Tv-vaner og dimseri

Jeg er ikke yngre end jeg godt kan huske at vi samledes i stuen og højtideligt så DR´s udsendelser om alt muligt lige fra noget om løvinden Elsa og til melodi grand prix. For vi havde intet andet valg end at rejse os og slukke for TV´et, eller se hvad monopolkanalen nu lige valgte at vise. Jeg kan godt huske da familien fik det første farvetv, der ovenikøbet havde en fjernbetjening, hvilket var stort og vakte en del opsigt blandt husets gæster. Altså lige ind til at en af hundene gnaskede i den og dermed tog livet af et par af nøglefunktionerne. Naturligvis tænd/sluk og volumen. Hvilket må siges at være ganske vigtige funktioner i en tid hvor der blot var én kanal. Ja, jeg er vokset op i et område hvor vi hverken kunne tage svensk, tysk eller norsk tv.

Det har jo så ændret sig en del siden, hvor vores bord er oversået med delvist overlappende fjernbetjeninger. Vi har en til tv, en til HDD optager, en til dvd, en til appletv, en til surround, en til musik, og mon ikke en blueray er på vej (vi har aldrig været first-movers). Derudover er vores sofabord naturligvis beriget med et par telefoner, en kindle og en ipad. Det er bestemt ikke dimser vi mangler og ind i mellem bliver der ryddet op og fjernbetjeninger bliver lagt væk, hvis de ikke bliver brugt. Men de har det med at snige sig frem igen.

Den vigtigste af dem alle er den til TV´et. Især for min kæreste, der er superzapper. Og har en vis forkærlighed for film og programmer der vises på kanaler med rigelige reklamepauser. Ikke fordi disse er særligt interessante, men fordi reklamepauserne giver en herlig anledning til at zappe væk fra programmet og søge videre i den enorme kanalpakke af tilsvarende programmer med reklamer. zap-zap-zap-zap-zap.. øj det ser spændende ud – så ser vi det – lige indtil der kommer reklamer. Zap-zap-zap-zap-zap-zap.. det ser osse spændende ud og vi ser det – indtil de osse sender reklamer og øvelsen fortsætter. På et eller andet tidspunkt havner vi så i det program vi så først og øvelsen bliver cirkulær og vi ender med at kunne følge med i 4-5 programmer på en gang. Men ikke af den direkte vej – næeh nej – vi skal igennem alle kanaler via +/- knappen. På et eller andet tidspunkt opgiver jeg altså at følge med i manøvrene og griber ud efter en af tre dimser mens jeg lukker ørerne for det epilepsifremkaldende lydbillede af hurtige skift mellem kanalerne.

Når så lydbilledet bliver stabilt kigger jeg op og bliver måske/måske ikke fanget ind af hvad der er på tv, og hvis det ser interessant ud efter nogle minutter bliver jeg hængende og spørger kæresten “hvad ser du egentlig” – og det ved hun sgu ikke. Eller sjældent. Mit spørgsmål er ofte indledningen til en ny kanalrundfart hvor jeg mister interessen igen.

Hun kan faktisk følge med i adskillige programmer og film på den måde, men vil helst ikke forstyrres eller bremses, som det sker når jeg ser op og bliver interesseret for så er hun jo nødt til at vente på en reklamepause for at kunne komme videre. Det er vist vældigt forstyrrende for hende, at jeg kigger med igen.

Jeg har tænkt på at indføre en lille husregel her – hvis man ikke kan svare på hvad man ser i fjernsynet – så skal fjernbetjeningen overdrages til den anden. Lidt i stil med vores aftale vedrørende madlavning, den der brokker sig over maden får tjansen hele den følgende uge.

Hun tog ikke foreslaget særligt godt. Og det er lagt lidt i glemmebogen i anledningen af sommeren og hyggen på altanen, der heldigvis er uden TV.

Men ved I hvad – jeg foretrækker faktisk disse tv-vaner frem for dem der handler om marathonudsendelser om Le Mans, fodbold, tour de france, OL mm.

Reklamer

8 comments on “Tv-vaner og dimseri

  1. Du godeste! Har du også sådan en derhjemme!? John er nemlig zuperzapper – kan zappe fra 0-100 kanaler på få sekunder – men det lader til, at han har en stærk konkurrent i din kæreste 😀
    Du beskriver det skidegodt og dittomorsomt … og det giver det hele en ekstra dimension, når man kender hende (lidt) og ved hvilket roligt menneske hun virker til at være 🙂

    • Det har han i hvert fald.. spekulerer du osse på om man kan få gigt i tommelfingeren af de der gymnastiske øvelser på fjernbetjeningens zapper-knap.

      Hun er meget rolig, deri har du ret – men hun er en TV-terrorist. Og det er sjældent at vi ser en hel dvd-film uden pauser, fordi hun lige skal et eller andet – jeg tror faktisk hun savner reklamepauserne fra TV 😀

  2. Din fortælling er ret morsom og humoristisk 🙂 og fik mig til at tænke på vores kabel tv her på matriklen. Vi har to TV men vi kan ikke se forskellige programmer på dem, fordi netværket er for svag (eller noget i den retning), men det resulterer i, at vi sidder og råber til hinanden, for at blive enige om, hvad vi skal se – især viasat kanalerne. Men der er lige så tit jeg finder et tv-program på mac’en og slår tv over på AppleTV 😉

    • Uha, den var ikke gået her, selvom det er ganske sjældent at vi ser TV i hvert sit rum. Men at blive enige om hvad der skal ses på den måde – nej, den var ikke gået.

      Det ville jeg nok osse vælge at gøre – at bruge appletv og nettv i stedet. Gør det som regel via iphonen eller ipaden.

  3. Jeg må sige, at du har givet ordet “kanalrundfart” en hel ny betydning for mig – det må da være til at få pip af! Kunne I ikke skiftes til at sidde med “magten”, så der kom ro over feltet hveranden dag?!

    • Ja, hun er effektiv på knapperne – men det er en af hendes små sære vaner, og det tager jeg jo bare med. Hun vil få pip af at jeg har magten og fjernbetjeningen så jeg vælger at “koble ud” og lade hende styre begivenhederne.. og bliver vi helt uenige har heldigvis to fjernsyn..

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s