Må være blevet voksen

Som barn hadede jeg det inderligt. Det kradsede og så kikset ud. Jeg ville ikke have dem eller noget som helst andet af det.

Og for fem minutter siden ringede mine forældre:

– hey vi skal bruge et par julegave-ønsker fra dig…

Jeg endte med at sende dem dette link… grimme men det er et stort ønske. Luffer af uld. Strikkede. Og en tilhørende hue ville gøre det perfekt. Hvor pokker de vil købe dem, det må de så selv hitte ud af.

Gearfreaken faldt lige død om i hyldest til naturens eget materiale, der ikke lige er vindtæt, men til gengæld stadig holder på varmen når det bliver vådt.

Min mor var ved at skvatte ned af stolen af grin og følte øjeblikkeligt for at minde mig om min barndoms dybe aversion mod luffer. Nej jeg har ikke ejet et par siden jeg var barn.. men nu virker de altså sært fristende.

Nogen kunne sikkert få et og andet ud af dette.. kom bare an.

Reklamer

18 comments on “Må være blevet voksen

  1. Uldne luffer klarer det meste, men ihvertfald kulde og sne, og er vinden strid kan man få sådan nogle grimme vindtætte overtræksluffer (ihvertfald her hvor jeg opholder mig)….men hvorfor strikker du dem ikke selv, de der luffer? Det skulle ikke være så svært 🙂

  2. Velgørende julemarkeder er et godt sted at finde uldne luffer. Ellers hvis der bare er en minimal strikkeerfaring, så er denne opskrift god: http://www.garnstudio.com og søg på direkte søg: Dropsnr. 103, opskrift nr. 32.
    Mine niecer og nevø kalder dem “sneboldvanter”, da de netop forbliver varme selvom de bliver våde.
    God fornøjelse og jul, mvh. Kristine

    • Velkommen til – er desværre ikke engang i besiddelse af en minimal strikkeerfaring, og strikketeknik er mig lige så fremmed som diskarm-algoritmer på harddiske er for de fleste andre. Jeg har så at sige – andre spidskompetencer.

      Sneboldvanter – det lyder som et koncept jeg kan acceptere.

      Julemarkederne når jeg ikke omkring, men så vidt jeg kan tyde vejrudsigterne gør det ikke noget først at anskaffe sig sådanne lufter efter jul, hvis de ikke ligger under det vestjyske juletræ.

  3. Hehe.. uldne luffer kommer til os alle.. hvis vi venter længe nok.. 🙂 Jeg har også et “mor-stikket-par” liggende, som jeg trækker udenpå læderhandskerne når det er rigtig koldt.

  4. Alt kommer til den, der venter – også lysten til uldne vanter 😉
    Det er næsten lige så godt som uldne sokker, huer og halstørklæder, og jeg er sikker på, at din mor nok skal nå at strikke et par til dig 🙂
    Jeg håber samtidig, at der noget andet, der går, nemlig alle dine væmmelige bivirkninger! Stakkels dig – godt du snart har juleferie. Jeg tænkte på de antikvalmepiller, jeg fik under den første kemo: kan sådan nogle ikke afhjælpe i hvert fald noget at problemet, tror du?

    • Min mors strikkedage er overstået, så jeg er sikker på at hun svinger plastkortet frem for strikkepindene, men det er nu helt ok for mig.

      Og ja, det kommer åbenbart til alle – når det nu osse kan ramme mig.

      Jeg har ikke forstand på det med medicin og har opgivet at prøve selv at finde ud af det, håber blot at min læge kan komme op med et par ideer eller flere. Tænker at der jo er så mange der tager de piller og at bivirkningerne er ganske normale – så mon ikke hun griber i nogle standardiserede løsninger.

      Håber jo bare at der sker et eller andet, selvom jeg jo godt ved at det nok ikke sker fra den ene dag til den anden.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s