Vi har kigget på vejrudsigterne her og måtte jo erkende at det vist var tid til at bytte til vintersko på vores bil. Det er sådan en rigtig hadeopgave som vi plejer at få hjælp til fra kærestens bror. Han er dygtig til det der med donkraft og kryds-nøgler og så går det. Osse selvom designikonets 17″ hjul fylder og vejer en del når de skal fragtes fra garage til “pusleplads”.
Så det skulle vi altså i weekenden. Det vil sige i lørdags for nu at være helt præcis. Lørdag formiddag var aftalen. Sådan ca mellem 10 og 12, og så skulle han og hans kæreste tage hjem igen, få noget pænere tøj på og komme til midddag om aftenen. Super-fin plan men altså…. Så vi var klar til at fise ud af døren iført tøj, der ikke ville blive ødelagt af bremsestøv og andet skidteri om formiddagen. Og så skete der absolut intet. Det kom egentlig ikke bag på os, så vi stod ikke lige frem i garagen, men var dog ved at blive lidt utålmodige til sidst, det må jeg indrømme. Kæresten ringede til ham ved 13 tiden og der skulle han lige i bad og så ville han komme. Han regnede med at der gik ca en time. Kl 15.13 ringede han igen at han lige skulle en tur ud til en lille by, der ligger 40 km væk for at købe vinterhjul til sin egen bil, og så ville han komme og så kunne vi skifte på begge biler på en gang. *suk*. De endte med at komme ved 17-tiden.
Vi droppede så omklædningsplanerne til middag og jeg gik i gang med maden mens familiens mekaniker-aspiranter puslede med vinterdæk. Heldigvis havde jeg planlagt noget der var hurtigt at lave og som ikke krævede den store timing. Men der skulle dog koges lidt kartofler. Da de havde været væk en times tid ringede de og sagde at jeg godt kunne tænde for kartoflerne. Så gik der en ny times tid (stakkels kartofler) før de ringede igen og meddelte at nu var sidste hjul på og at de lige skulle ud til en benzintank og justere dæktryk og sådan noget. Ok, dét burde ikke tage så lang tid så jeg får lynhurtigt anrettet forretten der lige skulle en tur i ovnen i nogle minutter.
De blev væk en time mere! *suk*
Det blev en sen middag med god mad der havde været perfekt – ca to timer tidligere. Men vi havde det sjovt selvom de ikke var nået hjem først med bilen og derfor ikke ville smage vores forrygende glögg.
Sådan er det at planlægge noget med ham. Hans tidsfornemmelse bliver helt sat ud af drift hvis han føler sig for bundet af kravene. Der er sådan et forsinket teenager-oprør i ham hvad det angår og jeg tror det er af samme grund han nægter at gå med et armbåndsur. Han vil ikke være en slave af tiden.
En dag kunne jeg nu godt tænke mig at han for alvor fandt ud af at hans “vil ikke være slave af tiden” betød at vi andre blev slaver af at vente. Og spildte tiden.
Jeg knurrede til kæresten at vi til foråret ville køre dyt-bilen til en dækmand, der med drive-in service ku gøre det på 5 minutter for nogle hundredelapper. Og så blev det lige når det passede os og ikke når det passede andre …eller passede andre ikke at komme.
Kæresten grinede bare og sagde.. jammen du kender ham jo.. det var jo derfor vi valgte at lave noget med kold laks.
Kæresten har osse endelig fået lagt sine juleplaner. Og de burde holde. Hun er nået frem til at hun vil være hos sin far hele julen og at den i hendes tilfælde i år varer en hel uge. Søndag til søndag. Det kan jeg sagtens forstå, så det støtter jeg for jeg gider ærligt talt ikke være der i en uge. Manden er stadig syg og det ser ikke ud til at han bliver raskere, og jeg tror at de to har brug for at være sammen uden svigerbørn, der går i vejen for de samtaler de skal have. Bør have. Det kunne sagtens blive sidste gang hun så ham i live. Der skal jeg bare ikke være der.
Så jeg tager til jylland i hele julen. Det vil sige nøjagtigt samme uge. Det plejer bare at være nogle få dage, men af praktiske grunde koordinerer jeg med kæresten her så jeg kan sætte hende af ved en lufthavn på vejen – og hente hende igen når vi skal hjem igen.
Så håber jeg bare at min bror ikke allerede har planer om at komme til vores forældre osse. Samme problemstilling som sidste år hvor jeg faktisk ikke ved hvad der venter mig – simpelthen fordi jeg kommer lidt til at hænge fast derovre mens jeg venter på at kæresten skal hentes igen.
Jeg ved at mine forældre har bedt min bror om ikke at komme i julen. Men jeg tror det kommer noget bag på alle at jeg havner derovre i en hel uge. Men sådan bliver det så i år. Det gik dog sidste år, så det håber jeg osse at det gør i år. Ellers kører jeg satme hjem og så må kæresten tage toget hjem. Hele vejen hjem. Ej, det vil jeg nok ikke vinde gode points på, så jeg må hellere blive hvor jeg er. Og gerne på den rette side af storebæltsbroen.
Eller osse begynder jeg at drive rovdrift på vennerne derovre. Har dog heldigvis en bil så jeg kan flytte mig væk fra min bror.
Jeg har tænkt meget på det med ham i de her dage hvor juleplanerne maser sig på igen. Hvad nu hvis osv osv. Nej, jeg er ikke klar til at møde ham, og slet ikke som jeg har det i øjeblikket hvor selvfølelsen ligger og kravler rundt langs panelerne og der bare skal et skævt blik til før jeg bliver trist og indadvendt og ganske overbevist om at jeg ikke er bedre værd end – hvad han nu finder på.
At tankerne kredser om det har vist en del med de sidste par indlæg at gøre. Om hvordan man skabte et menneske der bare spillede død. Det er vist naturligt nok. Men jeg vil.ikke.se.ham.eller.høre.ham.eller.lugte.ham! BASTA!
Han må ikke ødelægge den sarte balance jeg går rundt på i den her tid. Han kan skubbe mig ud i et mørke igen hvor jeg ikke skal være. Altså – nu er jeg jo lige holdt op med at tænke på betonbroer og sådan noget. Er lidt ked af de der par sidsste indlæg, ja gu er jeg så. Men det er ikke alvorligere end at jeg kan holde til det. Ham kan jeg ikke holde til. Det ved jeg. Det tror jeg de fleste ved.
Om jeg er bange for at det sker alligevel. Gu er jeg så. Og det mere end sidste år. ØV. Simpelthen fordi jeg skal være derovre i længere tid.
Øv altså. Men det koster altså kun det halve at flyve fra en jysk lufthavn i forhold til Kastrup. En difference der svarer til en en mindre ferie for to.
Overleveren 
Din svoger er vist tidsoptimist om en hals.. Jeg håber virkelig din bror holder sig væk mens du er i jylland, ellers må du bruge en livline.. 🙂
Livline.. som i at ringe til en ven? For at spørge publikum er der vist ikke tid til.
Nej, det skal nu nok gå og jeg glæder mig til at få tid til at besøge venner og bekendte fra hjembyen. Det har jeg ikke så tit.
Og ja.. svoger er tids.. et-eller-andet. Men vi ved det jo og bør efterhånden jo bare kunne grine af det. Men det er svært når der ryger en hel lørdag på ikke så meget. Problemet er jo så at han skulle hjælpe os med noget så vi kunne ikke tillade os at blive rigtigt sure.
Ventetid og juletid… Jeg er langt far fan af nogen af delene!
Hvor er grænsen imellem hensyn og egne behov? Hvor meget skal man sluge eller ønske at kunne modtage for eget bedste?
Jeg har skabt min egen meget lille verden ved at sige meget fra – og erkender andres “familielykke” ved at de har givet meget plads.
Men når der er familiemedlemmer, der har overskredet alle grænser, så skal der søges efter julens obligatoriske idyl…
Jeg ønsker og håber for dig, at du finder balancen under juletræet – til din fordel!
Jeg har hvert år alternativer til jul hos familien, netop fordi jeg ikke vil se min bror. Men omvendt prioriterer jeg osse mine gamle forældre benhårdt og så længe de lever og er friske så er min jul dér hos dem. Og det er de rigtigt glade for.
Jeg håber det går men er jo ikke helt isoleret på en øde ø derovre. Der er alternativer og flugtruter.
Men jeg kan godt forstå at du har skabt din egen verden … det kommer nok osse til mig en dag.
Jeg ville nok også vælge et værksted, hader at bruge tid på den måde, hvor man ikke får foretaget sig noget fornuftigt. Håber din bror holder sig væk, ellers må du jo lave et forsvindingsnummer.
Det bliver verdens hurtigste forsvindingsnummer.. håber så bare ikke lige det sker i selve juledagene for der bliver det svært at finde alternativer – hurtigt.
Vi må se om det ikke bliver et værksted næste gang… for vi var igennem samme cirkus i foråret.
I må siges at være rimeligt tålmodige/rummelige, for jeg ville altså få roterende spat af sådan en omgang venteri – og det ville jeg nok også komme til at sige højt. Jeg håber også, at din bror holder sig væk. Og hvis ikke, så må du tage ben og hund på nakken og forsvinde ind mod midten.
Indrømmet, jeg havde til sidst ganske meget lyst til at sige noget meget højt, hurtigt og ikke helt u-irriteret. Men lod mig formilde af kærestens smil og vore fælles latter over at han kan være SÅ ustruktureret. (han sir han kommer i weekenden igen – det er jo spændende… han ringer sikkert søndag aften og siger… det bliver næste weekend i stedet).
Forsvinde ind mod midten. Formidabel mulighed selvom det jo lyder lidt valgkamp-agtigt. Men jeg forstår hvad du siger og det berører mig dybt.
Jeg var gået ud af mit gode skind, hvis jeg skulle have spildt så mange timer på ingenting.
Hvor mange år det egentlig siden, du sidst har din bror? (Og det er altså ikke fordi jeg tror, han er blevet et bedre menneske siden da.)
Jeg var tæt på – men skind fungerer nu bedst når det er udenpå og jeg er indeni, så det ville ikke have ført til noget der var særligt funktionelt.
Jeg vil tro det er ca 5 år siden efterhånden men jeg tror nu ikke han har forandret sig i sin grænseoverskridende adfærd, og det er da osse hvad jeg hører mine forældre sige. At han er blevet “sær”. Det har jeg nok altid ment, men hvis selv de kan se er der nu nok noget om det.
Du kender adressen! Og jeg har fri hele den uge.. 🙂
Jeg kender adressen og bilen kan næsten finde den selv.
Jeg skal nok huske dig hvis behovet for hurtig exit opstår. Jeg er oprigtigt rørt over dine åbne arme for det fortabte mig. Det er sådanne udmeldinger der booster min selvværdsfølelse mere end du aner.