Køreforbud

Jeg er grounded nu og må ikke sætte mig bag rattet i en dags tid. Jeg gik en tur med hunden ved middagstid og der skete noget jeg ikke nøjagtigt ved hvad er og så bliver alt sort. Ikke sådan at forstå at jeg pludselig lå og rodede rundt i en grøftekant men kunne ikke få vejret og var helt låst indeni.

Det er afsindigt svært at forklare hvad der sker med sådan et angstanfald, men lysten til at lægge sig ned på jorden og gemme sig/trykke sig er nærmest total, men det ville nok se lidt rodet ud på en cykelsti her i nærheden. Omme bag de lokale kolonihaver. I regnen. Med en hund i snor.

Er glad for at jeg ikke gjorde det og bare blev stående og håbede at det gik over af sig selv igen. Det gjorde det desværre ikke rigtigt så det endte med at jeg måtte lukke øjnene og lade hunden føre mig hjem. Jeg tror jeg så lidt af det hele på vejen hjem, men følelsen var at jeg var helt blind og bare lod mig styre af min hund der forvandler sig fra fræk vovse til ansvarsbevidst servicehund når behovet opstår og den får besked på at “ta mig hjem”.

Jeg tror det var en ganske almindelig motionsløber der krydsede stien bag mig. Og jeg kan blive så eddikesur på mig selv over at noget så banalt og så ofte forekommende kan tricke den. Der må være noget andet i det osse.

Nu sidder jeg nogle timer senere og er ved at komme til mig selv – men godt skudt af en beroligende pille, som i følge lægen er stærkt afhængighedsskabende.

Egentlig har jeg bare lyst til at gå i seng og glemme verden og håbe at dette ikke sker mere i dag eller i morgen eller i næste uge… at det er en eller anden form for sidste krampetrækning. Det er jo ellers gået så godt hele julen og nu er jeg hjemme og tryg og så kommer det. Det er altså ikke særlig fair.  Vil være under dynen, men tror faktisk at vores gæster vil blive lidt sært kede af det hvis jeg har gemt mig, så jeg må hellere se at blive lidt social-agtig i løbet af forholdsvis kort tid. Vi skal jo vælte os rundt i vores forholdsvist solide filmsamling i aften. Tømme de sidste flasker med juleglögg og gøre noget ved samlingen af sne-øl. Tror jeg holder mig til colaen.

Bander fælt.

Jeg, der virker så bundnormal på så mange måder og gemmer det hele så godt af vejen altid og så falder facaden pga en motionist.

Med alle de nytårsforsætter der er i gang i byen i øjeblikket forudser jeg at jeg får en lidt sværere tid hvis det er alt hvad der skal til.

Øv.

Men hurra for tante Benzodiazepin – hun er bare lidt besværlig at kende. For jeg havde faktisk planlagt at bruge bilen i dag. Og i morgen.

Reklamer

10 comments on “Køreforbud

  1. Puha sikke da en grim oplevelse, godt at du har hunden der kan tage over når du går i sort. Håber din aften bliver lidt bedre.

    • Min aften blev ganske afslappet og ret hyggelig. Men kunne godt mærke at jeg stadig var ret påvirket da vi væltede et tændt stearinlys ved middagen. Jeg sad bare og gloede dumt på det.

      Oplevelsen er en stærk og ubehagelig påmindelse om at jeg har en kant og at jeg kan falde ud over den uden varsel.

  2. Hurra for gode hunde, men ja, det er da lidt sært, at det sker, når du er tilbage i dine ellers så trygge rammer, men som du selv siger, ved man vel aldrig rigtigt, hvad der trigger den slags meget ubehagelige hændelser.
    Håber pillen hjælper uden du føler trang til at tage flere af slagsen.

    • Ja, der er den fin men det er ubehageligt at det sker nærmest uvarslet for mig.

      Pillen hjalp helt fint og måske lidt for godt. Nogen trang til at tage flere håber jeg ikke at jeg får. Det har jeg da ikke haft hidtil.

  3. Øv! Træls, at det sker, når du nu er hjemme igen. Men du kan også vende det om og sige, at det er rarere (som i mindre u-rart) at skulle turen igennem hjemme, hvor du har både kæreste, hund og egne rammer. Og du behøver ikke at bruge en masse krudt på at spekulere på, om det var kæreste-savn, familienærhed eller bare udebane, der triggede det.

    • Det var slet ikke noget skidt tidspunkt, det var bare uventet fordi alt er gået så godt hele julen. Og det er en trist reminder på min tilstand, at det kan komme igen. Og at det formentlig vil komme igen – og lidt mere nu hvor medicinen er udtrappet og der stadig er spekulationer om hvad der egentlig osse kan være galt.

  4. Øv, det var dog voldsomt. Jeg tænker lige som fruen, om det er fordi du endelig er landet hjemme og kroppen får lov at slappe helt af, og lade tankerne flyde – også når det gælder dit helbred. Jeg er sikker på, at kæresten passer på dig nu, og at hunden holder øje med, at du får det godt.

    • Der bliver holdt godt øje med mig, det kan du tro. Og i dag får jeg vist bare en legedag foran computerne, og det passer mig helt fint.

      Jeg tror osse at det har noget at gøre med jeg endelig slapper af og lader forsvarsværkerne falde lidt sammen, men jeg må være lidt forsigtig for de skal gerne være helt på plads mandag morgen når jeg stiller på kontoret igen.

    • Det er stærkt ubehageligt – uanset om jeg har prøvet det før og det alt for mange gange – og at jeg ved med sikkerhed at det nok heller ikke er sidste gang den slags kommer. Angstanfald er bestemt ikke for de nervøse 😉

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s