Sikken uge!

Der er sket et og andet her på den lille uges tid jeg ikke lige har dyrket bloggerne særligt intenst. Har læst med, men har ikke lige haft “ork” til at kommentere og gøre ret meget andet end det.

Efter den samtale jeg havde med min chef er der gået direktør-gang i den. Det vil sige, at situationen er blevet taget op på ledermøde, med deltagelse af chefer fra alle afdelinger samt direktøren himself. Konklusionen var at jeg skulle tage en snak med den pågældende kollega om det hele, men at jeg skulle vide at firmaet stod bag os begge to og ønskede at beholde os begge. Det var en snak der skulle munde ud i den konklusion, at vi skulle videre herfra begge to. Vi skulle være gode kolleger men at ingen ville kunne tvinge os til at stole på hinanden igen.

Samtidig var det gjort ganske klart at de ting der var sket var udenfor tolerance-grænsen og at hvis det fortsatte ville det føre til alvorligere samtaler. Jeg havde på den måde fået en vinderhånd og selvom den snak bestemt ikke var de sjoveste var den alligevel en god løsning på problemstillingen. Der er ikke givet nogen advarsel til mig, men jeg tror nok den anden har fået at vide at den opførsel ikke var acceptabel og at den skulle ophøre. Hun fik vist osse at vide at den lille eksterne morgenmadsklike i et fjernt beliggende kontor skulle flyttes til hovedkontoret og at fredagsmorgenmand var noget der fandt sted i hovedafdelingen – med alle kolleger og ikke bare i en gruppe særligt udvalgte. De havde ovenikøbet fået en anden mellemleder til at bringe en del af fællesmorgenmaden ud på det eksterne lager og denne leder har osse fået at vide, at dén var uacceptabel.

Det er naturligvis ikke gået upåagtet hen at jeg har talt en del med chefen over en uges tid, vi har siddet i mødelokalet hvor man ikke kan se rigtigt ind, men de fleste ved hvem der er deltagere i mødet – og hvor lang tid sådan et møde tager. I fredags sad jeg der igen med chefen i en halv times tid, så da jeg kom ud var der adskillige løftede øjenbryn i min retning. På spørgsmål om hvad i alverden jeg dog havde talt så alvorligt og så længe med chefen om svarede jeg lidt undvigende. Noget i retning af at det handlede om det generelle arbejdsmiljø og den måde firmaet behandlede os på og hvad det gjorde ved gruppen af ansatte i vores afdeling, der blev lidt fragmenteret. Længere ind i detaljerne ville jeg ikke gå, men noget er der alligevel sket, for jeg hører flere og flere udtrykke at “så kunne det da godt være at vi gad gå til julefrokost allligevel”.

Øj, det kunne jo ligefrem være der kommer noget godt ud af alt det her roderi. Om ikke andet kommer jeg ud af det med fornyet respekt for min chef, der har klaret den her knude rigtigt godt og til alles tilfredshed.

Jeg håber at det hele bliver lidt mere tåleligt fremadrettet, for selvom det på mange måder er et røvsygt job kan jeg faktisk godt lide selve jobbet og ved jo osse at det jeg gør og bliver bedt om at gøre – det gør jeg godt.

Nåehja… de der armbånd og alt det andet… der var jo i hvert fald én der skulle have en dims til en nøglering, Jeg har bestemt mig for ikke at starte nogen fin lille butik (det er nemlig smadderbesværligt) men for at knytte og flette lidt efterhånden. I første omgang pjattede jeg lidt rundt med et par snore til Rejen. Hun ville gerne have en lille bold i flere farver men var irriterende vag om hvilke, så jeg måtte selv på jagt i hendes billeder for at finde noget der lissom passede sig til sådan en kvinde. Fandt det her billede og endte ud med denne lille bold:

IMG_2805

Burde naturligvis have lagt en tommestok ved siden af eller sådan noget – men den er ca 12 cm lang.

Håber du kan li den. Ellers stjæler kæresten den nemlig.

Reklamer

12 comments on “Sikken uge!

  1. Det er fa… god læsning, respekt til din leder, der tog fat og fik resten af chefgruppen involveret. Jeg er glad i maven, over at I sammen fik hul på den byld.
    Det virker meget bedre, at tale end at tie.. 😉
    Fed nøglering, den er jeg sikker på Annemarie bliver glad for. Må jeg ønske mig et sort, sejt armbånd.. 🙂

    • Ja jeg fik osse lige fornyet respekten for hende i den her sammenhæng – nok mest fordi hun fik det til at fremgå ganske klart at problemet skulle løses uden at nogen blev sendt ud i kulden. Og så har det vist givet anledning at nogen begynder at se på deres opførsel og hvad det sender signaler ned i organisationen. Om hvad der er ok og hvad der bestemt ikke er ok.

      Det må du gerne 🙂

  2. Lige som Inge er jeg glad for at læse, at nogen tager deres ansvar alvorligt og får gjort noget ved det. Men jeg kan godt forstå, at det må have været noget af en presset situation at stå i. Jeg håber, at det bliver til gavn for alle.
    Nøgleringen er lækker. Intet mindre. Jeg tror ganske sikkert, at den bliver modtaget godt.

    • Det var ganske presset og jeg gik rundt med en stor knude i maven af angst og nervøsitet hele sidste uge, men var lettet af det hele var overstået. Nu skal vi bare videre herfra.

      Nøgleringen ligner noget simpelt noget – men for at være ganske ærlig er det noget af det mest drilagtige jeg har lavet… og perfekt er den naturligvis ikke.

  3. Godt gået af din chef og at det hele blev taget alvorligt, og at de andre kollegaer kan mærke en forskel. Og jo det er fede farver lige mig, jeg tager imod med kyshånd 😉 tusinde tak den er rigtig fin.

    • Ja, det er rigtigt godt gået af hende og hun tog virkelig ledelsesopgaven dybt alvorligt her. Og det uden at give mig en “happy pill” om at den anden kollega bare skulle ud af vagten. Der er jo osse gode grunde til at den kollega gør som hun gør, går jeg ud fra.

      Godt du kan lide den.. for den var dælme drilsk. Det er mit første forsøg på trefarvet og helt perfekt er den ikke..

    • Ja, det er nemlig godt gået. Og så tror jeg måske at vi begge skal rette ind her på forskellige måder.

      Den er sød, men som sagt ikke ganske perfekt.. perfektionen kan man vist ikke forvente når det er første gang jeg leger med trefarvet monkeys fist.

  4. Hvor er det godt – god chef, som tackler det på bedste vis, og hvor er det synd, at du nåede at blive så usikker på din egen position. Nu er det tværtimod din skyld, at hele situationen med al sandsynlighed bliver vendt til at være forhold, alle kan holde ud at arbejde under.
    Og superflot nøgleringsdims 🙂

    • Problemet har tilsyneladende været større end vi troede og mere udbredt, men jeg håber det bliver løst nu og stemningen i dag på arbejde var da betydeligt lettere og mere smilende end den har været længe. Håber det varer ved – bare lidt endnu.
      Ja, chefen er trådt i karakter her og jeg kan li hvad jeg så.

      Tak for ros.. den ser så ualmindelig simpel og bette ud – men sikket arbejde.. støn.

  5. Hvor er det godt, at din chef har reageret på den måde og bragt det videre. Hatten af for hende 🙂

    Og hvor er den fin den nøgleringstingest 🙂

    • Ja hun vandt en del respekt på den manøvre og fra alle sider… her et par dage senere kan jeg stadig se små tegn på at der virkelig er blevet talt med store bogstaver på det der ledermøde. Skægt.

      Tak.. ja den er lidt fin.. men sikket bøvl! 😀

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s