Erkendelse

Kom til at tænke på den her i dag, da jeg futtede rundt på mit arbejde og passede hvad der nu forventedes af mig at jeg passede:

»Beklageligvis er jeg ikke
politisk begavet
og tilhører ikke den flok,
som kan vandre på havet.
Jeg prøvede på det engang,
men var nær ved at dø.
Der er noget i vejen med vandet
i Gentofte sø!

Så meget for Halfdans Rasmussens tosseri.

Jeg troede jeg kunne gå på vandet, nærmest. Gå på vandet og være næsten normal og lade som om jeg slet, slet ikke var syg.

Men det er jeg. Sart, sårbar og let at vippe omkuld. Og det er sket på arbejdet i denne uge. Jeg ved det jo godt, at jeg slet ikke burde kunne passe det der arbejde, ved jo godt at jeg skal være stolt over bare at kunne det, for det er bestemt ikke guds givet at sådan en som mig kan det – med dén diagnose.

Jeg har ikke dummet mig, har ikke noget at skamme mig over, men må jo bare erkende at andre er bedre til at gøre opmærksom på deres ønsker og vilje. Og at dét så sker på min små-ydmygende bekostning,, fordi hende der kan man jo bare vade henover – uanset hvad man så i øvrigt har lovet hende – så kan man jo bare tage det fra hende igen. Hun magter alligevel ikke at gøre noget ved det.

Jeg er nødt til at sætte fokus på bare at passe mit arbejde de her få dage der er tilbage inden vi går på ferie. Og så håber jeg at komme tilbage til jobbet bagefter og kunne grine lidt af det hele og så bare “flyve under radaren” for en tid. Men nogen stor motivation føler jeg ærligt talt ikke.

Der bliver ikke meget energi til overs til bloggen, da jeg hellere vil sidde og kramme i sofaen med kæresten og få at vide at jeg skam er god nok, gør det godt nok, slås godt nok, kan være stolt nok.. send mig noget positiv energi og gode tanker. Jeg behøver det.

Reklamer

12 comments on “Erkendelse

  1. Det ønske skal jeg da gerne opfylde. Alle gode tanker og en masse positiv energi sendes helt fra Lolland, hvor det blæser godt, og der er medvind nordpå, så jeg håber der når noget frem til dig 🙂

  2. Sender masser af gode tanker til dig, og jo du er god nok, og uanset om folk kender din diagnose eller ej, så er det sgu ikke pænt at vade på andre mennesker! Basta!

  3. Gu er du god nok. Og meget mere end det!!!!!! Jeg sender en forsyning positive tanker og god energi afsted til dig. Da det nu er blevet dag igen, sigter jeg mod din arbejdsplads. Og da jeg nu er i gang, sender jeg også lige et lille ondskabsfuldt nap til ‘vaderen’, som jeg håber ikke er din chef, da du jo ellers har skrevet ret pænt om hende hidtil.

    • Det er ikke min chef, hun er på ferie (tankevækkende, ikk). Hun er jo chef så hun behøver ikke vade på mig. Det er en kollega der i den grad er ukollegial og kun tænker på to ting.. slikke direktøren i røven og hvad hun selv kan få ud af det. Osse selvom det er på andres bekostning. Dem kan hun så højlydt drille bagefter.

      Jeg prøver at være god nok, men min strategi må bare være at passe mit arbejde og så overveje hvad der skal ske bagefter.

  4. Sender dig også masser af gode tanker og vibes. Du er god nok (ved du ikke også det, allerinderst inde?), du slås så meget, at man bare MÅ tage hatten af for dig – og så har du også plads til at skrive om det på bloggen bagefter. Du gør det godt, og du er et eksempel til efterfølgelse. Synes jeg. At folk vader ind over dine grænser siger mere om dem, end om dig – hvad enten de ikke opfatter dine grænser, fordi de er ‘dumme’ eller de gør det med vilje ‘fordi de kan’. Det sker for os alle at vores grænser bliver overtrådt – og man skal hævde en grænse mange gange, synes jeg, for at det trænger igennem til omverdenen (se nu bare Spanien og England om den der klippeknold. De kan heller ikke finde ud af det :-)) You go, girl. Og tag du bare et break i fosterstillingen med kærestens klap på dit hoved! Det skal være dig vel undt.

    • Det er nok nærmest det der er sagen – vader man henover på mig og jeg ikke har en eller anden formel kompetence på området – så lægger jeg ørerne tilbage og dukker mig. Og det gør det nemt for kolleger at snyde, drille og håne mig fordi de tiltusker sig fordele på min bekostning. Har jeg kompetencen er jeg derimod anderledes konsekvent. Og det siger jo nok en del om mig, at jeg ved hvad jeg kan og er – men er usikker på min personlige styrke og derfor bare dukker mig.

      Ja, jeg slås en del for det.. og behøver anerkendelse og ikke ydmygelser.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s