En lille brun pose

Sådan en stod der på vores spisebord i går da kæresten kom hjem. For der havde jeg sat den, da jeg kom hjem fra arbejde og inden jeg gik med hunden.

I mellemtiden kom hun så hjem og var noget forundret over den mærkelige space invader.

– nej, skat. Den er ikke til dig. Det er en tillykke med flytning og ny lejlighed lille ting til Inge og Hasse.

Skuffelsen hang tykt i luften.

Tror jeg skal blive bedre til der med gaver.

16 meninger om “En lille brun pose

  1. Hehe – stakkels kæreste, godt hun hurtigt blev god igen.
    Ja … nu skal vi til at finde på en indflytningsgave – har bare sådan på fornemmelsen, at de ikke mangler en lille ting til entreen – eller nogen andre steder for den sags skyld 😉

    • Ja, stakkels hende.

      Og jeg har bare sådan på fornemmelsen at du fornemmer så ganske ret. Jeg tror det eneste de mangler er at komme af med de sidste flyttekasser.

      Så der må tænkes lidt, men er sikker på at I nok skal komme op med noget der er ganske genialt, og jeg kan godt betro dig at jeg ikke har sat barren særligt højt.

  2. Så nåede jeg frem til at blive opdateret med hvad du har skrevet i de sidste 5 indlæg, hvoraf et par stykker var ret lange. Jeg kan kun tilslutte mig alle de andre der manglede ord, men jeg kan da konstatere, at du er i gang med at skrive indlæg igen 🙂
    Gaver er også noget svært noget, syntes jeg. Jeg har altid svært ved at finde noget, både at give væk og ønske selv. Du må se om du kan råde bod på skuffelsen 😉

    • Ja, de var lidt lange. Det sker ind i mellem. Men jeg kom da i gang igen, selvom det lige blev lidt sværere end forventet.

      Gaver er rigtigt svært – især når det er til nogen der pludselig har mere end de behøver og derfor har været nødt til at kassere en del overflødigt. Så jeg fandt på noget andet, der heldigvis faldt i god jord og udløste gode, befriende grin.

Skriv et svar til Inge Annuller svar