Julefred og ro… og stilhed.

Den har sænket sig over det lille hjem. Gæsterne er taget hjem og vi nyder en stille 2. juledag og har planer om en skovtur lidt senere, rygtet vil nemlig vide at der er etableret en dyrepark i en lokal skov og at man både kan se dådyr og kronvildt – det må vi ud og kigge på. Ellers bliver det vist bare en sofadag med et par gode bøger (måske noget af det friskfangede fra juletræets gemmer), lidt rester fra gårsdagens julefrokost-øvelser og i øvrigt lidt tv i baggrunden.
 
 Det bliver kort sagt en ren hyggedag uden krav.
 
 Det bekommer mig vel, det skal ikke være nogen hemmelighed. For det er altså begyndt at trække tænder ud med den der medicin-udfasning. Det er altså bare ikke det rene sjov, men mon ikke jeg faktisk har overstået det værste nu og at det herfra bliver nemmere. Desværre har det endnu ikke løst mine andre helbredsmæssige problemstillinger, så jeg begynder at frygte en smule for hvad det næste lægebesøg kommer til at indebære.
 
 Men nu er det jul (lidt endnu) så det gider jeg ikke tænke på. Ikke endnu. Når vi kommer hjem kan jeg jo tænke lidt over det igen.
 
 Julegaverne var rigelige og havde en vis tendens til at passe til vores efterhånden godt mac´ificerede hjem. Tror at nogen (dvs kæresten) havde hvisket nogle andre i øret at vi var ved at nå til vejs ende med at have mac-produkter over hele linjen. Det var kort sagt gadget-gavernes jul. Sammen fik vi osse denne lille dims som vi ganske givet bliver rigtig glade for, da ipad efterhånden har overtaget tjansen som kogebog, men det er altid lidt forsigtigt, for hvem har lyst til at pille på en ipad med gærdej eller kødsaft på fingrene. Så her er en Chefs stand. Med en pegepind der kan vaskes af for sig selv.


Det er da smart. Og aldeles unyttigt i al dens praktiskhed. Vi havde lidt grin af dens navn “chefs stand”. For vi ved jo alle hvad stand betyder sådan på godt kendt engelsk. Men på svensk betyder det slet og ret erektion! Så nu er vores køkken udstyret med en kokke-stivert! Sådan en har vi aldrig vidst at vi manglede.
 
 En lille, men kraftig, bluetooth 2.1 højtaler blev det osse til. Den får sin faste plads i køkkenet så vi kan høre lydbøger, net-radio eller musik mens vi nusser rundt derude. Man kan sige meget godt om iphones og ipads – men at rose dem for gode højtalere vil nok være at overdrive en smule. Trods alt.
 
 
 
 

Reklamer

11 comments on “Julefred og ro… og stilhed.

  1. Hahaha – ej, hvor morsomt … det har man hørt før, og jeg kan selvfølgelig ikke lige komme på et godt eksempel, men det er ikke første gang i historien, at et brand har virket utilsigtet uheldigt, fordi det betyder noget helt andet i det importerende land 🙂

    • Ja eksempler på sådan noget er der nok af – men er produktet dyrt nok (biler eksempelvis) så har firmaerne vist særlige konsulenter der kan checke ords betydning på alverdens sprog….

      Men kokkestiverten er så afgjort flyttet ind… den er fin og brugbar.

    • Naaaarj…. så må du hellere åbne lidt for blæsten 🙂

      (undskyld – men mine faste læsere må vist medgive at tonen hos mig sagtens kan blive en smule lummer – men prøver at holde den i det muntre hjørne – det skal der nemlig osse være plads til…. 🙂 )

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s