Noget om tidlig julegave og en indre rystepudser

Nu havde jeg jo det der uheldige problem med den brune pose til Inge og Hasse og kæresten, der mukkede lidt over de manglende gaver til hende. Susanne foreslog godt nok noget med advent og kalendernisser og sådan noget og det har jeg så skumlet lidt over i et par dage. Og er nået til den løsning at hun får en “gave”. Nu. Vi skal jo ikke holde jul sammen og at vente med at give hende hvad hun skal have så hun kan pakke ud juleaften vil være lettere uhensigtsmæssigt. Hun må få noget mindre (og dermed bagage-i-lavpris-fly-venligt) og andet til jul. Men noget hun nok skal blive tilfreds med.

Egentlig skulle jeg have været afsted her fra morgenstunden for at fremskaffe det planlagte, men jeg magter det ikke i dag. Jeg har det ikke godt og vil derfor ikke ud og mingle med den halvdel af byens indbyggere der har besluttet sig for at kunne prale med at have julegaverne overstået inden 1. søndag i advent (øv-bøv Susanne – rækker tunge af dig). Så det blev en klar besked til hende i stedet. Gå nu ud, køb ind – og køb så for faen den der ipad du vil have og som du har villet have i flere måneder! Men vælg selv hvilken størrelse, for her kan jeg bare ikke vælge for dig!

Jeg kunne nu godt undvære min – og lidt ældre ipad –  i julen, så hun kunne få dén med på sin juletur, så det er ikke dér problemet er, men vi har altså kun den samme og det begynder at ligne et problem i hverdagen, hvor vores konti på diverse tjenester bliver blandet godt og grundigt sammen. Hun synes min ipad2 er for tung og for dårlig (hun har nemlig set retina) så mini+retina har stået på ønskelisten længe. Faktisk fra før den overhovedet blev præsenteret i USA. Jeg er derimod helt tilfreds med den gamle ipad og kan sagtens vente lidt endnu med at få den udskiftet.

Jeg ved det godt; selv at købe sin gave har ikke samme magiske tiltrækning som en mystisk brun pose på et spisebord. Men jeg er sikker på at hun ikke ville bytte indholdet mod indholdet i den brune pose, trods alt.

Øv, jeg ville nu gerne være listet afsted her i formiddag efter den selv, men den gik altså ikke. Jeg tager en asocial dag.

Det var nemlig ikke spor sjovt hos psykologen i torsdags, men på grund af dagens beskaffenhed og mit ansvar for andres planer udover mine egne, lagde jeg det hele på køl og bed sammen. Det er godt at jeg stadig kan det næsten uanset hvor hårdt hun går til mig. I hvert fald en tid. Ind imellem blot et par timer, men denne gang i et par dage. Kæresten opdagede det dog hurtigt torsdag aften og mente at jeg lignede en der havde “slugt en rystepudser” og prøvede på at kompensere for at der stadig var strøm på batteriet. Sådan kan man jo osse udtrykke en dyb indre uro som det bliver kaldt lidt klinisk. (tror måske osse nogle få andre kan se indre uro på mig og begyndende angst).

Jeg var faktisk rigtigt godt rystet og havde svært ved at tale om det, så jeg ævlede løs om Inge og Hasses lejlighed, om Rejen og hendes forløb… om Jimmis akvarier.. om nogle tæpper i bagagerummet på designikonet (rester fra flytningen i Roskilde der passende kan henslæbe en pensionist-tilværelse på vores gulve i stedet for en for tidlig tur på genbrugspladsen)… om psykologens sære og lettere forvirrede ansigtsudtryk over at hendes telefon ringede – og at hun ikke kunne slukke den. Ikke finde ud af det (hun havde lige fået en iphone! – endte med at jeg satte den på lydløs for hende) … og så var det at kæresten strøg mig over håret og bad mig geare lidt ned og prøve at fortælle hvad der egentlig var årsagen til den der interne rystepudser. Øv. Kunne næsten bare have stukket hende indlægget om den blå tomhed. For det var dét der blev vendt hos psykologen – og dét vi ikke blev færdige med. Og det jeg skal tale om igen om ikke engang 2 sølle uger.

Det bliver en dag på sofaen med hunden på maven. Og så håber jeg at kæresten får travlt med at lege med en ipad. Og gør hun ikke det går hun sikkert i gang med at bage et eller andet.

…. 3 timer senere …

Hun købte sin ipad og er en glad lille julegris.. og har overladt det til mig at få den sat op til det hele, mens hun er kørt med sin bror – der skal finde sig en ny, gammel bil. Dagen på sofaen er aflyst, jeg knækker kodeord og henter apps til den store guldmedalje. Sætter op, forbinder til printer.. henter hendes e-bøger.. nusser lidt med iCloud.. sikkerhed… osv osv

Reklamer

14 comments on “Noget om tidlig julegave og en indre rystepudser

  1. Godt at du aflyste dagen på sofaen og i stedet hygger dig med kærestens iPad. Det kan være så fedt at sidde og rode med den slags, at man helt glemmer tid og sted – og sig selv. Det kan nærmest være helende.

    • Det er sjovt, men det var faktisk lidt udfordrende. Selvom apple har gjort det supernemt at sætte nye dimser op når man først har én, så er der ikke rigtigt taget højde for at to mennesker kan dele én enhed og et appleid. Så de fik deres vilje, og nu har de fået solgt en ekstra.

      Helende vil jeg dog ikke kalde det… snarere en overspringshandling.

  2. Særdeles gavnlig overspringshandling, tror jeg :-)- og sikkert også dejligt med en rigtig juleglad kæreste. Jeg ville ønske, jeg havde sådan en som dig, når jeg får nyt maskineri … jeg synes det er SÅ irriterende at skulle sætte det hele op atter en gang.

    • Overspringshandling, ja – det var lige hvad det var.

      Det tror jeg faktisk der er mange der ville ønske – når computerne driller eller skal sættes op. Det er irriterende og i dette tilfælde var det osse lidt for udfordrende, netop fordi vi har delt enhed og appleid.. så en stor del af apps skulle manuelt sættes op og kunne ikke bare køres via apples eget backup-system.

  3. Kender “Den blå tomhed” alt for godt.
    Synes, du klarer den så fint imod alle odds.
    Du trodser den og tænker på andre end dig selv.
    Din gestus for Rejen har rørt mig meget.
    Du/I har skabt en kreds af stærke, omsorgsfulde kvinder via blog og IRL.
    Det er så fantastisk at se.( I er for seje!!!).

    Måske en pause hos psyk. vil gøre godt for dig.
    Jeg tænker, – at der er mange ting/oplevelser, vi aldrig slipper af med, men må lære at leve med. Bliver der ribbet op i sårene hele tiden, læges vi aldrig.
    Vi kan ikke ændre fortiden.
    Den er overstået, hvilket jeg i hvert fald ofte glemmer. K.h.

    • Jeg ved ikke rigtigt om jeg synes det er godt eller skidt at du osse kender den. Skidt for dig, men godt for mig, for så er jeg jo ikke alene med den.
      Jeg prøver at klare den – jeg prøver at slås mod odds´ene og gør i hvert fald hvad jeg kan.

      Det var ingen gestus – det var blot en god ide der var så let at udføre at jeg ville skamme mig over ikke at have kommet på ideen. Kredsen af kvinder du nævner, blev vist skabt før jeg blev opfundet i bloggeriet, jeg er bare heldig at de har adopteret mig. Og ja, vi er seje.. især fordi jeg ikke oplever det som en lukket fest.

      Jeg tager pausen hos psykologen hen over jul og nytår og et stykke ind i januar, og det er vist meget god timing.

      Jeg kan godt lide dit billede med at rippe op i sår, men når de er betændte så skal de altså åbnes og tømmes inden de kan læges.

  4. Og hvis jeg ikke tager fejl, så har det ikke generet dig det mindste, at bruge dagen på at gøre kærestens Ipad klar til brug. Med alt hvad det må indebære. For øvrigt er det en rigtig god gave, du har givet hende. Selv sidder jeg og griner lidt. For det er første gang, at nogen har indrømmet offentligt, at de har rakt tunge af mig i Blogland.

    • Ville række tunge af dig igen, hvis du var så morakker-agtig at prale med at være færdig før alle andre.

      Nej det generede mig ikke overhovedet, for jeg synes jo at det er skægt at prøve at splitte indholdet på min ipad og min itunes-konto i to mere fornuftige bunker. Det var faktisk lidt tricky.

  5. Godt at du fik lidt at lege med, så du kunne få tankerne lidt væk, jeg ville ikke spørge ind til dit besøg, da jeg ved at det plejer at tage hårdt på dig, og ville være sikker på at du kunne køre hele vejen hjem uden at gå i spåner, og jo ikke kender dig godt nok endnu til at “læse” dig. Men er også sikker på at du ikke ville have tilbudt at køre mig hvis du ikke magtede det.

    • Ja, det var meget rart, men havde nu forventet at hun var hjemme til at gøre det selv. Men sådan er det med hende og hendes bror, planer er til for at ændres.

      Du gjorde det helt rigtige og med stor finfølelse og situationsfornemmelse. Jeg vidste at planen var god og at den holdt hele vejen, så det tilbud var nemt at give og udføre. Egentlig ville jeg have skammet mig over det hvis noget så oplagt ikke var dukket op i baghovedet.

  6. Jeg er så glad for min brune pose, og for besøget i torsdags, Annemarie var glad for at blive luftet, og kæresten er helt sikkert lykkelig for sin gave. Sikke en masse glæde du har spredt i denne uge.. 🙂 tak for et super initiativ.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s