Gode nyheder – tror jeg

Jeg håber jeg slap for videre tiltale hos lægen. Har gået rundt og smålidt i flere måneder og har lyn-udtrappet medicin for at få klarhed over om det var dét der lavede balladen i min mave. Det er det ikke, for generne fortsætter helt som vanligt – nu bare let garneret med dårligt humør og små-depressiv indstilling til tilværelsen.

Men i går var jeg jo så hos lægen.

Vi har en vis fri omgang med hinanden, så jeg havde fået en åben tid – skulle bare være der kl ca 13.30 og så ville hun prøve at putte mig ind mellem de øvrige patienter. Jeg var der allerede kl 13, da jeg havde fået tidligere fri fra arbejde end forventet (hurtigt overståede opgaver) og stak af med det samme da jeg tænkte,  at jo før jeg var der jo større var chancen for at komme til. Mødte lægen i døren. Hun var på vej ud – jeg var på vej ind. Hun nåede at sige at det ikke var planen at hun skulle ud af døren på det tidspunkt, men at det bare var sådan ind i mellem. Nåja.. der er vel ind i mellem noget der haster mere end andet når man er læge. Fik et lille lidt trist smil tilbage og hun udtrykte at så meget hastede det nu heller ikke, men at det skulle være i dag. Ok. Så vidste jeg jo godt hvad dét handlede om og hvor lang tid hun ca ville være væk.

Hun nåede dog at bede sygeplejersken om at tage de der blodprøver på mig – hvis det altså var ok for mig. (hun har sådan en lidt fast holdning om at det kun er hende der har med mig at gøre og især hvis det er noget der er ubehageligt – en tillidsting som hun godt ved ikke er guds-givet fra mig). Naturligvis var det ok. Jeg ville faktisk bare have det overstået.

Det var en kamp og jeg kom ud med plastre på begge arme. Ouch.

Ny ventetid med kindlen som eneste selskab for hendes klinik ligger i et sort hul rent mobil-mæssigt. Det var nu osse ok at få taget et godt tag i den nye Guillou-bog. Sad der en lille times tid mens resten af kontoret gik til en forsinket frokost og lægen var ude.

Så ind og få besked. Blodprøverne er den “sædvanlige” screening og jeg får besked i aften om alt fra kolesterol og blodprocenter og hvad ved jeg (…ikke noget om). Mit blodtryk var helt som sædvanligt og afveg ikke væsentligt fra sidst (hvilket vi småhyggede os over – at der ikke var forskel på blodtryk efter flere timers stressen rundt og racertur i bilen og efter ca en times ventetid med en god bog).

Vi talte lidt om medicinen og udtrapningen og jeg meddelte at nu var jeg igennem og at vi så skulle lade det blive ved det! Det cirkus har jeg ikke lyst til at gentage, så hellere forsøge at få styr på humøret og de sære tanker. Det er måske ikke det klogeste – men altså… nu er jeg jo ude af den der medicin. Ikke efter eget valg – men jeg er ude af det.

Til gengæld var hun ret sikker på at det var et simpelt mavesår der drillede mig. Så nu prøver vi at få styr på det og så må vi se hvad der sker. Det er vist en ret hurtig behandling, så det vil jeg gerne forsøge. Håber at det bare er det. Det er da lige til at overskue.

Jeg burde kunne mærke en begyndende forbedring i løbet af en  uge – så hun ringer til mig i næste uge. God ide.

Og så fik jeg en besked om at jeg skulle undgå det der udløser mine anfald af mavesmerter mm – og lade det få ro til at hele. Det skal jeg prøve, men det er lidt svært  da jeg lider allermest på arbejde. Det er hårdt fysisk arbejde, jeg har mange op-ned bevægelser og hver gang er jeg ved at kaste op. Nå, går på arbejde i dag og i morgen og så må jeg se hen over weekenden. Ved sgisme ikke rigtig om jeg skal tage konsekvensen her og så blive hjemme den her første uge af den 28 dages kur lægen har udskrevet til mig. Vi må se.

Men altså… gode nyheder herfra.. i første omgang. Sådan skal det være.

Reklamer

16 comments on “Gode nyheder – tror jeg

  1. Dejligt nyt. Og jeg har hørt, at sådan et mavesår sagtens kan gå over, bare man ikke piller 🙂 Det var den besked, min kollega fik af sin læge for nogle år siden.
    Jeg ved godt, at man passer sit arbejde og at du er sej, hvad det angår. Men altså. Mon ikke du skal passe på dig selv og blive hjemme, til du mærker bedring?

    • Ja, det er det vel trods alt. Og jeg tror da osse at det er noget der kan gå over, jeg skal bare holde den her kur og så måske prøve at passe på mig selv i de næste uger. Så går det nok over.

      Jeg ved ikke rigtig med at blive hjemme – i dag føles det ærlig talt som en god ide – men synes ikke den er helt legal.

  2. Dejligt med gode nyheder, et mavesår er ikke det fedeste at gå rundt med, men når man ved, at det er det er nager, så kan der gøres noget ved det.

  3. Altså, bortset fra at du slet ikke burde rende rundt med mavesår, så virker det alligevel som en forholdsvis ‘nem’ ting at få styr på. Især hvis du kan slippe for en ækel kikkertundersøgelse og gå direkte i behandling. Dejligt, du er så langt. Men pas nu godt på dig selv, ikk’ 🙂

    • Hvorfor burde jeg ikke “rende rundt med mavesår”? Mener du at jeg ikke har et stresset liv (for det prøver jeg jo at undgå fordi jeg ikke tåler stress) eller fordi du mener at jeg bør tage den med ro herhjemme og lige give det her tid?

      Jeg håber at slippe for den der kikkertundersøgelse de fleste snakker om som værende stærkt ubehagelig.

      Skal prøve at passe på mig selv.

      • ‘Rende rundt med’ dækker nok over en hel masse ting. Over, at mavesår jo også skal tages alvorligt, selv om det umiddelbart lyder (dejligt meget) mindre alvorligt end fx en cancer. Over, at mavesår er tegn på en ubalance, hvilket også skal tages alvorligt (ud over selve kuren mod mavesåret). Og over, at du rent bogstaveligt ikke bør ‘rende rundt’ med et mavesår, når det tydeligvis generer dig. Jeg er sommetider bange for, at du er så pligtopfyldende mht arbejdet, at det går ud over dit helbred. Så: Pas. Nu. På. Dig. Selv.

        • Det er jo et pudsigt arbejde jeg har (som du ved) og vi har mange særlige krydsende forpligtelser og loyalitetsfølelser. Så jo, der er jeg nok lidt for pligtopfyldende. Men ikke mere for jeg gik hjem før tid i går og kunne ikke mere. Havde det for skidt og min viden om at jeg nok burde undgå de ting der udløste anfald af smerte gjorde at jeg fik nok. Endte på sofaen i dyb søvn.

          Jeg ved at jeg skal tage det alvorligt – og det prøver jeg på nu. Og så håber jeg altså at det bare er det – og at bedringen vil blive så god at jeg ligefrem bliver lidt mere velfungerende. For det er sgisme ikke skægt at gå rundt med konstant kvalme.

          Men set i bakspejlet kan det nok ikke undre ret mange at det er den diagnose lægen stillede…

  4. Jeg vil sige som de andre: det er bestemt ikke sjovt at have mavesår. Har jeg hørt. Men taget i betragtning, hvilke uhyggelige scenarier der må have været fløjet gennem dit hoved den seneste tid, er man vel næsten helt glad over, at det ‘bare’ var det! God bedring til dig.

    • Det er helt klart det mindst farlige scenarie der er blevet rullet frem her, men absolut ikke et morsomt et af slagsen. Så jeg er godt tilfreds selvom jeg nok helst var gået derfra med beskeden om at der formodentlig ikke var noget galt og at jeg blot var “presset” rent psykisk og havde været det længe (biiig surprise).

  5. Er også helt glad på dine vegne, selvom jeg godt ved at det ikke er til at spøge med. Jeg håber du bliver medicineret fint nu, så du kan få styr på mavesåret. Læser jeg dig ret at du vil forblive ud af medicinen (den anden!) fordi du er udtrappet? Det var noget af et spring! Hvordan kom du dertil?

    Nåhr ja, og så synes jeg da faktisk at du skal blive hjemme i en uge, så medicinen får tid til at virke, og du ikke skal lave hårdt fysisk arbejde med et mavesår. Det må da alt andet lige være mest fornuftigt 🙂

    • Nej, det er vist ikke noget jeg skal spøge med og jeg er startet med kuren, der ironisk nok ikke lige frem har gjort mig bedre, så i dag skal jeg tage mig rigtigt meget sammen for at gå på arbejde. Men det får en chance og så må vi se.

      Ja, du læser ret – jeg gør et nyt forsøg. Om det er klogt aner jeg ikke, men den her lynudtrapning har været helvede at gennemføre og det trykker altså lidt til motivationen om at jeg ikke skal have dén igen.

      Det lyder fornuftigt og den fornuft indhenter mig formodentlig i løbet af dagen.

  6. Ej, hvor lyder det bare godt! Mavesår er alvorligt og skal behandles hurtigst muligt, så det ikke får mulighed for at udvikle sig til noget farligt, men det er jo heldigvis ret let at behandle. Jeg har også selv haft mavesår (… nu bliver jeg selv snart træt af mine “ej, det har jeg også prøvet!” kommentarer – undskyld, det er altså ikke for at tage fokus fra dig!), og med 28 dages kur gætter jeg på, at du er på noget mavesyreneutraliserende “-prazole” af en slags i modsætning til en antibiotikakur (eller måske både og). Og de har det altså med at virke ret hurtigt på smerten, de der -prazole midler, er min erfaring. Jeg mærker stadig en lille smule til mit (blev behandlet sensommeren 2012), når jeg bliver ekstra stresset, men ellers er det helt væk, og jeg har faktisk været overrasket over, hvor meget bedre jeg har fået det på alle fronter siden. Mere energi, nemmere ved at koncentrere mig, gladere, etc. Jeg håber meget, at det hjælper dig lige så meget.

    • Det er rart med dine “jeg har osse prøvet” kommentarer – for man kan godt føle sig lidt småforvirret over alle de her ting. Så det er bare rart.
      Det er 28 dages kuren jeg skal på og den burde virke i løbet af den første uge og resten af tiden er så vidt jeg ved at stoppe at noget nyt kan udvikle sig. At cementere virkningen eller noget i den retning.

      Den virkning på længere sigt at behandlingen må sandelig osse ramme mig.

  7. Hvor er det godt, du har fået en diagnose og er kommet i behandling.
    Jeg kunne godt forestille mig, at dine tabletter, som du nu er ude af,
    kan være en af årsagerne til mavesåret kombineret med det store pres,
    du på et tidspunkt var under på arbejdet (pyramidesækken). Fik selv mavesår i ´87 og blev behandlet med tbl.. Mærker stadig lidt til det, når presset bliver for stort. Vores skolebænk er “at kunne sige nej – og sige fra”. Men det er så svært.
    Pas på dig selv og rigtig god bedring.
    Kh.

    • Jeg ved ikke om det er pillerne eller noget andet – jeg tror det er lidt af det hele. Men så vidt jeg ved er det noget med en bakterie.. medicinen jeg har fået spiller vist ingen rolle i det spil. Men det er formodentlig sådan at min følelsesmæssige tilstand og konstante tilstand i mentalt stress har gjort arbejdsforholdene for den der bakterie ganske fornemme.

      Jeg prøver at passe på mig selv.. og jeg gik hjem fra arbejde før tid fredag da det hele blev lidt for meget og jeg fik det dårligt.

      Så hjem med mig… ingen problemer fra chefen hvad det angår – hun var ikke et sekund i tvivl om den var helt gal da hun havde mig i telefonen.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s