Mirakuløs overlevelse

Sådan begynder jeg næsten at føle det. At det må være sådan det er. Jeg overlevede min barndom, og når jeg ser på min omverden i dag så forstår jeg faktisk ikke at det kunne lade sig gøre.

Så lidt inspireret af et indlæg ovre hos Inge om børn og hunde, og mit stærkt ironiske svar som var et behjertet forsøg på at tage tykt pis på ideen om at børn skal “passes på” i hoved og r** og pakkes ind i vat for tænk nu hvis et eller andet skete som ingen i deres vildeste og mest paranoide tankegang havde kunnet tænke sig til.

Man kan i vores generation sætte sig lidt tilbage og spekulere på hvordan pokker vi overlevede vores egen barndom.

Jeg er vokset op med hunde. Da jeg var 5-6 år tumlede jeg alene rundt med en Skt Bernhardshund og en Newfoundlænder-blanding. Hunde jeg kun lige var i øjenhøjde med hvis jeg stod på tæer. Hunde der var mange gange stærkere end mig. Det gik fint, men jeg kan roligt afsløre at det bestemt ikke var overvåget af voksne når jeg forlod stuen med hundene.. eller var i haven med dem. Jeg var ofte alene med dem og lærte en masse om hvordan hunde reagerer og hvordan de viser når noget er “nok”. Har fået haps i fingrene når jeg ville kopiere dyrlægens undersøgelser af ørerne. Så lærte jeg det. Hunde kan bide og er ikke legetøj.

Vi havde osse en båd og min faste plads var yderst på stævnen hvor jeg altid sad og hyggede mig og kiggede på vandet og bølgerne og når fisk kom op til overfladen. Redningsvest? Ja vi havde da vist med i båden, men det var sjældent at jeg havde en på. Det var jo meningen at jeg skulle blive i båden og ikke falde i vandet. Min far lærte mig flere ting om det med at være på en båd. Man skal blive ombord og hvis man falder i alligevel skal man ikke svømme – man skal træde vande indtil båden bliver vendt og kommer tilbage og samler op. Jeg fik vist hvordan man vender båden hvis det var min far der var et fjols og faldt i. Og det var det. Men redningsvesten blev liggende i agter-bænken.

Ham min lidt barske far lærte mig osse at svømme – og naturligvis at træde vande – og da vi ofte var ved vestkysten syntes han sørme osse lige at jeg hellere måtte stifte bekendtskab med begrebet hestehuller. Så lærte jeg osse det – lærte at genkende de små tegn på strøm når jeg kiggede på en strand.

Mine forældre røg begge to.. og jeg er osse helt sikker på at min mor drak alkohol under graviditeten. Ved osse at hun dansede på bordene til en enkelt fest (for det findes der billeder af) mens hun ventede mig.

Cykelhjelme, reflexveste og sådan noget fandtes jo slet ikke, så vi måtte pænt lære at biler og lastbiler skal behandles med en vis respekt og gåen ud fra at de ikke havde set én. At man ikke kørte op på siden af en bil der blinkede til højre når man selv skulle lige ud. At man cyklede i højre side af vejen – og blev der. At det var trafik og ikke en legeplads.

Min far lærte mig hvordan man klatrer over et pigtrådshegn fordi han erkendte at det kunne nabodrengen og jeg sikkert godt finde på – og så kunne vi lige så godt gøre det rigtigt. Han viste os osse hvordan man sikkert færdedes på et fladt tag – af samme grund. Vi havde knive før vi kom i skole og brugte dem flittigt (stakkels træer).

Vi lå i bagagerummet i familiens store stationcar når vi kørte på ferie.. der var jo plads til et par madrasser og så kunne vi unger have det sjovt der.. kan huske vi spillede kort og sådan noget. Med pæn fart ned gennem Tyskland og 3 rollinger i bagagerummet. 2 ældre søskende i bagsædet og mor og far på forsæderne.

Jeg var heller ikke ret gammel før min far viste mig indholdet af hans righoldige værksted og før jeg lærte at bruge boremaskiner, drejebænk og slibemaskiner. Jeg kom osse meget tidligt med ud i mørkekammeret og lærte mig hvordan man fremkalder sh billeder fra bunden og hvordan man arbejder med at eksponere de forskellige billed-dele enkeltvis for at få et bedre billede. Men sikke kemikaliedampe vi har stået i – i det der lille-bitte rum. Uden udluftning.

Jo – selvfølgelig lurede der farer i min barndom. De var bare steder hvor ingen havde kunnet forudse dem rigtigt. Min bror. Helt klart.

Men havde det ikke været for ham havde jeg jo egentlig haft en eventyrlig barndom med en vidende og aktiv far, en sjov mor og masser af udfordringer og nye erfaringer om at man skal lade være med at gøre farlige ting, og skal man gøre dumme ting skal man gøre det rigtigt. Så man ikke kommer for meget til skade.

Jeg fik lært noget om konsekvens. At hvis man ikke passer på hvor man sætter fødderne når man over jorden eller på vandet – så falder man. Ergo – så så man efter hvor fødderne blev sat og sørgede for at de ikke blev sat før der osse var et håndgreb. Det gav sådan en vis velovervejethed i alle dumhederne og derfor slap vi forholdsvist billigt fra vores sære eventyr.

Konsekvens og omtanke.. men ikke hovedløs passen på og advaren …

Dermed ikke være sagt at børn ikke skal have sele på en bil – at de ikke behøver redningsveste når de futter rundt langs sø-gelænderet på en båd. At de ikke skal udsættes for røg i små rum osv osv.

Men stilfærdigt mener jeg at man kan komme meget langt med at lære børn respekt for omgivelser og risici.

Reklamer

16 comments on “Mirakuløs overlevelse

  1. Uhh, jeg kan så godt lide den slags sætte-ting-lidt-i-relief-indlæg 🙂
    Jeg kan såmænd godt høre mig selv og min alder, når jeg siger det næste, men jeg er altså helt enig i, at der i dag er alt for meget overbeskyttelse i stedet for at lære ungerne lidt om handling og konsekvenser.
    Jeg kan slet ikke have, at børn op til 12 år bliver kørt i skole, fordi der også kører biler på deres skolevej!
    Trafikken er dog 100 gange farligere end da jeg jeg var barn, så man er nødt til at have de strikse regler om seler og børn bå bagsædet og alt det der. Men det skriver du jo også selv … og netop derfor er det jo så meget vigtigere at lære at færdes i trafikken.
    Tak for provokationen – som ikke provokerede mig – og din barndom lyder skøn og meget lige som min. Med en enkelt og ikke helt uvæsentlig forskel!

    • Og jeg kan så godt lide at tænke sådan lidt rasmus-modsat-agtigt. Og så kan jeg blive så herligt provokeret af overbeskyttende forældre og bedsteforældre, der forhindrer børnene i at opleve og lære på egen hånd.

      Ja, der er sket noget med trafikken siden du var barn.. og det er der bestemt osse siden jeg var det, men til gengæld er der mere fokus på cyklister og man har etableret cykelstier rundt omkring – men dér tror jeg desværre bare man har indført lidt falsk tryghed i stedet. Det er helt klart at seler og cykelhjelme faktisk beskytter børn, men jeg kan alligevel godt spekulere på hvordan pokker vi overlevede en barndom uden, så hysteriske alle er med de ting i dag.

      Ja, min barndom var måske forskellig ift mange andres, men det var jo ikke ren katastrofe det hele, der er osse ting at være taknemmelige for.

  2. Ja det er tankevækkende at vi overlevede, og egentlig også i ganske fin stil.. 🙂

    Jeg er spændt på hvordan curling genrrationen klarer sig, når der en dag ikke går nogen og fejer foran dem, jeg tror vi gør vores børn og unge en bjørnetjeneste, med al den beskyttelse og passen på… For lidt og for meget er lige slemt.

    • Ja.. men til gengæld blev vi ikke mobbet via facebook eller opsøgt af grimme mænd i chatrooms. Hver barndomsgeneration har vist sine egne udfordringer.

      Jeg tror børnene får problemer når de bliver lidt ældre. Jeg hørte faktisk et interview i radioen en dag med en studievejleder fra universitetet i kbh der beklagede sig over forældre der ringede ind på deres børns vegne for at få klarhed over hvor eksamen (i hvilke bygninger/afdelinger) skulle holdes og om de ikke lige osse havde styr på hvilke busser der kører der ud og hvornår. Om forældre der ringer ind og skælder ud over dårlige skemaer og “dårlige” undervisere. Så jeg tror faktisk at curlinggenerationen allerede er begyndt at komme på universitetet… de bliver skægge at få på arbejdsmarkedet.

  3. Ja, hvad monstro børn af i dag vil tænke tilbage på den dag, de bliver gamle. Da mit – dengang eneste – amerikanske barnebarn ikke var vant til at være ret meget ude i børnehaven, måtte jeg jo træde til og lære ham om udelivets glæder i al slags vejr, når jeg kom på besøg tre gange om året, og han var hjemme hos mig. Jeg lærte ham bl. a. at gå forsigtigt gennem vandpytterne på udturen og på hjemturen at trampe i vandpytter, så det stod til alle sider og det så grundigt, at der kom vand i gummistøvlerne, og hvor sjovt det var at rulle hele vejen ned ad en bakke, og mange andre ting, som vi i min barndom selv fandt på. Under et besøg fornylig, berettede han stolt over for tre kammerater, hvordan jeg havde lært ham som treårig at bøje ned i knæene og springe op for at kunne få bolden i basketkurven, som sad lidt for højt for ham. De kikkede vantro over på mig – denne mormor fra Danmark. Jeg er enig med dig – vi levede det frie liv året rundt uden evig overvågning – børn af i dag har en fattig barndom i mine øjne.

    • Du lyder til at være en fantastisk bedstemor der kan alle de små sjove tricks og ved hvornår de skal bruges.

      Det frie liv kan det være svært at se hvordan børn overhovedet kan undvære i dag, men de har måske andre udfordringer og lærerige oplevelser som vi slet ikke kan forestille os. Men jeg synes ærligt talt osse at det er synd at de bliver så beskyttede at de ikke får lov til selv at lære at visse ting kan have konsekvenser og kan komme til at gøre ondt. De vil jo finde grænserne og når vi beskytter dem mod alt det oplagte kunne jeg godt frygte at de så finder grænserne andre steder og det kan næsten være værre..

  4. Bortset fra din bror (hvis det altså er muligt at se bort fra ham) lyder det til, at du har haft en skøn barndom, og en fantastisk far, der hurtigt lærte dig at omgås alting fornuftigt. Jeg kan lige se for mig, hvor fantastisk det var at sejle og at gå i mørkekammeret. Jeg kunne unde børn af i dag, at have sådan en barndom. I dag er de så overbeskyttede, at de aldrig lærer om dagligdagens almindelige farer og hvordan de skal undgå dem.

    • Ja, det kan være svært at se bort fra ham – men har man held af det er det jo tydeligt at jeg havde en skøn barndom med mange erfaringsdannende oplevelser og megen lærdom som stadig sidder dybt i kroppen på mig når jeg eksempelvis hopper rundt mellem hylderne på lageret. Arbejdstilsynet vil nok ikke bryde sig om det, men når man er opvokset med båd får man et lidt andet forhold til hvad sikkert fodgreb egentlig er.

      Jeg forstår heller ikke hvordan børn af i dag kan komme til at blive fornuftige voksne, men det må tiden jo vise. Men de bliver garanteret voksne der ikke har brækket ben og fingre i store mængder.. 🙂

  5. Hvis ikke jeg havde læst alle dine andre indlæg, lyder din barndom helt almindelig. Jeg har tit sagt, at jeg er glad for, at vores børn var børn i en tid, hvor de ikke skulle pakkes ind som i dag. Selvfølgelig var der noget der var forbudt, det var der også da jeg var barn, men grænser skal alle vil prøve at komme forbi i en eller anden form og så lære af det. I dit liv var det vist ikke den rigtige der lærte det vigtigste.

    • Ja, helt almindelig var den næppe, men det er osse vigtigt for mig at formidle de andre sider af den tid. Og der var bestemt mange fine og gode sider.. og især meget lærerige oplevelser.

      Alle børn vil prøve grænser og jeg frygter lidt at når grænserne bliver sat som de gør – at børnene så kommer i problemer og bliver ringere stillet i forhold til at løse livets forskellige små og store problemstillinger fordi de ikke lige har mor og far til at fortælle dem – eller andre – hvordan problemet skal løses.

  6. I min tid på skolens kontor (som ansat, vil jeg lige understrege), lærte jeg, at udfordringen i dag ikke altid er eleverne. Der bliver brugt mere og mere tid på deres forældre. Der er ikke grænser for, hvad de kan ringe om.
    Mine unger er forsøgt opdraget til at tage ansvar, at kende grænser og at vide, hvad der er godt og skidt. Jeg har ikke gjort ret meget for dem, som de kunne gøre selv (sådan på den brede bane), og jeg tror og håber, at de kommer godt af sted.

    Jeg glæder mig også over stjernestunderne i din barndom, for de har tilsyneladende ikke manglet.

    • Nej, de manglede ikke og jeg tror måske at det er en af grundene til at jeg er blevet som jeg er og at jeg ikke er endt som en der er 100% offer eller noget der ligner. Min barndom er bestemt i den milde halvdel af misbrugssagerne og det ved jeg godt.

      Jeg fatter ikke at forældre i den grad føler de skal rydde forhindringer af vejen for deres børn for at skabe det perfekte barn til deres perfekte liv. Jeg tror ikke der kommer noget særligt godt ud af det – og jeg glæder mig over at høre at den fælde er I ikke faldet i.

  7. Hvor forbandet ærgerligt, at din bror skulle indgå som malurt i bægeret i en ellers skøn barndom.

    Det med at passe på sit barn uden samtidig at overbeskytte det er en svær balancegang. Donnaen er lidt et curling-barn (måske fordi hun er enebarn), men ind i mellem må vi jo lade hende klare sig selv. Også selv om det er meget mere besværligt. Fx er det jo meget nemmere lige at køre hende i skole i stedet for at tage tyve minutter tidligere afsted for at lære hende at cykle …

    Selv havde jeg ret store frihedsgrader som barn. Skulle aldrig fortælle, at jeg tog ud at ride eller hvorhen. Hvordan min mor undgik at dø af skræk, har jeg i dag svært ved at forstå. Men sådan var det jo dengang 😉

    • Ja, ærgerligt og ødelæggende.. men heldigvis ikke alt ødelæggende.

      Jeg kender jo ikke til jer og den skolevej hun skulle af men umiddelbart lyder det som et dårligt bytte mht tid – for hun kunne vel lære det og så var det en engangsinvestering i tid, så jeg mistænker at det osse handler om andre ting.

      Og jeg tror at det er noget forældre skal øve sig i – ikke at gøre tingene nemmere for børnene bare for at gøre det sikrere. De skal jo lære det og så er det altså nemmere når det er kommet lidt tidligt ind på tavlen.

      Ja, sådan var det… og sådan er det vist ikke mere og jeg synes faktisk at det er lidt synd at de ikke selv finder ud af hvad der er småfarligt og dumt men blot får det fortalt…

      Men det er så skidenemt for mig der ikke har børn og blot har en hund der selv må finde ud af tingene.

  8. Ja man fik lov at klare mangt og meget selv i en ung alder. Jeg tror faktisk, at man godt kan tage skade af nogle af tingene. Det går så lidt over gevind med at beskytte børnene nu om dage, men jeg ville hellere fejle til den side. Nu er diskussionen helt akademisk for mit vedkommende, idet jeg kun har papbørn, desværre.

    • Du har fat i en god pointe – at hellere lidt for meget beskyttelse end lidt for lidt – for det lidt kan være farligt. Men det er det altså i meget, meget få tilfælde – og jo – jeg har da selv fået min del af skaderne da jeg som meget lille hældte min bedstemors nylavede kaffe (og madam blå) ud over mig selv og havnede på et eller andet sygehus med 3-1 . grads forbrændinger på det meste af overkroppen. Men alligevel.. børn skal altså have lov til at tage udfordringer og chancer for at lære hvad der er farligt – hvad der er dumt – og hvad der godt kan lade sig gøre men som de voksne bare ikke bør se…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s