Brufferi

Altså vi skal jo på den her lille biltur om et par uger. Og da vi holder os indenfor det berømte Schengenområde er det faktisk ikke nødvendigt for mig at tage et gyldigt pas med. Men belært af erfaring ved jeg at det er mere end smart at have et pas i tasken når der skal checkes ind forskellige steder og at toldere rundt omkring ved grænserne gerne ser at man har et pas.

Ergo måtte jeg en tur omkring kommunen for at forny det der pas. Og jo, jeg gjorde det jo i god tid, så jeg vil ikke brumme og bruffe over at det tager for lang tid (for jeg har fået det), men helt ærligt – sikken ventetid bare for at komme ind og aflevere et billede, en ansøgning og sætte fingeren på en eller anden elektronisk dims så mit fingeraftryk kunne registreres.

Det er i sig selv en oplevelse at opholde sig næsten 2 timer på et borgerservicekontor, der deler reception med ældre/handicap afdelingen, jobcenter og socialforvaltning. Sikke historier folk gladeligt delagtiggør alt og alle i. Jeg lyttede til tragiske historier om krisecentre, om narkoman-mænd om kommunen, der ikke gider betale en taxa til børnene så de kan komme i skole, når kommunen nu har nedlagt en eller anden specialklasse. En anden var sur over at han ikke kunne få dækket udgifterne til en fiskestang når nu lægen havde sagt at det var godt for hans forpinte sjæl at fiske. En tredje delte glad og gerne ud af erfaringer om tilskud til stomiposer og andre latrinære hjælpemidler. Inkl beskrivelse af indholdets konsistens og hvilke poser der er egnet til hvilke typer.

Endte med at jeg fordybede mig i et iphonespil mens jeg holdt stift øje med den der tavle med numre. Og her kan det altså være svært at begribe at når jeg har nr 314 og tavlen viser 312 – i ca en time. Hvordan pokker kan det tage så lang tid at betjene to “kunder”. Godt det ikke er i Bilka.

Ok, selve betjeningen og aflevering af pasansøgning tog 5 minutter (hvilket bestemt ikke bidrager til forståelsen for ovennævnte) og så strøg jeg afsted igen med beskeden om at jeg kunne hente det færdige pas i receptionen (for at slippe ventetid måske ørelægning til sære historier) efter 14 dage.

2 uger efter står jeg der igen og henvender mig i receptionen, hvor jeg med høj stemme bliver anmodet om min fødselsdato. Det afleverer jeg med lidt mere diskret stemmeføring. Hun beder mig gentage så hun kan høre det – og det kan resten af lokalet følgelig osse. Det gør jeg i noget mut humør. For jeg har altså lidt respekt for det der.

Damen dykker ned i en kasse op af bagvæggen og finder mit pas – og erklærer med høj ryst – og de sidste fire cifre er… hvorefter hun nærmest råber dem ud fra sin noget tilbagetrukne position bagest i lokalet.

Og så bliver jeg gal! Brummer, bruffer og knurrer af hende at det der – det var sgisme ikke særligt diskret og .. om hun nogensinde havde hørt om persondataloven!

Hva faen er det for en rutine at have.

Hun ryster bare på hovedet af mig og synes jeg er sær. Det er jeg måske osse, men er altså stadig sur over at man omgås den slags oplysninger så let.

Men jeg fik mit pas med en pæn hilsen om at det jo er et personfølsomt dokument som der skal tages godt vare på. Ak ja. jeg skal gøre hvad jeg kan. Men kunne nu godt bruge lidt hjælp.

Reklamer

10 comments on “Brufferi

  1. Tjaaa, jeg har engang fået mit personnummer slået op på opslagstavlen nede ved butikken i en lille by i Grønland fordi inspektøren mente alle havde krav på at vide hvem den nye lærer var… navn, alder og husnummer mente jeg var ret ok..men personnummeret? Inspektøren blev vred og mente jeg var en pernittengryn, men jeg gik nu ned og rev sedlen ned alligevel 🙂

    • Det kan jeg nu godt forstå, men der er nok mange der har haft det som ham inspektøren. Det er dog anderledes i dag. Og heldigvis for det er noget vi skal være opmærksomme på – og især i dag hvor det er blevet meget nemt at misbruge.

  2. Her er både brummeri og målrettet brok på sin plads. Det er slet ikke i orden. Damen bag skranken burde lære lidt om diskretion og almindelig opførsel. Jeg holder med dig.

  3. Altså, hvad bilder den kone sig dog ind. Det er da overhovedet ikke i orden at brøle cpr-numre ud i lokalet. Donnaen skal også have nyt pas, så vi afleverede ansøgning, billede og gammelt pas i sidste uge. Det gik så hurtigt, at vi slet ikke nåede at sætte os ned for at vente. Og så kommer passet iøvrigt med posten …

    • Ja – den var lidt grum. Jeg ved ikke med det der med at få sendt passet direkte, men det var vist ikke en mulighed her – jeg fik bare at vide at jeg kunne afhente det i skranken. Og det gjorde jeg så.

  4. Hvad f….. er det for en form for borgerservice? Sådan foregår det da overhovedet ikke hos os – jeg ville være blevet stiktosset, hvis jeg blev udsat både for at høre om andres problemer og over at skulle udstille mig selv på den måde.
    Klag højt og stort, hvis du har overskud til det – den er da lige til tv-avisen!
    Og jo: de skal sende dig dit nye pas, hvis du beder om det. Men de opfordrer selvfølgelig ikke frivilligt til den ulejlighed fra deres side med det serviceniveau, de præsterer hos dig. I Solrød Kommunes borgerservice fortalte hun mig, at jeg enten kunne afhente passet eller få det sendt …

    • Ja, den er ikke helt god, og din kommentar fik mig faktisk til at nappe de neutrale, men dog brokkende, elementer fra min blogtekst – og så sende en klage til chefen for borgerservice. Og ved du hvad – jeg fik sgisme svar og en undskyldning… og så må jeg jo bare håbe at de får indskærpet procedurerne endnu en gang i den der reception.

      Mht at få det sendt – det var ikke den optimaleste løsning for mig men jeg havde jo ikke forestillet mig at få den behandling. Kunne endda se kassen med pas, der stod bag skranken, at der var ganske mange der heller ikke ønskede at få det sendt, da den var fuld af små rødbedefarvede papirmapper.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s