Hvem slukkede lyset?

Jeg har igennem hvad som helst (næsten) haft en eller anden form for gnist og lyst til at møde næsten hvad som helst med lyst til at slås. At næsten hvad som helst ikke skal få has på mig.

Men der er sket et eller andet i løbet af den sidste uge, hvor jeg har været nedlagt af maveproblemer, der formodentlig stammer fra det der mavesårsmedicin. Jeg tager ikke den mere (efter lægens anbefaling) og nu er jeg næsten tilbage hvor jeg var før jeg prøvede det. Bare med større mavesmerter. Jeg bliver stadig hjemme, da jeg næsten ikke magter at stå oprejst i mere end nogle minutter og selv en gåtur på få hundrede meter får mig til at krampe sammen.

Noget er bestemt ikke som det skal være.

Men hvad værre er – så har det udløst en slukkethed i mit hoved. Jeg tror at nogen udefra ville kalde det en akut og alvorlig depression. For mig føles det bare sort og slukket.

Jeg er bange for skyggerne i trappeopgangen når jeg tager hunden ud på minimale lufteture. Jeg er ked af at være alene og sur over ikke at være det. Jeg har svært ved at tænke klare tanker, orker ikke at engagere mig i noget som helst og er nærmest lidt ligeglad med hele verden.

Nogen har slukket lyset – og jeg er desværre lidt ligeglad lige nu med om nogen gider tænde det igen. Det kan være ligemeget.

Beklager.

Reklamer

19 comments on “Hvem slukkede lyset?

  1. Det lyder ikke godt det her.. Du får hverken antidepressiv eller mavesårmedicin lige nu, hvis jeg forstår dig ret..

    Mon ikke du skal have en snak med din læge igen. Jeg håber hun læser med her, og bliver lige så bekymret som jeg gør.

    • Jeg har kontakt med min læge og hun bryder sig vist ikke helt om situationen, men hun har jo et mere helt indblik i hvad der foregår end de fleste andre, mig selv inkl…

      Nej, det er ikke godt og det er en smule opslidende at kæmpe på så mange fronter.

      Er ked af at gøre alle så bekymrede – men tror ikke jeg ville score points i længden på at være fuld af løgn.

  2. Åhr altså nej. Det duer jo ikke. Som i overhovedet slet ikke. Hvad så nu? Noget skal jo ske. Gør du noget? Gør kæresten noget? Hvad siger lægen? Hvad siger psykologen? Hvad hvad hvad??? Pyh, det er trist læsning. Jeg bliver også bekymret 😦 Fortæl, hvis vi kan gøre noget for dig.

    • Kæresten og de fleste andre er ganske bekymrede.. og jeg prøver bare at få det hele til at hænge sammen på en eller anden måde – men er dybest set lidt ligeglad med det meste efterhånden.

      Havde lang snak med kæresten i går om det hele og vi prøver at få lidt styr på det hele.

  3. Puha, det er jeg ked af at høre, at alt i så høj grad fortsætter med at være op ad bakke for dig. Og jeg håber virkelig, at der snart kommer nogen og tænder det lys for dig.

  4. Det går ikke, det her! Du skal have antidepressiv medicin igen hurtigst muligt, vil jeg vove at påstå. Uden på nogen måde at have anden forstand på dette end bekymrethed, men jeg må indrømme, at jeg aldrig har troet på, at det kunne lade sig gøre at trappe så hurtigt ud af det – det har vi set dårlige eksempler på i familien.

    • Nej det gør det ikke… men om det er fordi jeg ikke lige magter at kæmpe på flere fronter eller fordi jeg bare skal tilbage på den medicin det aner jeg ikke.

      Det skal kunne lade sig gøre – jeg skal bare lige igennem det her mavehalløj før jeg kan begynde at slås med det… det er udsat til jeg får det lidt bedre.

      Jeg kender jo lidt til hvad du hentyder til og ved at du taler af bitter erfaring… jeg skal nok lytte og jeg skal nok osse sørge for at lægen får den besked hun skal have.

  5. Som de andre skriver, det går ikke sådan her. Du må have fat (eller din kæreste må) i din egen læge, så du kan få hjælp.

    • Jeg har fat i hende… ugentligt, nærmest… og som jeg skrev før så tror jeg selv bare at det her handler om at jeg ikke er i stand til at kæmpe på mere end en front af gangen.

    • Det er jeg ved at erkende, og jeg har kontakt med lægen i den her sammenhæng… men det er klart at hun har et noget mere detaljeret billede af min helbredssituation end den jeg giver her… så der er ganske givet gode grunde til at krudtet bliver holdt lidt tørt lidt endnu.

  6. Sådan skal det ikke være. Jeg håber virkelig også, at lyset tændes igen snarest.
    Rigtig god bedring!
    Heidi

    • Jeg tror bare jeg skal have styr på det her mavehalløj, og så kan jeg begynde at tage mig lidt af mig selv igen og få gnisten tilbage… og gøre det jeg ved jeg får det bedre af.. passe mit arbejde, gå ture og nyde naturen.

      At ligge på sofaen eller sidde her gør mig ikke noget godt, men det er det eneste jeg magter lige nu.

    • Jeg ved det…. men jeg behøver ikke flere nederlag lige nu – så jeg skal først have styr på det her mavebøvleri og så må jeg tage mig af mig selv igen – bagefter.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s