– skrive noget sjovt.
Men det kan jeg ikke. Ville så gerne skrive noget alvorligt, men det kan jeg sgisme heller ikke. For de alvorlige ting er næsten blevet for alvorlige til at jeg bare kan skrive mig ud af det. Og så er det jeg griber i de sjove historier i stedet. Det vil sige ind i mellem. Jeg kunne naturligvis skrive om stormen Bodil og hvad det betød for min arbejdsplads (men det kan jeg jo ikke). Det kunne sikkert skrives morsomt, her bagefter. Men det var det ikke. Overhovedet.
Der sker osse en masse i og omkring regeringen jeg kunne give en masse ord med på vejen – det gider jeg ikke. Og så er der en særdeles berømt selfie til en begravelse der ikke er en begravelse men en folkefest (se lige billederne af Desmond Tutu). Der er nok at skrive om. Hvis man bare kunne.
For sagen er at jeg går rundt som en zombie. Lusker afsted på turene med hunden og gemmer mig ellers i et hjørne af sofaen. Passer mit arbejde og håber på ikke at dumme mig undervejs. Jeg vil af med den her medicin der får mig til at føle at jeg har sat 3 glas Johan Bülow lakrids til livs sammen med en hel luksusæske fra Peter Beier. Så jeg føler mig ærligt talt lidt snydt over bare at have kvalmen uden at have haft det hyggeligt med de gode sager.
Frygter en smule for julen og alle dens fristelser hvis jeg ikke engang kan spise lidt ris eller pasta uden at det føles som ovennævnte og absolut underlødige fødevarer.
Bivirkninger er normalt ikke noget jeg tænker på, men forleden tog kæresten indlægssedlen ud af en af æskerne og læste.. og kunne hakke af på flere af punkterne – inkl det der på et lidt knudret sprog kunne forklare hvorfor jeg en aften sparkede kaffekoppen af bordet… har uro i benene og kan næsten ikke finde en position hvor de kan holdes i ro om aftenen. Og det er altså lidt anstrengende med en en krop der ikke gider noget aktivt og ben der ikke kan holde op med at være aktive.. ca et par timer efter at jeg har taget medicinen. Det giver altså en hvis ubalance i bevægelsesmønstret der ikke er helt charmerende.
Håber at lægen kommer op med et eller andet forslag der kan ændre lidt på sagerne, for dybest set vil jeg hellere have depressionen og angsten end at gå rundt sådan her. For det andet kommer i perioder og forsvinder igen – det her har slået sig permanent ned i mig.
Jeg kunne osse skrive begavet om det andet besøg i morgen, det hos psykologen. Men den går vist heller ikke bortset fra at emnet ganske givet bliver noget om den blå tomhed jeg tidligere har skrevet om. Noget om de større sammenhænge i mit liv, dengang og nu. Det kommer til at gøre så ondt i mig at tanken er nærmest uudholdelig på forhånd. Så bange er jeg osse. Og man kan ikke bedøves for det her. Det skal gøre ondt.
Det går sgu godt, det her.
…. eller osse trænger jeg bare til ferie. Nu. Snart.
Overleveren 
Nu kan jeg ikke sætte mig i din situation, men hvis medicinens bivirkninger opleves som værre end årsagen til, at man får medicinen, kan jeg godt forstå, hvis du ikke er helt tilfreds med tingenes tilstand.
Har du set nyheder? Har du lagt mærke til, hvor mange journalister der siger “… en selfie af dig/hende selv… ” Jeg ville tro, man vidste, hvad ‘selfie’ står for – man kan sgu da ikke tage en selfie af en anden 🙂
Nå. Der er jo også nogle, der siger softiceis. Og cottoncoatfrakke.
Pjat til side. Jeg håber virkelig, at du enten kan få noget andet medicin eller en medicin, der kan fjerne eller i hvert fald mildne bivirkningerne, så du kan få en nogenlunde tålelig jul.
Det er jo lige det der er mit problem, men omvendt må jeg jo osse acceptere at jeg får den medicin for at holde en alvorlig sygdom i skak. Er bare ved at være lidt træt af tilstanden her i midten hvor jeg skal slås på to fronter.
Er ikke så sprogpræcis som dig, så det har jeg lagt mærke til – undrer mig blot over postyret.
Ja du trænger helt sikkert til ferie, og du trænger til noget andet medicin, der ikke giver dig de trælse bivirkninger. Håber lægen har en tryllerecept klar til dig.
Jeg er hjemme v 16.30 tiden, hvis du har tid.. 🙂
Det bliver skarpt med tid i dag, derfor har jeg ikke spurgt om du var hjemme. Men jeg er glad for dit tilbud og godt at vide. (ville jo faktisk godt se hvor langt I var med lejligheden).
Nogen tryllerecept har hun ikke, men jeg ved jo godt at enhver ændring i medicin er noget hun skal være “inde over”. Det har jeg lært på den hårde måde og min oprørstrang kan efterhånden ligge på et ganske lille sted.
Øv, forstår dig godt med kvalmen, det er ikke spor sjovt, vil også hellere have andre bivirkninger, end kvalme og uro i ben. Håber at du får hjælp af lægen og at din ferie snart nærmer sig. ;-D
Ferien nærmer sig.. hastigt. Fredag d 20 lukker og slukker vi og tænder ikke igen før mandag d 6. Det er lige til at holde til.
Jeg tror ikke på læge-mirakler.. men jeg tror på fornuft og viden… og et ret godt kendskab til mig.
Viden er også bedre end mirakler. ;-D
Øv, det må virkelig være en træls tilstand at være så forkvalmet hele tiden. Og det med de selvkørende ben virker virkelig sært. Jeg krydser fingre for, at din læge kan finde et alternativ til din nuværende medicin. Og for at du får en nogenlunde udholdelig dag.
Det er alvorligt, og det fornemmede jeg nok, især da lægen strøg ud af døren for at hente remedier til nærmere undersøgelser af mig. Hun fandt den mest oplagte løsning, så det prøver vi og ser tiden an til efter nytår (men i tæt kontakt, vanen tro). Tror jeg tager mig sammen til at skrive lidt om dagen i går i aften. Det er gået op for mig at der er en vis bekymring på mine vegne 🙂