En kæreste-dag

Sådan én tog vi. Uden nogen der ævlede løs på ungarsk hen over hovedet på os. Det var dét løfte vi gav hinanden da vi var ankommet og oplevelserne af “åh forresten vi skal lige…” blev forenet med “i øvrigt skal I hilse på… “ begyndte at vælte ind over os og det på alle mulige tidspunkter af dagen.

En kæreste-dag hvor vi bare os to – i nærmeste storby. Tid til shopping, cafeer, frokost, hygge og kiggen på arkitektur og historiske bygninger. Der havde jeg naturligvis osse mit kamera med, men en lille tvist med en rumænsk udseende dame fik mig til at luske tilbage til bilen med det og så klare mig med iphonen resten af dagen. Den var nemmere at pakke ned i en dyb lomme i bukserne. Så var jeg på den igen – fint kamera, der bare ikke kunne bruges til noget.

Vi var i byen en uges tid efter deres særlige blomsterfestival, som vi så plakater for rundt omkring. Det ville vi ellers gerne have haft med. Det siges at være lidt af en fest i farver, musik, folklore mm. I år var der særlige temaopsætninger der skulle indgå i et eller anden større sammenhæng (som vi dog ikke helt fangede). Men pludselig stod den her foran os. Angry Birds i blomster. Hvad siger I så? Det er da kreativt.

IMG_0368

Blomsteropsætning nr 10.

Desværre fandt vi ikke de andre så det forblev et mysterium for os hvad sammenhængen egentlig var. Men fin, det var den da. Først troede jeg ikke på at det var blomster så jeg måtte helt tæt på for at checke at det hverken var plastik eller noget andet sært. Den er god nok.. blomster og ståltrådsnet på et par trærammer og en dælens masse snor.

En helt fast tradition ved vores Ungarn-besøg er besøg i et thermal bad. Ungarn er nemlig beriget med rigtigt mange varme kilder, der i flere århundreder har været udnyttet til helsebade. Personligt er jeg nu ikke helt overbevist om det helbredende i sådan noget vand, men efter flere stressende dage er en gigantisk pool med 38-42 gr varmt vand egentlig ganske helende for de udfordrede stresstærskler.

Storbyen har det mest pragtfulde badeland, der er bygget op over de varme kilder, men så har man tilføjet noget rigtigt turistvenligt plastik i mange farver, tag som en stor glaskuppel, spa-bade, saunaer og hvad ved jeg. Det er ikke særligt autentisk men det var heller ikke det vi ledte efter den dag. Det var en os-dag hvor vi ikke behøvede at sætte tænderne i ungarske specialiteter, hvor personalet havde mødt udlændinge før og hvor vores sære opførsel ikke ville vække vildt meget opsigt.

Det sted havde lukket!

Men det har en hemmelighed som kun de lokale kender til og som vi havde fået hvisket i øret inden vi tog afsted. At hvis vi ville opleve det rigtigste (dvs autentiske) så skulle vi gå om bag den store glaskuppel og ind i parken.

Og nu stod vi jo lissom der og strittede med vores badehåndklæder og så ganske givet temmelig fjollede ud så vi kiggede på hinanden og tænkte – hvorfor ikke.

Men de lokale havde altså glemt at berette et par detaljer eller 10…  og nej – bare rolig – det var ikke et naturist-bad!

I parken lå der en stor rød bygning, der mest af alt lignede en kaserne. Et par etager høj og meget, meget lang. En stor bred trappe førte op til en hovedindgang med navn over døren. Navnet lignede mest noget hotel-agtigt. Der stod vi så og gloede lidt – stadig med håndklæderne under armen, og har om muligt set endnu mere ejendommelige ud.

Op af trappen og hen til receptionen, der var udstyret med et ungarsk prisskilt som ærligt talt var lidt vanskeligt at forstå, bortset fra at vi kunne se på priserne at det var ikke et hotel i normal forstand, da priserne hverken stemte med værelser for en nat eller for en enkelt time.

Heldigvis kunne hende pigen i receptionen – da hun havde pillet hørebøfferne ud af ørerne og kigget forvirret på os i ca .. flere timer .. sådan føltes det i hvert fald – forklare os at vi skam var gået rigtigt. Thermal Beach. Det var her vi var. Inde midt i Ungarn. Det lød lovende og i hvert fald som noget med varmt vand, og det var jo derfor vi var kommet. Fint, den tager vi.

Da sæsonen var lukket (dagen før) var badene gratis og, sagde hun advarende, livredderne var sendt hjem så ophold i bassiner var på egen risiko. Her mente jeg nu ikke, at bassiner med ca 90 cm vand udgjorde den store trussel for mig – heller ikke selvom det var varmt og afslappende. Til gengæld måtte vi slippe 2500 forints (60 kr) for at få en egen omklædningskabine som kunne låses mens vi opholdt i bassinerne. Jo tak. Det sætter vi pris på. Har relativt dyre ure og et par iphones. Så tak til aflåst rum.

Og her er hvad der mødte os på den anden side af den kaserne-agtige bygning.

IMG_0428

Et fuldstændigt øde bassin med varmt vand. Hende pigen, der viste sig at skulle udpege vores kabine fik forklaret os på hakkebræt engelsk at dette var børne- og familiebassinet. Tak, det havde vi lissom spottet. Men hvad vi ikke havde set var at voksenbassinet var større og gemte sig lige bagved. Der måtte børn slet ikke komme. Og der blev på flere sprog henstillet til at højlydt tale og “leg” var forbudt. (man kan så undre sig over at her var der skilte på udenlandsk – når de nu ikke fandtes ved indgangen – men sådan er der jo så meget finurlighed til).

Ahhhr. Det var jo lige det vi behøvede allermest. Ingen højlydt tale – henover hovederne på os.

Men lige her (til venstre og undskyld det manglende billede, men var lidt overvældet) befandt der sig en række små sortbejdsede døre med huller i stedet for håndtag og solide hængelåse på ydersiden. Egentlig troede jeg at det var en slags rengøringsskure eller opbevaring af parkmaskineri. Men det var for 2500 forints kabine(-r). Jeg tror at dørene var ca lige så tætte som i brændeskuret et sted i Sverige – et eller andet sted vi kender.

Derinde stod vi nu to kvinder (der heldigvis ikke er helt uvante med at være tæt på hinanden i afklædt tilstand) og forsøgte at klæde om på lidt for lidt plads. Der var en bænk man kunne sidde på. Af uhøvlet træ, så det havde vi ikke lyst til. Gulvet havde ca samme beton-kvalitet og grovhedsgrad som garagegulvet der huser vores bil herhjemme. Lys var der intet af – vi måtte klare os med “lysindfaldet” gennem døren.

Jeg ville ønske at jeg kunne fortælle at vi glade hoppede i vandet. Det gjorde vi ikke – for vi skulle barfodede hen over noget beton, der var endnu grovere, så vi tå-dansede nærmest hen i vaskerenden (som vi faktisk havde forventet ville være varm) hvor vi skulle skylle fødderne inden vi betrådte det dyrebare bassin. Det var isnende koldt.

Til gengæld var vandet i bassinet i den lovede temperatur. Med dybe suk lod vi os falde tilbage i alt det varme, og snakkede om det sikkert var i et sådan bassin at diverse psykologiske paradigmer har taget sit udspring. Det var skønt at det ikke duftede af klor – og det opvejede til fulde at vi måtte bortskaffe adskillige visne blade der sejlede rundt.

Vandets renhed var ganske givet stærkt påvirket af diverse mineraler og andet godt vandet havde fået med op i mudderet gennem rørerne. Vi havde det en lille smule som om vi var hoppet ned i et barns beskidte akvarium og forventede nærmest at der kom et par guppyer forbi.. og måske en lille stresset sugemalle. Men man vænner sig nu hurtigt til det og tænker bare.. hold vandet fra ansigtet, så går det næppe helt galt… og … har jeg mon åbne sår.. nej.. det tror jeg ikke.. nyd det nu..

Det var dybt afslappende at padle rundt i et gigantisk bassin, der sammen med os var befolket af 4 tyske turister (med meget gråt hår) og en yngre fyr, der så ganske hjemmevant ud med solbriller, radio, læsestof og særprægede beholdere på kanten af bassinet. Ellers var der helt tomt.

Det var MEGET autentisk. Og meget stille. Og vi nød det i en lille times tid.

Så gik vi på McD bagefter… vi havde begge en ubændig lyst til fritter.. af den kendte slags. Fritter og cola.

Inden vi tog hjem til små-byen faldt vi over noget så særligt som en honning-butik. En butik kun med honning og vi fik lov til at smage alle deres besynderlige sorter. Damen bag disken var synligt stolt af at præsentere en særlig tobaksblad-honning for os. Men føj for satan.. smagte nærmest som at vi havde hældt sukker på et askebæger fra en KBH NV bodega. Den købte vi ikke. Men vi købte en stribe af de andre og det i så overbevisende stil at damen blev helt glad og gav os en gigantisk rabat. Acaciehonningen fik vi “hjemmefra” i de sædvanlige større dunke, så her gjaldt det om at lære andre typer at kende.

Nabobutikken viste sig at være en guldgrube af køkkendimser.. til udekøkkenet (med et større udvalg til fremstilingen af deres Gullasch). YES! kæresten fik sine kürtõskalács-pinde. Det er de kager Inge var så god til at dokumentere på sin blog – engang i juni. De var faktisk ikke helt nemme at få fat i dernede, for vi var der jo sidst på sæsonen og den slags sommergøgl var pakket væk fra de større butikker. Nu solgte de stegesøer, trykkogere og sådan noget vinteragtigt noget.

Og nu har vi de rigtige pinde.. og nogen som jeg faktisk tror passer i en Weber-grill hvis man kanter dem lidt.. eller sådan noget..  4 stks – som vi glæder os til at teste til foråret.

Advertisements

14 comments on “En kæreste-dag

  1. Åhhh det må ha været en lise for sjælen, at finde det badested.. 🙂
    Fedt at I fik fat i kagepindene, så har I 6 stk nu, de to første virkede da perfekt. Vi læggr gerne grill til testen..:-)

    • Det var det i den grad. Godt nok var der ikke lige den Jacuzzi som vi havde set frem mod skulle massere vores ømme skuldre, men der var til gengæld ro, stilhed og langsomme bevægelser og lyden af rislende vand fra de brusere der stod i baggrunden.

      De to du har set er faktisk “forkerte”. De er for små og er lavet specifikt til friturestegning.. nu har vi de store til bagning over kul.. og vi tester gerne hos jer 🙂

  2. Det lyder som lige den dag, du trængte til 🙂
    Hvad vil du dog også med en iPhone? En Samsung galaxy kan tage eminente billeder 😉 (Sådan en har jeg nemlig lige erhvervet mig. Jeg nægter simpelthen at hoppe med på æblet; især når jeg synes, visse andre er langt bedre 😉 )
    Gad vide hvor lang tid det tager at kreere den slags blomsterarrangementer? Noget siger mig, at det ikke lige sker natten over …
    Tobakshonning – yrk!

    • Det var det i allerhøjeste grad… altså tiltrængt.

      Visse andre er bedre og det er der ingen tvivl om, men hvor er livet med teknikken dog blevet meget nemmere efter jeg er hoppet med på æblificeringen.. Og det sidste nye er altid bedre end noget der er et år gammelt, næsten uanset producent. Det afgørende for mig var at jeg fik en rigtig god telefon med et format der passede min hånd i størrelse. – og ikke at forglemme nemt passede i en smal lårlomme på et arbejdsbukser.

      Tobakshonning, det lød interessant men var decideret ubehageligt. Men tydeligvis et stort lokalt hit. Og man skal jo smage før man kan sige at man ikke ikke kan lide noget.

  3. Det lyder helt fantastisk, sikke en dejlig dag I havde i det der bad.

    Nu kender jeg ikke rigtig til Angry Birds, så jeg bliver ikke så meget klogere af at du fortæller, at stand 10 er fra Angry Birds, men jeg kan da se, at det er et fantastisk stykke arbejde, der er lagt i den.

    • Det var en super-dag men nok ikke lige for de mest hygiejnebevidste. Vi tog det dog som en oplevelse.

      Det er et større arbejde, det er der ingen tvivl om – men vi manglede lidt at finde ud af hvad stand 9 og 11 var. Om det osse var angry birds, eller noget andet smartphone-fænomen noget… vi så kun den ene opsætning.

  4. En kærestedag skal da indlægges på sådan en ferie, hvor der vidst ellers har været bud efter jer. De der Angry Birds er da skræmmende store. Jeg håber ikke, at de bliver sendt af sted.

    • Ja, det skal der være plads til, selvom det denne gang kneb en smule med at finde pladsen til det.

      Jeg synes de var smadderflotte – de der vrede fugle.. og var osse godt tilfreds med deres stationære opsætning..

  5. Store badedag! Det har da været en super oplevelse. Og tiltrængt med et frikvarter. De sure fugle ser skægge ud, men det er egentlig også lidt skræmmende, at sådan en fjantet app til almindeligt tidsfordriv kan udvikle sig til noget, som folk laver blomstervogne af.

    Det er først nu, jeg har fået læst dit sidste indlæg. Hvor er det synd for jer begge to, at I nu skal igennem alle de samme spekulationer og triste tanker om sygdom og pleje og skal/skal ikke og hvis og hvornår. Jeg håber for jer, at I kan rumme det, selv om det er svært.

    • Det var i hvert fald en oplevelse – men ikke en for de let-forskrækkede med et strejf af mikrofiberklude-vanvid og hang til rengøring af urtepotteskjulerne – indvendigt!

      Men for et par friske “hvorfor ikke” tøser som os var der ingen problemer.. man skal jo bare tænke sig om.

      Mht den fjantede app så er der jo lidt at tænke over her… en mand i USA tegnede en lille film i 1928. Den fik osse succes som alt muligt andet. Så hvorfor ikke.

      Ja – vi har det lidt hårdt og jeg aner slet ikke hvad vi skal gøre denne gang, men vi prøver at pakke det lidt væk i hverdagen så det ikke kommer til at fylde for meget. Men usikkerheden er den værste…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s