Er gået i hi for Simone

Stormen, altså. For jeg bryder mig ærligt talt ikke om at være ude når det blæser op i nærheden af storm og grenene stryger af træerne – for slet ikke at tale om at de faktisk osse vælter en gang i mellem. Hunden er luftet og nu sidder vi bare og venter på at kæresten osse får sig møvet hjemad. Kan ærligt talt ikke rigtigt lide tanken om at hun skal ud i noget de kloge siger, bliver slemt. Men der er desværre ikke rigtigt noget valg.

Jeg har kørt mange km bag rattet i mit tidligere liv. I snestorme, isslag, skybrud og hvad ved jeg. Her handler i det i nogen grad om afstand og dygtighed og så kan man komme igennem det meste. Men storm – det hader jeg. For der er det egentlig bare et spørgsmål om held og uheld om man får en gren eller et træ i hovedet eller en skraldespand over vejen.

Selv har jeg været så heldig i dag at få fri ved middagstid – og så er det jo lige til at holde til.

Undrede mig lidt da jeg gik med hunden i kvarteret og se havemøbler, parasoller og et par løse trampoliner rundt i haverne her. Undrer mig over at folk ikke pakker sådan noget væk i betragtning af vejrudsigten.

Ok, vi har det nemt – vi skal bare lukke vinduerne helt på altanen og så er den nok hjemme, og der sker ikke rigtigt mere ved det, med mindre vi skal til at slås med et løbsk tag. Men så galt går det jo nok næppe.

Jeg er rørt over den modtagelse mit sidste indlæg fik, for jeg tror ikke I har nogen anelse om hvor nervøs jeg var for tage det her tabu-emne op igen. Det hjalp rigtig meget at indvie så mange i den lille hemmelighed og så se at den måske slet ikke var så farlig for mig. Så tak for det.

På et eller andet plan er det jo osse en side af mig – at jeg kan være bange for at tabe kampen mod sygdommen, men jeg ser at jeg har gode mennesker omkring mig og det hjælper altså en del. Gode venner der er parat til at tage telefonen hvis jeg ringer og har brug for et verbalt los i røven – og gerne i den rette retning. Mennesker der kan li mig uanset dette. Mennesker der kan li mig mere end de er bange for at miste og derfor er der for mig. Det bliver lidt nemmere at være mig på den måde.

Reklamer

12 comments on “Er gået i hi for Simone

  1. Simone var her i Roskilde da jeg landede.. Jeg måtte af cyklen flere gange, dels for ikke at blive blæst omkuld, men også fordi kastevindene blæste mig baglæns, og det virker skidt på en cykel.. Jeg håber den er ved at toppe, for det er godt nok voldsomt lige nu, der ramler noget rundt ude på terrassen, som jeg venter med at undersøge til det ikke larmer så meget mere.

    Jeg er god til at sparke, og jeg gør det gerne for dig, det er bare et ord, men det tror jeg efterhånden du er helt klar over.. 🙂

    • Jeg er glad for at se at du er kommet godt hjem.. du var da en af dem der lige krydsede rundt i mine tanker mht at færdes ude i dag. Tror det ramler lidt rundt overalt.. vi får rapporter om tage der er røget af og træer der er væltet.. og vores nabo i stueetagen har vundet en trampolin… en ældre dame der går med rollator – jeg er sikker på at hun bliver glad.. 🙂

      Ja det kan du rolig tro – efterhånden – og jeg skal nok huske at du er der hvis behovet opstår.

  2. Jeg vidste slet ikke, at stormen hed Simone, eller det er måske bare noget, du kalder den?

    Du fik mange kærlige kommentarer til dit seneste indlæg, fordi du fortjener det!

    • Jeg vidste det heller ikke før jeg lige kiggede på de svenske nyhedssider for at se hvordan de regnede med at den ville lande i skåne. Undrede mig lidt over navnet – og at Ellen konsekvent omtaler en af de store som Gudrun – og fandt ud af at Norge og Sverige har en lidt nabo-venskabelig strid om hvem der skal navngive stormene.. denne gang nåede svenskerne først i mål og besluttede sig for Simone.

      Tak fordi du mener at jeg fortjener det…

  3. Du fik forhåbentlig kæresten godt hjem. Det var jo noget heftigere på jeres kanter end her i det midtjyske. Jeg undrer mig mest over alle de autoforhandlere, køkkenbutikker supermarkeder, der bare lod deres mange flag hænge. Kunne her til morgen se rigtigt mange, der hang i laser eller var faldet ned.

    Godt, at det var en positiv oplevelse for dig at lægge sidste indlæg på bloggen 🙂

    • Det gjorde jeg, men hun begyndte at tage det hele lidt mere alvorligt, da hun hoppede af bussen herude og måtte slalom´e mellem de væltede træer på vej hjem.

      Jeg tror ikke de der erhvervsflag er så nemme at tage ned – for så bliver de jo bare stjålet. Det er nok derfor de får lov til at blive hængende når det skal blæse lidt mere end normalt.

      Det var det i hvert fald – altså en positiv oplevelse… afvæbnede det farlige lidt for mig.

  4. Simone … ja, hvorfor ikke? Det navn havde jeg ikke hørt før nu …
    Det var lidt slemt i går, men både I, os og de fleste klarede os heldigvis igennem uden uheld 🙂 – men vi så en del ting, der var flyttet rundt på på vores vej tilbage til Djursland her til morgen.

    • Du ville sikkert have hørt det hvis du havde haft tid til at checke de svenske sider.. det er navn de har fundet på.

      Det var ganske slemt for nu at være sådan helt præcis.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s