Det haster

Eller det vil sige at det begynder at haste en smule. Jeg skal nemlig møde på arbejde i morgen så nu skal jeg bare finde mig selv i løbet af dagen, ellers ved jeg ikke lige hvad der kommer til ske i morgen.

Jeg har overspringsblogget (og stadig tak til fruen i midten for dét ord) en smule og har benyttet mig groft af at være husnørden i problemer. For det er slet ikke den slags småbøvlerier mit liv handler om lige nu. Det er skægt, det er udfordrende, men det er ikke lige det der er i centrum.

Derimod mangler jeg min skal. Har det som en hummer uden skal, og det er ærligt talt ved at blive lidt af et problem. Der er masser af mennesker omkring mig på arbejde og jeg kan nærmest ikke tåle dem. Så det haster med at finde en eller anden form for beskyttelse. Når jeg nu ikke længere kan bruge den lægen har leveret til mig i form af medicin.  Jeg kan ikke huske at jeg har prøvet det før – at gå på arbejde og på forhånd føle mig så sårbar og jeg er egentlig lidt nervøs for det. Jeg har hele ugen sørget for at holde mig langt væk fra mennesker i al almindelighed og kæresten har ikke engang kunnet lokke mig med ud og købe ind. Selv ikke da hun truede med at vi skulle have en ny køkkendims (der indkøbes i samme kæmpe butik som al vores anden elektronik, og hvor jeg normalt sætter pris på at gå rundt og nørde lidt). Nix – jeg holdt mig langt væk og sendte hende afsted alene.

Det er altså smadderhamrende irriterende.. for det er lige begyndt at gå bedre med at være ude af medicinen. Vist den lille og store angst kryber da indenfor ind i mellem, men det kan jeg næsten leve med. Depressionen hænger over hovedet af mig – men bare den bliver der.

Og så skal jeg tilbage på arbejde og præstere og være socialt velfungerende og hvad ved jeg… og det ved jeg slet ikke om jeg kan. Det er altså noget skidt. Begynder dog at tænke at man lige så godt kan springe ud i det, så jeg møder bare op i morgen tidlig og tager dagen som den kommer. Men glæder mig? Ikke det fjerneste. Stædigheden i mig hvad angår arbejde føles næsten heroisk og en smule dum-stædig i perioder.

Er dog en lille smule nervøs for hvad der sker hvis chefen trækker mig til side og spørger hvordan det hele går – det har jeg slet ikke forsvarsværker til at svare på.

hjerter-i-måsenOg så er det jo i dag julen skal hives ud af hytten. Kæresten har nusset rundt i formiddag og bortfjernet julelys, stjerner, pynt. Det hyggede nu så godt, men hun er meget hård når det skal ud. Hun gik fra rum til rum og vendte osse altanen og alt blev lagt i en særlig julekasse som hun har tegnet hjerter og gran på så den er til at genkende nede i pulterrummet.

Men jeg fandt nu frem til noget hun har glemt – og jeg har slet ikke tænkt mig at minde hende om det.

Der er da intet så hyggeligt som julehjerter på toilettet. (host-host).

Reklamer

10 comments on “Det haster

  1. You´re welcome 😉 Hmm, kunne det tænkes, at du er bange for at blive angst? Alene af den grund, at du ved, at du ikke har nogen medicinsk skal at gemme dig indeni. Det bliver det selvfølgelig ikke nemmere af. Men måske kan du holde til mere, end du tror. Har du en plan B for, hvordan du kommer hjem i god ro og orden, hvis det bare ikke holder at gå på arbejde? Det kunne måske give lidt fred i sjælen. Og hvornår sker der så iøvrigt noget mht udredning af dine maveproblemer??

    • Jeg har ingen plan B – men har et buskort 🙂 Om det er nok ved jeg ikke, men det skal da prøves.

      Angsten for angsten fylder en del, det er der slet ingen tvivl om – og den er rigtig lusket for den er selvforstærkende. Naturligvis kan jeg meget mere end jeg tror – problemet er jo at tro på det.

      Jeg ved ikke hvornår der sker noget igen – kræver jo at jeg får fat i min læge og det har jeg været lidt langsom med…

    • Nu har jeg jo truffet dig og ved selvsyn konstateret at en løftet pegefinger og skæld ud vist er noget jeg bør tage med en vis alvor. Så nu er lægen kontaktet med en update. Så kan du godt slappe af i strittefingeren igen. 🙂

  2. Angsten for hvordan det kan komme til at spænde af er afskyelig energikrævende. Jeg håber, at første dag efter ferien ikke blev som frygtet, men at du er kommet godt igennem.
    Her i hytten røg rullen på toilette længe inden den var tom. Der var små dansende nisser på, og jeg er ganske sikker på, at de har haft spidse sko på. De kradsede i hvert fald i måsen 🙂

    • Jeg kom igennem og mere kan jeg ikke sige om det lige nu.. i dag venter en dag der er hårdere.. og i morgen .. gider jeg slet ikke tænke på nu.

      Vores toiletrulle er mere velopdragen og laver ikke striber i måsen…

  3. Sender dig en masse håb og gode vibes for at det kommer til at gå godt på arbejdet! Jeg synes at det er flot – fantastisk flot, faktisk! – at du holder fast i at gå på arbejde selvom du har det dårligt. Du har et utroligt fighterinstinkt, husk lige det! Andre mennesker bliver hjemme fordi de har lidt hovedpine. BARE du også passer på dig selv – den der forbandede balance – og ikke gør mere, end du kan holde til. Jeg har skrevet det før, jeg skriver det gerne igen: Jeg tager virkelig hatten af for dig. Jeg er imponeret over hvor meget vilje, fighterinstinkt – og overlevelse! – der er i dig. Du har min aller, aller dybeste respekt. Og så du gerne give dig selv et klap på skulderen, må du. Du gør det så godt!

    • Hvis du havde været en flue på væggen i dag på mit arbejde ville din respekt nok være krøbet en del – for det gik ærligt talt ikke særligt godt med holde balancen.

      Jeg burde så ganske afgjort smide håndklædet i ringen og blive hjemme, men har den her dumstædighed der bare tvinger mig afsted. Selvom jeg faktisk ikke kan. Lader bare som om.

      Men jeg er glad for at du tror og tænker sådan om mig – for så slås jeg da ikke helt forgæves eller for dumt. Der er nogen der ser med. Og ser at det kan lade sig gøre.

      Problemet er så vist desværre bare at det kan det ikke nødvendigvis.

      Er glad og rørt over din kommentar – men i dag føles den sært upassende og følelsen af at det ikke kan handle om mig er så absolut tilstede.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s