Endelig

Altså – endelig fik jeg tid og overskud til at tage fat i blogland igen. Og et eller andet sted skal jeg jo starte og jeg har jo en bunke billeder med hjem fra vores ferie i Ungarn. Det er bestemt ikke alle jeg kan vise frem, da jeg tog rigtig mange billeder af familie og venner derude.

Det er en del år siden jeg sidst tog turen derned. Første gang vi kørte den sammen var det i en Mercedes, der var bedre til at se godt ud end den var til at køre. Rent faktisk var den stærkt under-motoriseret hvilket gjorde det til en sand udfordring at overhale lastbiler og campingvogne på de tyske motorveje. Det foregik ca sådan: Jeg nærmede mig langsomt lastbilen i inderste vognbane mens jeg vurderede dens hastighed og checkede om den havde plads foran sig. Så holdt jeg nøje øje med biler bagfra mens jeg lod mig falde tilbage igen – i samme vognbane. Når jeg havde plads nok accelerede jeg vildt og inderligt (hvilket vist i realiteten kun ville have imponeret en lada-ejer) mens jeg blev i samme vognbane. Holdt stadig øje med biler bagfra for at se om der kom en hurtig tysk audi farende og lige inden jeg ramte lastbilen i røven huggede jeg ud i næste vognbane, overhalede over alt for mange meter og huggede ind igen foran lastbilen. Tricket var at ramme bilens max-fart lige inden der skulle skiftes vognbane. Det var selvsagt en smule anstrengende at komme frem på den måde og oftest valgte jeg altså at hænge bag et lastbil-tog og så bare lade trækvinden hive mig med og spare stakkels forpustede merc´er for det hårde job.

I Ungarn slog den dog fint til og vakte jo altid lidt blikke. De kunne jo ikke se at det var en potte med en motor der passende kunne have været placeret i en fiat 127.

Anden gang vi var afsted havde vi i stedet lejet en rap polo i lufthavnen i Budapest. Den havde været sjov at køre motorvej med, men det var der altså ikke noget af på den tur vi skulle ud på.

Det var ganske nervøst at køre dernede husker jeg. Bilerne var gamle, bulede, rustne og ofte sat sammen med gel-coat og gaffatape. Man var ligeglade med om den fik en bule mere og dørene blev uden nærmere eftertanker banket op i nabobilen på parkeringspladserne. Det var jo ligemeget, ikk?

Vi slap for skader på vores merc´er. Og faktisk osse på lejebilen. Heldigvis, for det havde været smådyrt. Men vi holdt os altså osse til parkeringspladsernes fjerneste hjørner og fik vores egen favoritplads i et lokalt parkeringshus mellem to beskyttende beton-stolper og lige i rette vinkel til overvågningskameraet. Det hjalp at stikke vagten en hvid kuvert og så kom der et lille “reserveret” skilt på pladsen. Så kunne vi roligt køre ind til nærmeste storby og hygge, shoppe, bade og nyde godt af gode cafeer og konditorier.

I år var det ganske anderledes. Det var tydeligt at se at bilparken var blevet betydeligt opgraderet, hvilket havde en ganske positiv effekt på trafik- og parkeringskulturen. Jeg tror at rigtigt mange familier endelig har fået råd til at købe en nyere bil, at de har brugt mange penge på det (ganske som vi) og har fået en dybere forståelse af at det faktisk godt kan betale sig at passe godt på køretøjet. Der blev holdt en pæn afstand i trafikken og parkeret præcist og eftertænksomt.

Alligevel vil jeg vise lidt transport-billeder. For der er jo osse paradokser. Og så viser de jo osse lidt (ganske anderledes) byarkitektur i baggrunden.

IMG_0435

Det er altså ikke særligt tit at man ser sådan et forbudsskilt ved indkørslen til en macdonalds drive-in. Og selvom de store huse i baggrunden virker ganske kultiverede kan jeg altså godt afsløre at der i udkanten af den by (den udkant hvori McD ligger) var hestevogne fra de mindre landsbyer udenfor et ganske almindeligt syn, når varer skulle bringes ind til markederne om morgenen.

IMG_0404

Jeg prøvede ihærdigt at tage et ordentligt billede af de der hestevogne, men når jeg så dem havde jeg ikke noget kamera og når jeg havde kamera var der ingen hestevogne. Og så afsindigt spændende er de jo trods heller ikke. Men her overhaler vi altså en på vej ind en morgen.

IMG_0399

Han var faktisk bare på vej efter en buket blomster. Holdt ind ved en butik lidt længere henne af vejen og hentede en gigantisk buket, vendte traktoren med vogn og det hele og tøffede hjem igen. Håber damen blev glad derhjemme.

IMG_2601

Den er gammel, den larmer vanvittigt og jeg ville personligt være ked af at køre i regnvejr med dé vinduesviskere. Men den er dælme flot! Og den ville med garanti være en mindre formue værd herhjemme for de rette købere. Nu bliver den brugt hver eneste dag til at køre grus med mere ud til et område hvor de bygger cykelstier (tak til EU).

IMG_0385

Jeg tror faktisk at denne bil er den bedste i området. Eller i hvert fald modellen. For ikke-kendere kan jeg berette at det er en Lada Niva, en bil der er kendt for at kunne starte i alt fra –45 til +45 grader. Den kan køre i alt, overalt og er bygget sådan at den kan repareres med remedier der forefindes i de fleste landbo-husholdninger. Politiet dernede kører i dem, grænsepatruljerne har dem og de er overalt i bybilledet, for den er billig at købe og billigere at reparere.

IMG_0430

Men når man er byens højtbetalte dyrlæge kører man altså ikke lada niva – så må man have fat i den legendariske Geländerwagen fra Mercedes.. her i en udgave der er 5-6 år gammel. Det er en seriøs terrænbil og ikke uden grund europæisk militærs foretrukne person-køretøj. Men dyr som bare fanden.

Denne omfattende gennemgang af transportmidler må naturligvis rundes af med den højt-elskede trabant. De kører endnu og der bliver kælet for dem. For langt de fleste ejere er det deres daglige bil, der transporterer dem kilometervis over veje, der bedst kan lignes med grusveje. Og de kører bestemt ikke langsomt. Men de kører og de bliver ved med det.

IMG_0389

Den lille østbil har min allerdybeste respekt.

Vi har kørt på de veje i 10 dage. Vi har tilbagelagt ca 800 km (eller hvad der svarer til København-Ålborg t/r) på veje fulde af store huller og ganske almindelige grusveje og vores bil brød sig bestemt ikke om det. Den er tilsyneladende kommet igennem uden skader men har fået en lille knirkelyd i styrtøjet (som den dog havde meldt ankomsten af inden vi tog afsted) og så er alle ventilationsprobeller rystet løs og larmer en del. Men hvis vi havde kørt om kap med de her små trabanter er jeg ganske sikker på at vores designikon ville have lagt sig i vejkanten med alle bevægelige dele i monteringsvenlige smådele og nægtet at have kørt en meter mere. Men trabanterne – de holder altså bare til det.

Tror dog at ejerne er klar over at de har fat i et klenodie – så der bliver faktisk passet rigtigt godt på dem. Bemærk at lakken på den blå står betydeligt bedre end de to opel-biler ved siden af. Den bliver garanteret både vasket og vokset. Men den bliver brugt og kørt dagligt.

Reklamer

12 comments on “Endelig

  1. Godt at se nyt fra dig igen 🙂 Hvis ikke traktorkonen blev virkelig glad for sin buket, er der ingen retfærdighed til! Det der forbudsskilt har vi også set – og smilet ad. Til gengæld så vi ikke særligt mange hverken trabanter, ladaer eller gamle skodaer på vores ferie i år (eller sidste år). Faktisk så vi så få, at vi kom til at tale om det på et tidspunkt, så du har helt sikkert ret i, at flere og flere har fået råd til en ny(ere) bil.

    • Det kan egentlig osse være at det var en tur på kirkegården der var planen, det er jo ikke til at vide, men det var lidt pudsigt valg af indkøbsvogn. Men det kan være han havde læsset majs af på vej ind.

      Den gamle skoda 110 fik jeg osse kun et enkelt glimt af, ladaerne var lidt hyppigere men trabanterne var der altså endnu, og de fleste med det særkende at de var i rigtig god stand. Lidt lige som vores folkevognsbobler. Jeg synes det tyder på at de er blevet klassikere. Men igen, det er klassikere der bliver kørt dagligt, og det finder jeg ganske impnerende.

    • Grinede i hvert fald lidt af det skilt første gang jeg så det, og næste gang havde jeg kameraet klar i telefonen og sprang ud og tog billedet til nogens store forundring. Men hvad, de kender mig jo ikke, så det går jo nok 🙂

  2. Velkommen hjem igen og tak for hyggeligt transportindlæg 🙂
    Der er sket meget, siden vi var der i 1994, men alligevel kan jeg nikke genkendende til meget af det – men der var og er nok stadig også en temmelig lang vej (apropos) at gå/køre, før de er oppe på en standard, der er så naturlig for os.

    • Tak.

      Der er sket rigtigt meget dernede, men nu skal du tænke på at vi var i det østligste Ungarn. Det vestligste er en ganske anden sag og de kan stort set følge med os i dag. Det er bare den sproglige barriere de ikke rigtigt kan komme over.

  3. Sjovt at se de gamle sejlivede Trabier stadig er i høj kurs dernede. 🙂 Der er flere af de afbildede transportmidler, som ville passe fint på Roskilde havn om torsdagen.

    • Der bliver i hvert fald passet godt på dem, men de virker altså sært holdbare så det kan jeg godt forstå.

      Er sikker på at den skønne lastbil ville vække opmærksomhed på Roskilde, men tvivler på at den er til salg. Manden bruger den jo dagligt. 🙂

  4. Jeg vil sige som de andre: Velkommen hjem igen, dejligt at du er her igen.

    De små Trabier er virkelig meget holdbare, og det er skønt at læse, at der bliver passet godt på dem – de går vel snart over til at være museumsgenstande.

    • Tak… er nu osse dejligt at være tilbage igen.

      De er jo allerede museumsgenstande rundt omkring.. nogen ser dem som kulturarv og kunst andre som et industrielt nicheprodukt.. men sandheden er jo at de kører hver dag på de mest håbløse veje i europa…

  5. Hvor morsomt med McDo skiltet 🙂 Og sikke en masse forskellige køretøjer der er. Sjovt at fortid møder nutid på den måde – og så alligevel forholdsvis tæt på os.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s