Blå time og lidt om hunden

Jeg har hentet en app til min telefon der hedder “bluehourapp”. Den koster 7 kr hvilket er for meget, men den er smart for den viser hvornår blå time optræder lige der hvor jeg er. Morgen og aften. Matematikken bag er vist ganske simpel men jeg er doven og lader gerne en app køre beregningerne for sølle 7 kr.

Jeg behøvede dog ingen blå-time-alert for at hive kameraet frem en aften vi sad og talte med nogle venner på altanen. Solen gjorde noget sjovt med husene i baggrunden og der var ikke tid til fiflerier og fancy udstyr. Retter kameraet og skyder mere eller mindre løst på solnedgangslyset.

Ikke noget superresultat men hyggeligt nok alligevel.

IMG_2785

Der er nu så hyggeligt her i forstads-ghettoen. Eller hvad.

I går da jeg kom hjem blev jeg mødt af en gruppe ophidsede mennesker på stisystemet. Børn og voksne mellem hinanden og lidt længere henne af stien lå der noget tøj (?) smidt på jorden. Jeg nåede faktisk at spekulere på om der lå et menneske nedenunder tøjbunken og om det var det der var så ophidsende. Det gjorde der dog ikke, det var bare tøj, hvad det så end lavede lige der.

Gik op i lejligheden for at hente hunden ud på en tur på striben (den der skovstribe der ligger hele vejen rundt om kvarteret) og inden jeg havde gået få hundrede meter var jeg blevet mødt af 2-3 politibiler og endnu flere ophidsede mennesker.

Har prøvet at kigge i aviserne for at se om der var sket et eller andet mystisk her, men der står intet. Så det var nok bare ophidsede mennesker og ikke meget andet.

Der er altså bare såå hyggeligt her i forstaden. Men det er altså ikke hverdagskost med civile politibiler på cykelstierne. Trods alt.

Der har været flere overfald herude på stianlægget, men pudsigt nok bekymrer det mig ikke det fjerneste at gå med hunden her. Heller ikke når det er blevet mørkere. Den er ikke nogen Schutzhund men den er opmærksom på alle små og store forandringer og skal nok give tegn hvis noget er anderledes, lyder anderledes eller lugter anderledes. Og giver altid tegn til mig hvis der er noget. Og det gælder osse de vilde katte. Så der bliver givet mange tegn til mig.

Og ind i mellem får vi følgeskab i blå time turene af en dame med et par retrievere. Så er det en fest at gå med hundene, der fistrer rundt i kanten af skoven og ud over græsset.

Vi talte lidt om det der med hunde – om hvor forskelligt de bliver brugt. Og hvor forskelligt resultatet er. Ellens indlæg om dyr, disneyficeringen og de efterfølgende kommentarer spøgte en smule i mit baghoved – var måske en lille smule provokeret. De to retrievere er dygtige jagthunde og har høj lydighed. Min arbejder mere selvstændigt med sin “passen på mig” opgave og har knapt så høj lydighed når det gælder øvelser med snor, hop og gå rundt om benene for at sætte sig. Den kan naturligvis afdækkes på afstand. Og blive liggende. Den kan indkaldes i fornuftigt omfang, men ikke 100% desværre, den kan og skal gå i snor men først og fremmest har den selvstændighed nok til at løse en opgave uden at få besked på den først. Og så er den hus- og hyggehund der er i stand til at hjælpe mig når angsten tager over.  Rigtigt tit ser den det før det kommer og kommer hen og puffer til mig.

Hun håner mig lidt for det der med lydigheden. For at jeg ikke har styr på min hund. I hendes forstand. Og i al venskabelighed, mens hun morer sig over hundenes cirkusnumre når de jager afsted efter hinanden. Men jeg tog måsen på hende forleden med en lille historie om hundens opfattelse af dens verden.

Vi havde lavet stegte hjerter i flødesovs og det var mig, der havde renset kødet. Smidt de store årer og vener i skraldespanden sammen med blodigt kødaffald i øvrigt. Og ladet det stå i skabet til dagen efter. Kæresten sætter det frem på gulvet i gangen, uden at lukke rigtigt til, morgenen efter, fordi vi skal huske at tage affaldet med ned. Og så glemmer vi det. Hunden er alene hjemme en hel arbejdsdag så jeg var ganske spændt på at se hvordan der så ud da jeg kom hjem. Det duftede jo ganske givet ret godt. Kvali-guffer for hunde.

Posen var urørt  – hvorfor forstår jeg ikke, men hunden havde ladet den stå. Den viste mig tydeligt at posen var spændende, da jeg kom hjem. Men kun med at sætte næsen på, kigge på mig med bedende øjne og ikke andet.

Damen med retrieverne måtte nødtvunget indrømme at dén var ikke gået hos hende. Eller hos ret mange andre hunde hun kendte.

Der er altså forskel på hvad man skal med sin hund og hvordan den bliver brugt. Jeg behøvede ikke en gang fortælle min hund at dette var mit. Det var noget den selv afgjorde. Og det er den selvstændighed jeg har dyrket i den. Det nytter desværre intet at træne i at være en bestemt hundefører med klare ordrer når hundens opgave er at passe på mig når jeg ikke er det og sidder midt i angsten på en bænk og ikke kan komme videre af mig selv – eller finde hjem fordi jeg mentalt ligger og roder rundt i græsset og prøver at lege mental mulvarp. Der skal den tage styringen. Jeg er sikker på at lydige servicehunde løser den opgave perfekt – men sådan en havde jeg ikke råd til at få, så jeg måtte lave min egen pseudoversion.

Og det var derfor jeg valgte at få mig en gravhund. Så fås de næsten ikke mere selvstændige, modige og stædige. Specielt valg, det vil jeg indrømme, men et yderst vellykket valg til formålet.

Reklamer

10 comments on “Blå time og lidt om hunden

  1. I fik valgt den helt perfekte hund til jer, og den er samtidig en skøn hund at være sammen med. Fræksød, livlig, kærlig, glad, og opmærksom.. Hvis jeg skulle ha hund igen ville jeg stjæle din.. 🙂

    • Det er jo det vi har – fået den rette hund der fungerer som den skal, men jeg kan som det vist tydeligt fremgår, godt blive lidt træt af at få den sammenlignet med en hund der er eminent til lydighed, men til gengæld har svært ved at være selvgående og ikke kan være alene. Ja, man skal have styr på sin hund og det må ikke være omvendt. Det er det bare hos mig – der skal hunden have styr på mig. Osse når jeg ikke er i stand til at give små ordrer…

      Jeg synes jo naturligvis osse vores hund er ok 🙂 Men du får nu ikke lov til at stjæle den, men jeg ved at den vil sætte sig på skødet af dig og kræve nusning næste gang vi ses 🙂

  2. Som Inge skriver, den virker som den perfekte hund for især dig, så pyt med lidt ulydighed, der skal også være plads til lidt sjov og ballade. ;-D

  3. Sådan en pose guf havde heller ikke fået lov at stå her. Det er helt sikkert. Det er imponerende, at du har fået lært den det. Og så holder jeg jo ellers med de andre her. Det er da kun dejligt, at der er lidt pjat og spilopper i dyret.

    • Jeg tror ikke jeg kender mange hunde, der havde lavet den stå, for det strider jo mod alle instinkter i en hund. Men vores gjorde og det er ikke noget den har lært, det er bare sådan den er kodet siden den var hvalp.

      Det er der heldigvis osse… ret tit.. Altså spilopper i dyret.

  4. Hvor var det skægt pludselig at få et billede på hunden. Den er jo et eller andet sted meget med her på bloggen.
    Nu ved jeg ikke en snus om hunde, men synes det er utroligt imponerende, at du/I har kunne få sådan en selvstændighed frem i den. Du har gjort det rigtig godt, når den kan formå at tage styringen i de rette situationer.
    Heidi

    • Tror der er mange der havde troet at jeg havde en labrador, rottweiler eller sådan noget.. men nej, det er en lille hund hvis ego af og til udskriver checks som dens størrelse ikke altid kan indløse.

      Jeg har arbejdet med den hund i det første 1½ år af dens liv, for at skabe lige nøjagtig den hund jeg behøvede. Jeg er ikke uddannet servicehund-instruktør, men fik hjælp og støtte af en der synes det var spændende at lave en angst-hund. Men fik at vide at det tricky var at lære en hund at ignorere ordrer og instrukser og selv beslutte sig for hvad der er det bedste. Jeg fik en hund der var mere selvstændig end lydhør.. og det må jeg så leve med – velvidende at når det virkelig gælder og jeg lukker ned så tager den mig hjem selvom jeg næsten ikke kan.

  5. Jeg er da ked af, at du har følt dig provokeret. Da jeg skrev, hvad jeg skrev, havde jeg jo ingen måde dig i tankerne! Du disneyficerer ikke din hund, og det ved du forhåbentlig godt, at jeg ved 🙂
    Din hund har de kvaliteter, din hund skal have for at hjælpe dig, og at det har nogle andre konsekvenser, at den er selvstændig, er vel i bund og grund kun logisk. En jagthund skal være 100 % lydig, men det er bestemt også noget helt andet.
    I øvrigt er grunden til, at jeg aldrig bliver hundeejer, at jeg ikke bryder mig om hundes lidt for servile adfærd – jeg har altid bedre kunnet lide de selvstændige og uopdragelige katte 😉

    • Provokeret, men bestemt ikke såret eller stødt. Men tror bare lige jeg fik drillerier i lidt for store mængder om rigtige hundemennesker der har styr på deres hund. Min er som beskrevet en rigtig menneskehund, der har styr på sit menneske! Det ironiske er i øvrigt, at min forrige hund, var højt præmieret på træningsbanen. Forskellige livssituationer, forskellige hunde – forskellige krav. Men lige så hårde og konsekvente.
      Men det er rigtigt at den ikke bliver menneskeliggjort og den er bestemt ikke “som vores lille barn”.

      Jeg kan faktisk osse godt lide katte, men elsker at gå lufte-turene og det ser så fjollet ud med en kat.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s