I landet hvor peberet gror

Ja, det er jo dér vi er. Og sådan føles det altså osse ind i mellem. Men først en undskyldning. Jeg havde jo de fineste planer om at jeg kunne skrive blogindlæg og svare og kommentere fint hos jer andre. Og havde medbragt en lille, ældre netbook til formålet, da min ipad jo driller når det er blogspottere jeg læser med hos. Men! Planer er jo som bekendt til for at ændres og en af vores værter præsenterede mig for sin bærbare pc og bad mig kigge på om den eventuelt kunne gøres hurtigere uden at det kostede en mindre formue (og de har det med at være endnu mindre her end bare mindre). Konstaterede hurtigt at den manglede RAM og så gik den vilde jagt på et par nye “klodser”, der passede i det lettere bedagede bundkort. Det viste sig at være komplet umuligt så jeg måtte amputere min egen gamle netbook og knalde al min RAM over i hans. Bingo hans kører betydeligt bedre og min er afgået ved donor-døden. 

Hernede er et stort tema mad. I fuldkommen uoverskuelige mængder. Og jeg sneg mig til at tage et billede i en forretning, hvor der ellers er fotoforbud, af deres delikatesseafdeling. Det er altså imponerende stort.

Ude på en gård vi besøgte hang der under hvert eneste tagudhæng de skønneste røde ranker og da jeg kom tættere på dem viste det sig at være chili, der hang til tørre. Jeg fik en til at oversætte til husfruen at jeg ønskede at tage billeder af dem (man spørger pænt her) hvorefter hun omgående lirkede en ned og rakte mig med et stort smil. Det var en gave og jeg fik at vide at den skulle hænge varmt og tørt til chilierne var tørret helt ind og kunne knuses og puttes i mad. Ikke bare dekorativt men osse forbløffende enkelt at trække dem på en snøre og hænge dem op. Den skal op og hænge hjemme på altanen, der jo lynhurtigt bliver godt varm med bare en times sol, selvom kalenderen siger efterår nu. Men jeg fik osse at vide at den helst ikke måtte ligge så nu hænger den på køkkendøren og prøver at minde os om at dén må vi helst ikke glemme. Så må vi jo finde ud af en måde at hænge den op i bilen på vej hjem.

Desværre er det rigtige billede fanget i kameraets hukommelseskort og kan ikke komme ud før jeg er hjemme igen, men I skal da ikke snydes for det enkle system.

Jeg har tidligere gjort mig lidt morsom på deres sære stavemåder hernede, men her er da et billede af noget man ved hvad er – helt instinktivt. Det er lidt skægt for de har finnernes aversion mod engelske ord, men her er altså osse undtagelser. Man tager det engelske ord og erstatter det almindelige S med den ungarske variant Sz i stedet. Og bingo så har man et Szupermarket. Det er altså lidt sært synes jeg i al min nordiske nysgerrige måde at se tingene på.

 

Vi besøgte osse et landsbymarked, hvor man kan købe alt fra levende høns til røgeri-varer, duge, tæpper, tøj og sågar tupperware-produkter. Osse her var jeg tilbageholdende med at flashe mit store kamera, da det kan være upassende at turist-fotografere folk i deres hverdag, så jeg lynskød lidt med iphonen. Det blev ikke det bedste, men det giver da et lille indtryk af farverigdommen.

Reklamer

14 comments on “I landet hvor peberet gror

    • Det håber jeg at I gjorde, og nu er jeg tilbage på min pind så mon ikke bloggeriet osse kommer ind i sin egen verden igen – nu hvor jeg har opdaget lidt af den store udenfor 🙂

  1. I hænger da bare guirlanden med chilier op i bagruden af design-ikonet. Som sådan en slags alternativ til de tyske fodbold-freaks, der har halstørklæder og hvad ved jeg i bagruden 😉

    Stakkels gamle netbook. Tænk at blive ofret som reservedelslager!

    • Sideruden – men ellers var det rigtigt nok. Den hang i et af de ledige panikhåndtag og tog turen hjem i fin stil og endte med at hænge i vores køkken hvor den dufter forjættende af Ungarn.

      Regner faktisk med at genopleve den gamle på et tidspunkt når jeg lige finder en RAM-klods til den.

  2. Heldigt for jeres værter, at du lige havde lidt reservedele med.
    Det er klogt at være lidt forsigtig med at tage billeder, det er ikke alle som bryder sig om at vi skyder på alt og alle.. 🙂

    • Ja, han var ret glad trods alt. God vært-gave jeg fandt dér.

      Det har faktisk ændret sig en del siden sidst jeg var der.. tidligere kunne jeg bare tage billeder når det passede mig og gå ture i landsbyen med et kamera. Men denne gang blev folk decideret fjendtlige og truende så det endte faktisk med at jeg kun tog det frem ved særlige lejligheder.

    • Nu bruger jeg lige den her uge til at lande og få startet igen i mit arbejde og få lidt styr på efter-rejse forvirringen og så kigger jeg på billeder i weekenden og får skrevet lidt mere om dem…

  3. Hmmm. Du har da fået punkteret et par af mine fordomme om Ungarn 🙂
    Det er dejlige beretninger fra landet, du serverer her – og fine iagttagelser.

    • Det er altid godt at få punkteret et par fordomme, men indrømmet – jeg tænkte faktisk lidt på dig da jeg så det overvældende marked og den 100 m lange delikatesse-disk. Jeg ved ikke rigtigt om du skal tage det som en kompliment, men du fik lige en tanke. Osse da jeg så de der chiliranker. Men rent faktisk ved jeg ikke om det er chilier – for i Ungarn er alt Paprika.. lige fra de krøllede frugter vi kender som peberfrugter til det tørrede blandingskrydderi paprika.. gør det lidt specielt at lave mad med deres krydderier, for det fremgår ikke ganske tydeligt om det er sød paprika i pulverform eller om det er chili med piri-piri…

  4. Szupermarket. Det ser helt nummerologisk ud. Mon det ville give mig bedre energier, hvis jeg tog den til mig og skrev Szusanne på kortet 🙂 Vi er helt enige – de store linser bør ikke luftes alle steder. Heldigvis kan man fange meget på Iphonen. Jeg håber, at ferien har gjort dig godt, og at I har nydt dagene.

    • Ja jeg synes egentlig det er lidt sødt.. sådan en herlig lille tillempning mod det vestlige som er ganske atypisk dernede.. men det ord havde de åbenbart ikke et eget ord for. Men “-market” er helt i skoven at bruge for en ungarer, og jeg tror egentlig ikke de opfatter at det er meningsbærende, men blot derimod et butiksnavn.

      Ferien har osse gjort mig godt..

  5. Det er ganske mange år siden vi var i landet, men allerede dengang var det stort, pænt og rent, slet ikke som Polen, Tjekkiet og de andre østlande. Selvfølgelig oplevede vi også de rigtige fattige, men der hvor turister kom, var det supemodernet alt sammen.
    Dejligt med et gensyn, gennem dine billeder og historier.

    • Jeg kan kun anbefale et gensyn med landet, men det er vanskeligt at rejse i som turist da man skal være glad for at finde nogen der kan tale engelsk eller tysk. Men man kommer nu langt med fagter og smil. Men tror det ville være en udfordring at købe ind uden at have en “tolk” med.

      Fattige findes endnu, men ikke fattige i vores forstand.. for man er jo ikke fattig fordi man ikke har vores luksus.. man er kun fattig hvis man ikke kan give sine børn mad mm..

      Det er 6 år siden jeg sidst var derude og jeg kan se der er sket rigtigt meget og egentlig mest i den positive retning. Set med mine temmelig skævvredne øjne.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s