Det helere menneske

Sådan et blev jeg i går da jeg hentede min kæreste. Vi har kun skrevet lidt sammen på facebook messengeren i løbet af den sidste uge, men jeg savnede at se hende, tale med hende og ikke mindst holde hende i hånden. Vi havde godt nok aftalt at vi kunne skype sammen, men situationen var bare ikke rigtigt til det for hende, så det blev ikke til noget. Der skete hele tiden noget omkring hende, så den gik ikke.
 
Men nu er vi sammen. FANDME!
 
Der bliver mange ord der skal tales i de kommende dage. Mange ting at indhente.
 
I dag finder vi tilbage til vores egen lille verden, dog med et halvvejsstop hos nogen, der er blevet bedt om at sørge for mælk til kaffen. Nu har vi altså osse bare prøvet at komme til at hilse på hinanden i et års tid, så mon ikke det lykkes i dag. Det håber vi.
 
Jeg glæder mig nu osse til at komme hjem til mit eget stabile og hurtige netværk, min egen pc (ja, den der lyder som et tærskeværk). For så kan jeg se billederne fra turen i skoven forleden.
 
Der er etableret en dyrehave i en lokal skov, og der er dådyr og kronvildt derude. I hvert fald i teorien. For vi så dem ikke.
 
Haven er nemlig kun 3 uger gammel og dyrene havde formentlig endnu ikke vænnet sig til deres nye omgivelser og at der gik mennesker omkring dem, så de gemte sig effektivt i tågen, der havde lagt sig solidt over det jyske landskab 2. juledag.
 
Derudover mistænker jeg at ca halvdelen af byens befolkning var til julefrokost og at den anden halvdel havde forlagt den traditionelle juleskovtur med børn og hunde til denne nye dyrehave.
 
Men skov der stået uden den store skovpleje i noget der ligner 50 år og som er dækket af tåge giver nogle helt andre motiver, og jeg følte mig en lille smule hensat til et mytologisk landskab (godt hjulpet på vej af et par storme). Selv de mange mennesker forsvandt i tågen. Og foto gengiver jo heldigvis ikke det markante lydbillede af børnelatter og -gråd, hundeglam, irriterede forældre og sådan noget.

Reklamer

8 comments on “Det helere menneske

  1. Tak for besøget. Det eneste der skuffer mig er, at I glemte at spise vanillekransene. Nu kom jeg selv til at gøre det, og det var slet ikke meningen 🙂 Det var dejligt at hilse på jer alle 3, og jeg håber absolut ikke, at det var sidste gang.

    • Ja, og i betragtning af hvor godt de og pebernødderne smagte skuffer det ærligt talt osse mig selv at vi ikke i smug tømte skålene og tog dem med i lommerne 🙂

      Det er absolut ikke sidste gang, bare rolig… vi skal nok vende det vestlige igen… nu har vi jo osse fundet ud af hvor det er…

    • Selv tak – det var dejligt at få hilst på dig osse.

      Jeg er osse spændt på at se om noget kan bruges til noget, men jeg kigger på det i løbet af dagen. Hvis tærskeværket (både den indre og den på skrivebordet residerende) ellers kunne tænke sig at virke.

    • Du slipper ikke… det lover jeg dig. Osse selvom du er dansk vinterforræder og har henlagt en stor del af din egen vinter til et træls sted med palmer og varme.

      Det var rigtig dejligt at få hende hjem.. og rigtig dejligt at stå op til sin egen kaffemaskine, sin egen morgentur med hunden og sin egen stol.. små ting med stor betydning.

  2. Dejligt at I er sammen og kan få hygget lidt, og klart I savner hinanden, det gør man da når man er vant til at være sammen stort set hver eneste dag året rundt.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s