Jeg skal ikke på arbejde i dag og i går blev det altså osse kun en halv dag før jeg måtte luske hjem. Jeg har ikke influenza selvom det ligner. Jeg har ikke noget med maven selvom det ligner. Men er blegnæbbet, svimmel, rystende og i en tilstand af småpanik hele tiden. Det er ikke angst – selvom det ligner.
Det er fandengalme en systemfejl!
En systemfejl i receptsystemet som gør at lægen troede hun havde sendt en ny omgang medicin ud til mig, hun havde fået systembekræftelse på at det var sendt – og jeg troede jeg kunne hente den torsdag. Men det var ikke kommet ud på receptserveren og det fik hun ikke noget at vide om før jeg fik fat i hende. Fredag mener jeg at vide at lægen har har fri og jeg opgav i øvrigt hurtigt at forsøge at ringe til klinikken for at få en anden til at sætte sin forjættede underskriftskode på en recept til mig. Havde jo ikke lige forestillet mig at det var et IT-system der kunne drille. Tænkte bare at der var sket en fejl og så var det ikke værre end som så. Osse selvom jeg faktisk lige havde tømt arket med piller.
Tænkte – ok.. fredag aften – lørdag – søndag.. og så hente medicin mandag, den går sgu nok lige. Mandag forsøger jeg igen på apoteket. Ingen medicin. Får så en besked igennem til lægen om problemet (på ikke helt autoriseret vis, da det er efter telefontidens ophør) og hun får det opklaret. En skide system-fejl. Som hun heldigvis kan komme rundt om vha af god gammeldags fax-teknologi. Hun var ikke særligt glad for situationen, mildest talt, og udtrykte håb om dét problem blev løst hurtigst muligt.
Mandag kan jeg altså godt mærke at jeg er ved at blive lidt småsyg men bider det i mig og håber det skraver hjem til om tirsdagen hvor jeg håber på bingo ved apotekerskranken.
Tirsdag kl ca 9.45 går den ikke længere. Jeg ringer til min chef og meddeler at jeg gør den aktuelle opgave klar og så er jeg altså gået hjem resten af dagen. Og dagen efter med.
Får bingo på apoteket og vælter så hjem på sofaen. Lidt at spise, lidt hvile og så den der medicin jeg bliver syg af ikke at få – på ca 4-5. dagen. Det er altså stærke sager det her, men jeg må jo nok acceptere at sådan er det.
Så nu sidder jeg her og skriver lidt på bloggen under en dyne. Fryser og sveder og er småsvimmel. Og slet ikke i stand til bare at lufte hunden på en langsom tur. Det bliver små “tis´ nu af!” ture inden jeg kryber op i sofaen igen.
Ved heldigvis af erfaring hvad der sker her, ved at det er overstået i morgen. Og ved at i morgen er det hvad jeg kalder magisk torsdag. En garanteret og sikker halv fridag hvor jeg selv kan bestemme hvad jeg skal om eftermiddagen – og hvor jeg kan lægge planer mange uger ud i fremtiden velvidende at chefen ikke kan pålægge mig nogen opgaver den dag.
I morgen planlægger jeg et besøg hos psykologen. Og det er vist meget passende tidspunkt at gøre det på.
I morgen har kroppen så forhåbentlig genopbygget sit depot af kemi og jeg bliver mig selv igen med en horisont, der er nogenlunde stabil og ikke bølget og søsygefremkaldende.
Har lidt følelsen af at situationen ikke er til at være syg men at det mere ligner selvskabte problemstillinger. Kunne jo bare have hentet den medicin noget før – opdaget fejlen noget før – og fået en løsning noget før. Men det plejer jo bare at køre som smurt. Og besøg på apotek er altså noget der skal afsættes en del tid til som jeg ikke altid har.
Overleveren 
Systemfejl er altid noget møg.. godt at du er i gang med medicinen igen. De der kolde tyrkere er ikke gode for dit helbred.
Vær god ved dig selv i dag, hunden klarer sig nok uden de lange ture, er sikker på den fint kan hygge sig under dynen sammen med dig… 🙂
Det var en rigtig dårlig timet systemfejl som ingen af os var særlig opmærksom på. Og nej – det er bestemt ikke godt at bunde det indre kemidepot. Det har jeg lært – det lærte jeg faktisk allerede sidste gang. Men denne gang var bestemt ikke frivillig eller baseret på glemsomhed – altså ud over at jeg ikke fik “hentet i tide”.
Hunden har klaret dagen ganske glimrende og har brugt den til at snorke højlydt så ørerne blafrede (altså mine) af enten lydniveau eller luftflytteriet.. liggende på min mave.
Det var dog også et voldsomt sammenfald af uheldige omstændigheder: systemfejl, læge-fridag plus weekend. Håber, du snart er kørende igen. Og så venter du ikke til torsdag med at hente medicin en anden gang 😉
Ja, den var på alle måder lidt uheldig. Men troede faktisk at den gik inden det indre depot gik helt død. Det gjorde den så ikke, men jeg har nu stadig dårlig samvittighed over at være selvforskyldt syg. Men havde ikke magtet at være på arbejde.
Jeg er kørende igen i morgen… og nej, jeg skal nok prøve at være lidt kvikkere til at få det hentet – osse selvom jeg har “rigeligt”.
Sikke noget hø! Sådan noget kommer selvfølgelig altid bag på en første gang det sker, men man har heldigvis lov til at lære af det.
Håber du har fået kemien på plads igen.
ja – noget hø. Og jeg håber at fejlen var en engangsforeteelse.
Kemien er på næsten på plads i morgen så der er jeg på min pind igen.
Håber du har fået styr på medicinen igen, og så husk at være lidt mere opmærksom næste gang, men det er jo let at sige for os andre, og så er det da også fandens uheldigt at der er kommer systemfejl oveni. Glæder mig til at se nøgleringen, har advaret Jimmi om der kommer en lille pakke til mig. ;-D
Ja – det har jeg lært. Osse det. Og gentagelsen i den kolde tyrker er nu osse ganske lærerig og jeg ved nu med sikkerhed at det skal helst ikke ske over så mange dage.
Bare du nu ikke bliver sørgeligt skuffet… 🙂
Det tror jeg ikke jeg bliver ;-D