Med snuden mod vest

Vi skulle jo hjem fra Ungarn. Sige på gensyn til vennerne og deres familier og så skulle vi modtage de gaver der gives som afsked. Det er blevet en underlig hul tradition efterhånden. Før har den sikkert givet smaddergod mening, men i dag har den bare symbolsk betydning. Selvom gaverne skam er fine nok. Vi fik en kogebog med ungarske specialiteter skrevet på ungarsk, men heldigvis oversat til engelsk og tysk. Det gør det hele en lille smule nemmere. En stribe folklore besmykkede kuglepenne og lightere blev det osse til. Og naturligvis – paprika. Altså krydderiet. I små dekorative poser.

Så fik vi to små flasker med hjemmebrændt snaps men iklædt noget strikværk (små bamser?) som jeg morede mig lidt over. Jeg fik at vide at det forestillede hunde.. en sort og en hvid puli. Vores ungarske veninde begyndte febrilsk at forklare noget om puliernes særlige pels, mens hun gestikulerede et eller andet og så anmodende på mig i et næsten telepatisk forsøg på at overføre et billede til mig så hun kunne slippe for at lede efter de svære engelske ord, som hun tydeligvis havde øvet sig på. Jeg grinede og svarede.. ahhh.. Bob Marley. Stort grin og vi forstod hinanden igen. Snapsen i flaskerne har vi vores egen lille historie med, for første gang jeg besøgte hendes familie blev der hældt snaps op til mig og gæstepligten er at drikke hvis man ikke når at takke nej (kösz nem, hvilket kan være svært at få en velopdragen dansk tunge til at sige i det splitsekund man har til det), osse selv om snaps slet ikke er noget jeg normalt rører. Men den her smagte forrygende og jeg kan vist godt afsløre at det ikke var mig der kørte derfra. Iøvrigt til vores værters udelte begejstring og de har elsket mig lige siden. Mig og min store nysgerrighed for selv de simpleste ting. Eksempelvis hvordan man tørrer chilier. Hvordan man svinger pisken for at få den til lyde som de geværskud, der kan forvirrer en fjende. Eller hvordan er det lige med den der gullasch. Moderen i huset er en dejlig kvinde, vidende uden at være belæst (til 6 klasse måske), omsorgsfuld og uddelende uden at være rig (snarere fattig). Og selv om hun kommer fra det yderste hjørne af europas traditionelt mest homofobiske befolkning har hun kun kærlighed og varme til overs for hendes datters to tossede veninder, der kommer så alt for sjældent.

Det var to triste mennesker der startede bilen en tidlig morgen for at sætte snuden stik vest. Gennem Ungarn på tværs. Denne gang uden stop lige til grænsen hvor vi lige skulle brænde de sidste tusindvis af forints af på billig fouragering, frisk kaffe til kanden, et par flasker vin og en fuld tank. Budapest kørte vi udenom i en elegant bue som vi bandede over vi ikke havde fundet da vi kørte mod øst.IMG_0449

I Østrig holdt vi et par pauser, ikke fordi jeg trængte til afløsning bag rattet men fordi det land har de smukkeste rastepladser med de bedste spisesteder. Det var lidt svært at køre forbi dem, så vi måtte jo ind og kigge hver gang. Osse selvom vi havde besluttet ikke at stoppe når vi så skiltene med rasteplads om nogle km. Når der så var 500 m og vi så hvor godt det så ud så fandt bilen lissom selv ind i frakørslen. Vi fik strukket mange ben i Østrig. Vi havde aftalt at vi ville prøve at nå sydtyskland inden aften, og til sidst føltes Østrig så lang som selveste Italien, mens vi møvede os tættere og tættere på det forjættede land hvor vi havde aftalt at vi skulle finde overnatning. Denne gang tog vi den nemme løsning; kørte ind på en rasteplads og bad gpsen om at finde overnatning til os. Vi valgte at køre mod 3-4 steder der lå med få hundrede meters afstand fra hinanden efter devicen: har det ene sted ikke plads har det næste – måske. Så vi endte i Wiesent, der ligger lidt uden for Regensburg. En superhyggelig lille bayerisk by mellem bjergene og Donau. Og her var der sørme en seng til os i Gäste-Haus Rösch hos frau Hildegrund, der var en hyggelig og imødekommende tysk værtinde, der så bekymret på os da vi trætte væltede ud af bilen og høfligt bad om værelse og seng. 2 personer, et godt værelse, fint badeværelse og bad, god morgenmad, et tv, der virker for 48 euro. Det var ok. Dog kunne vi ikke få mad der så vi måtte ned på “slotskroen” for at få schnitzler på størrelse med sålerne på jægerstøvler str 46 og gode øl som sig hør og bør på de kanter.

Her viste det sig at vi måtte have hund med (hvad vi ikke havde) men i betragtning af vores lyst til at lære området bedre at kende besluttede vi lige på stedet, at her har vi ikke været for sidste gang. Og så lever vi nok med Jesus på korset over dobbeltsengen.

IMG_0450

Vi skilte dog hovedpuderne om morgenen for ikke at give den stakkels værtinde den kvikkeste omgang hjerte-infarkt når hun kom for at gøre rent.

IMG_2672Det var det skønneste sted, der kun blev forstyrret af kirketårnet lige uden for vores værelse. Klokken slog ihærdigt da solen gik ned, og jeg tænkte, at det holder det nu nok op med. Det gjorde den ikke. Rent faktisk nåede jeg på et tidspunkt frem til (sådan ca ved 1 tiden om natten) at det der skide urværk havde en fortid som skibsur og derfor pure nægtede at opgive sin “slå glas” rutine. Der kom lyde fra den klokke hver halve time i et mønster der minder en hel del om glas-bimleri.

Forekommer mig dog at være en ganske særlig situation med et kirketårneur – i Bayeren – der tror det er en skibsklokke, så der har nok været en anden mening i galskaben.

Vi opgav at finde frem til systemet og lukkede vinduet for at, i det mindste, dæmpe lydniveauet.

Det viste sig at vi delte overnatning med nogle polske håndværkere og de sørgede for morgenvækningen. Vi havde nemlig vundet værelset lige ved det udendørs rygerum. Godt vinduet var lukket, og vi benyttede lejligheden til at hugge noget tidlig morgenmad indenbords, afregne med Frau Hildegrund i kontante og solide (ahem) euros. Og så finde motorvejen igen. Da vi kørte derfra var vi egentlig lidt forundrede over at man stadig kan indlogere sig på sådan et sted – uden overhovedet at give ID.. vi kunne jo være stukket af om natten eller sådan noget. Men det kan jo være at hun i al diskretion har skudt et billede af vores bil. Tror bare at vi er for vant til at alt skal registreres i dag. IMG_2676

Rastepladserne i Tyskland ligger nu altså osse ret godt. Her havde vi vist lige passeret Kassel og kæresten ville gerne køre igen (hun blev køresyg i bakkerne, den stakkel). IMG_0467

Og hun kørte til nord for Kielerkanalen, hvor jeg gerne ville have et billede. Jeg skød mange og kan i bagklogskab konstatere en nær sammenhæng mellem følgende:

  • En mobiltelefons kameras hastighed når det gælder at skyde flere billeder efter hinanden
  • En bils hastighed
  • Afstanden mellem disse skilte

Sammenhængen er dog næppe causal!

Kort sagt har jeg en masse flotte billeder skudt i fart – med hvert sit skilt i forgrunden. Og så vidt jeg kan se på skygger og motiver har jeg haft held af at fotografere 9 ud af 10 skilte på strækningen.

Det var ikke noget vellykket projekt.

Turen i tal:

15,7 Km på literen som bilen løb, alt inkl. Det er bestået for en hidsig benziner.
5180 Tilbagelagte km
Ca 800 Tilbagelagte km på grusveje eller veje der var nyanlagte for ca 40-50 år siden
5 Løsrystede propeller i bilens aircondition-system
2 Mislyde i bilens forhjulsophæng
0 Ridser, skader eller andet grimt
2 Motorvejskøer i Tyskland. De var små og tæller næsten ikke
4 Store kø-formationer i Tyskland med den charmerende egenskab at de enten var bag os (ahhhhh… autobahn for os selv!!) eller i modsatte vejbane
12 Gram ægte safran
2 Glade unger, da de endelig fik “gaver” af os som de kunne lide – de scorede vores nalgene drikkedunke ud af bagagen aftenen før vi skulle derfra. Og sov med dem om natten.
Færre Penge brugt end forventet og afsat til projektet.
682 Antal billeder taget i alt. Hvilket er ganske lidt i min verden.
3 Kg hjembragt honning. Ca.
1 Specialgave til min kæreste. Hun fik en Electrolux Assistent årgang midt halvfjerdserne vil jeg tro. Med tilbehør. Men i god stand. Sådan en fylder godt i bagagerummet, skulle jeg hilse at sige, Tænk nogen vil bytte den for en kitchen aid…
1 Glad hund da vi kom hjem. Lagde sig med næsen 10 cm fra kærestens ansigt, sukkede dybt og faldt småsmaskende i søvn.
Reklamer

14 comments on “Med snuden mod vest

  1. Et rigtig dejligt indlæg at læse. Glad og livsbekræftende, og sikke da nogle billeder! Jesus på kors og kirkeklokkebimlen hører sig simpelthen til på de kanter; sådan skal det være. Min far hadede sidstnævnte og min mor elskede dem 🙂
    Sjovt, at du har sat det på tal, som du gjorde … ferie i tabelform på den go’e måde 😉

    • Jeg havde glemt Jesus på korset fra vores sidste tur, og der overnattede vi lidt udenfor en landsby, så kirkeklokken havde vi ikke samme fornøjelse af. Men synes altså stadig at det er lidt sært med så ihærdige kirkeklokker, men ganske hyggeligt. Hvis man altså ikke lige var på midten af en 2300 km køretur.

      Tabelformen er en hilsen til godt gammelt webdesign. Der blev misbrugt til døde, men som stadig har visse fordele… 🙂

      Og ja, tallene er lidt skægge i sine detaljer. Vi nulstillede bilens trip-computer inden vi tog afsted og kunne derfor aflæse rigtigt mange tal ganske nøjagtigt for turen. Topfarten vil jeg dog ikke skrive om 🙂

  2. Jeg ville altså ønske, at vi havde bekendte i landet, for selvom jeg synes vi er gode til at komme ud og opleve den “rigtige” verden, udenfor turistområdet, så får man altså endnu flere oplevelser på jeres måde.
    Thermalbade syntes vi også var en oplevelse. Det varme vand tager jo vejret fra en, indtil man kan holde ud at blive under vandet, og så er det rigtigt koldt at komme op igen 😉
    Tak for turen og jeg har nydt billederne.

    • Jeg kan slet ikke forestille mig at være i det land uden at have lokale kontakter, for de er komplet umulige til sprog og deres eget sprog er mildest talt uforståeligt, selv med flere års erfaring som jeg jo har fået.

      Thermalbade er skønne, men har godt nok aldrig oplevet et så rustikt som det vi hoppede i denne gang. Men ok, vi plejer faktisk osse at være der i sommersæsonen.

      Velbekomme og tak for ros.

  3. Sidder og smiler over et dejligt indlæg.. 🙂 Bayern og Østrig er en gave til os fotonørder..
    Ægte safran og god honning er lækre ting at have med hjem fra ferie.

    • Safran er jeg nu ikke så begejstret for, men kæresten sætter nu meget pris på det og det er vist en mindre formue vi har for nu. Honningen er jeg til gengæld jublende glad for..

      Vi tager tilbage til området ved Bayern.. det er ganske sikkert.. spørgsmålet er bare hvornår.

  4. Tak for turen. Jeg hygger mig også lidt over din faktaboks og fryder mig især over sidste punkt. Genforeningen har været til stor fryd for hunden. Det er der vidst ikke nogen tvivl om.

    • Velbekomme og jo den var ganske tilfreds med flokkens genforening.. den havde haft det godt, men var alligevel lettet over at være sammen med os igen. En følelse, der ikke var svær at aflæse i dens smågryntende måde at sove på.

  5. Sjovt, at I skulle have gaver med hjem efter at have lukreret på jeres værters gæstfrihed. Men så havde I vel også masser af gaver til dem? Jeg ville ellers gerne vide, hvor hurtigt I kørte, når det gik vildest for sig 😉 Flot billede af løgkuppelkirken!

    • Ja, selvfølgelig havde vi gaver med. Men de vigtigste var nok dem vi skaffede på stedet. Skiftede børnenes vintergarderobe fra fod til isse. Det gjorde stor lykke. (dog nok mest for forældrene).

      Det var faktisk ikke fordi vi kørte særligt stærkt, men når jeg ser på gennemsnitsfarten kan jeg se at vi har holdt et pænt højt march-tempo på motorvejene og har tilbagelagt en dælens masse km med ca 140 km/t. Toppen var vel omkring 180 – men det synes jeg slet ikke er sjovt og jeg bliver krysteragtig.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s