lavine af ønsker og frustrationer over mangelsituationen, der vil fortsætte på et højere niveau.

Jeg gider ikke mit kamera mere. Gider ikke slæbe rundt på det når jeg ved at billederne bare ikke bliver  som jeg vil have dem.

Jagten går ind på et fornuftigt kompaktkamera. Kigger lidt på Canon Powershot G16 eller G15. De tager traditionelt gode billeder og har de avancerede indstillingsmuligheder jeg elsker at nørde rundt i. Der kan stadig sættes filtre på… og det er sådan ca det.

Reklamer

8 comments on “4 dage senere og en foto-frustration

  1. Nydelige blå mærker du har fået dig der.. 🙂 Selv om jeg er nem at stikke i, får jeg også ofte blå mærker når de gør det, jeg kan dog heldigvis nøjes med et enkelt mærke.

    Det må være træls ikke at være på bølgelængde med sit kamera, Jeg håber du kan finde et kompaktkamera der kan dække dit behov for at nørde med indstillinger, og som samtidig tager fornuftige billeder.

    • Heldige dig.. jeg har dem flere steder, men de to der er da de voldsomste og er noget mere markante end jeg tidligere har set.

      Det er møgtræls og frustrerende, men jeg håber at jeg kan gå til et nyt kamera med samme stædighed og vilje til at lære at bruge det som jeg har gjort med det gamle. Jeg er bare vokset fra det kamera nu. Og kamerahuset er så slidt at jeg er nødt til at skifte uanset hvad.

  2. Tjah, smukt er det altså ikke. I det mindste er det oppe under ærmerne (i hvert fald de 2 der). Jeg får også mærker, selv om jeg er rimeligt nem at stikke i. Men når jeg skal have de der væmmelige venflon-børger monteret, plejer jeg alligevel at ende med 2-3 blå-gule skygger på hænderne.

    Surt, at du er sur – på dit kamera. Har du ikke noget brugt grej, du kan sælge, så der bliver lidt håndører til noget nyt?

    • Det er bestemt ikke oppe under ærmerne når man som mig normalt går med kortærmede trøjer og skjorter. De er ganske markante 🙂

      Jo, jeg har noget jeg kan skille mig af med, men tror det gamle kamerahus kommer i brug når der skal fotograferes fugle og dyr.. der fungerer det stadig glimrende med den zoom jeg har. Ikke prangende, men godt nok. Det er alt det andet jeg osse gerne vil, det ikke længere kan følge med til. Er vokset fra det. Så simpelt er det.

  3. Sikke nogle mærker; der er sørme ikke noget at sige til, at det gjorde ondt.

    Årh hvor er det ærgerligt, at du ikke længere er tilfreds med dit kamera og det udstyr, du har til det. Det er så dyrt at købe nyt. Som Fruen i Midten tænker jeg også over, om du ikke har noget, du kan sælge, men man får måske ikke en ret god pris ved at sælge?

    • Jeg får intet for kamerahuset, og jeg vil ærgre mig over at sælge det da det stadig fungerer fint nok med det ene objektiv. Men alt det andet møg skal ud… noget kan sælges og andet kan foræres væk.

      Og så er jeg altså vant til at spare sammen og vente på at jeg har penge nok, så når pengene er der er jeg osse sikker på at jeg finder et kamera i kompaktformat der kan give mig nye udfordringer og så må jeg bare blive god til dét i stedet for at lege med de dyre drenge….

  4. Det er lidt ærgerligt, når du nu holder så meget af at fotografere. Jeg håber du finder et, der tilfredsstiller dine behov så nogenlunde.
    Kan du ikke begynde at spille lotto? Man har da lov at håbe på en passende gevinst 🙂

    • Jeg skal nok finde en fornuftig løsning på det… og at spille lotto hører ikke til blandt kandidater til fornuftige løsninger… og jeg skal nok finde et der kan det jeg osse gerne vil, selvom jeg ikke får det jeg helst vil…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s