Farvel til søgeordene

De har jo ellers været en kilde til stor underholdning for os og uvurderlige for diverse markedsføringsfolk der slog deres folder i net-universet.

Men nu er der sket det at google har sendt alle deres søgninger via en krypteret https-version videre til vores blogs, og dermed er søgeordene skjult for os. De har indfaset den strategi stepvist, hvor de startede med at lukke søgeordsvisning af for besøgende der var logget ind på deres google-konto når de søgte og nu gælder det (desværre) alle søgninger.

Det var sjovt så længe det varede.

djævle printer
Somme tider tror jeg der bor en lille djævel i min printer, der trækker i papirerne og får dem til at gå skævt, tømmer tonerpatronen for hurtigt, eller trykker på en usynlig stop-knap, men det mener jeg da ikke jeg har skrevet om?

stol ikke for dum mennesker
Nej, det er nemlig rigtigt. Stole er kun for de kloge. Altså dem der er kloge nok til at komme i god tid og sikre sig en stol.

“vores sommerferie”
Jeg gætter på at du har fået mange søgeresultater, men nok ikke det du ledte efter.

støøte gruper for menesker med ptsp
Det er godt at google kan stave for ellers var du nok ikke kommet nogen steder.

sex på arbejde med en kontordame
Har jeg skrevet om det ?? Vores kontordamer er ikke engang fantasi-egnede!

min kone provokere mig med opvasken
Hvad mon han leder efter på google? Gode råd eller prisen på en opvaskemaskine?

kan du give mig en dato
Gerne. 10.4. 2013.

tank plads på citroen c1
Anbefaler følgende strategi i stedet for googlesøgninger. Gå ud af døren (husk at tage sko på), søg efter din bil, stå foran din bil, gå rundt om din bil, stop når du ser en lille klap der kan være rund eller firkantet, oftest placeret over en af bagskærmene. Dér.

Reklamer

8 comments on “Farvel til søgeordene

  1. Hahaha… og øv, jeg har grinet godt af indlæg med søgeord, som her hos dig, er det jeres kommentarer der får grinene frem.. 🙂

    • Oftest er det jo kommentarerne, men ind i mellem kan man osse være heldig at noget bare er sært i sig selv. Men det var sjovt.. og nu må vi så finde noget andet at nørde-hygge os lidt over.

  2. Jeg elskede også at sidde og kigge på hvad folk egentlig have googlet for at finde min blog.. plisseret nederdel, påskemorgen, drikke champagne af en sko…. det er så slut nu.. æv 😦 altså ikke det med at drikke champagne af en sko det kan man jo altid lokke en herre til det skal bare ikke være mine sko, for de pæne er med åben tå… 😉

    • Mon vedkommende manglede en instruktionsvideo i hvordan man faktisk gjorde det der – altså med at drikke af en sko. Er osse sikker på at mine sko ville fejle gevaldigt – et par North Face vandrestøvler har lissom ikke samme appeal, tror jeg.

      Det var sjovt og til tider tankevækkende hvad folk havde søgt på for at komme til vores blogge men nu må vi bare nøjes med statistikkerne og besøgstallene.

  3. Jeg har observeret det; jeg synes det er SÅ ærgerligt og kan egentlig ikke forstå, hvorfor det er gjort. Hvad kunne det skade, at vi morede os lidt over søgningerne?

    • Gu er det ærgerligt. Men jeg kan nu godt forstå hvorfor det er gjort. Det er et væsentligt redskab for SEO-folket og jeg tror at google har set muligheden for at gøre en gratis service til noget man skal betale dyrt for.. det var guld de gav væk, og det er jo som bekendt en dårlig forretningsstrategi.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s