Der kom en mail

Altså en kommentar (ikke som kommentar men skrevet i kontaktformularen) til min blog og uden nogen former for samvittighedsnag offentliggør jeg den i sin næsten helhed:

Hejsa 🙂
Jeg har set på din meget livsglade hjemmeside at i har den syngende blomst Daisy 🙂
Min datter havde sådan en blomst for ca. 15 år siden som hun var meget glad for og nød at vække mig med den om morgen.
Jeg har fundet min datters syngende blomst frem og forsøgt at reperere den men desværre.
Derfor vil jeg pænt høre om hvor i har købt jeres blomst eller om i er intresseret i at sælge jeres.
Nu er min datter blevet 18 år og vi skal holde hendes fødselsdag nu her på lørdag den. 10 august og i den forbindelse skal hun have en lille livs kiste hvor blandt andet den syngende blomst skulle være i, men kisten er ikke så stor og ligesom livet gælder det om samle på alt det gode i livet og ikke fylde kisten med alt det der ikke betyder noget for så er der ikke plads til alt det gode.
Hilsen xxx

Jeg tror bare jeg sletter det. Jeg kan overhovedet ikke se pointen i den tekst. Der er ingen links, der er så vidt jeg ved ingen skjulte koder. Det er bare ren – og total meningsløs – tekst, der intet som helst har med mig og min blog at gøre. Og hvad faen er en syngende blomst? Daisy? Har jeg sådan en? Og er så begejstret for den at jeg ligefrem har taget billeder af den?

Livsglade? Var måske ikke lige det første ord (eller det 24. ca) der ville falde en læser af min blog ind.

Har I osse fået sådan en?

18 meninger om “Der kom en mail

  1. Hahahaaaa.. Der er da livsglæde på din blog, men jeg tror ikke mailskriveren har læst en linje af det du har skrevet..

    Går ud fra at en syngende blomst, er en blomst der synger.. 😉

    • Jammen tak for det – men jeg tror nu nok at det kræver et lidt dybere kendskab til bloggen.

      Jeg tror du har ret mht den syngende blomst – men sådan en har jeg da vist ikke.. skulle man anbefale ham et besøg i “tiger” eller sådan noget.

  2. Man kan kun undres ind imellem. Jeg har nu heller ikke set noget tilsvarende. Tænker bare, hvad sådan en syngende blomst kan indbringe 🙂

    • Det gjorde jeg osse da den tikkede ind mens jeg var på arbejde og så kunne jeg jo gå og skumle lidt over det… men først da jeg kom hjem til min pc kunne jeg splitte mailen lidt ad for at se om der skulle gemme sig noget lusk (som jeg kunne se) bag teksten. Og intet.. nada! Og så undrede jeg mig endnu mere.

    • Mjaeh.. måske. Og så alligevel ikke, altså vedkommende går ind på min “kontaktformular” og udfylder email og hvad ved jeg for så at sende mig det der sludder… hvad pokker er meningen? Jeg fatter det ikke… for der må da være en mening med det..

  3. Det er da det rene ævl. Man synes næsten, at det må være en mail, der er blevet fyret af til forkert adresse. Hvis ikke er det da den mærkeligste spam, jeg har set.

    • Totalt ævl – og det er jo ikke sendt som en mail – det er sendt fra min kontaktformular. At jeg så modtager den som en mail (med WP som afsender) – det er noget andet… dybt mærkelig spam.

  4. hvis du rent faktisk et eller andet sted HAR et billede af noget der enten ER eller kan ligne en “syngende blomst” ( har set dem i tikronersbutikken engang tror jeg.. de er kunstige, ligner en solsikke lidt og kan bevæge sig og spille en melodi imens…) så giver det faktisk rigtig GOD mening med den mail..:-) ellers vil jeg gætte på at hun har fejlsendt den besked… 🙂

    • Den er måske fejlsendt, men det kræver altså en vis stædighed i sin fejlsending at gå ind via en kontaktformular på min blog for at sende den her sære tekst…

      Og jeg tror osse det må være sådan en – og dem har jeg da vist aldrig taget billeder af endsige skrevet om… men det kan naturligvis være at den står nævnt et eller andet sted… eller i kommentarer, og at jeg så har glemt alt om det igen.

      Tilbage står så forundringen over “reparationsforsøget” 😀

  5. Mærkeligt… men den syngende blomst kender jeg. Camilla har haft sådan en, eller dansende blomst. Jeg husker ikke den sagde lyder. Reparationsarbejdet må vel være forbindelsen mellem noget batteri og ledninger.
    Det er jo også en måde at hive kontooplysninger ud af folk, hvis du havde ført en korrespondance med hende.

    • Jeg kender den jo nok osse, men ikke lige fra min egen blog.. tror den er kusine til den syngende julemand og tilsvarende eksistenser.

      Jeg tror ikke du skal tage det alt for alvorligt, det der med reparationsarbejdet.. den mail var bare underlig og i hvert fald sendt til den forkerte – for jeg sletter bare sådan noget sludder og gør ikke mere ved det end at lave lidt sjov på bloggen med det.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s