Vasketøj, netværk, feedly og bloglæsning

Det er sådan ca planen for i dag, der er min sidste feriedag i denne omgang. Det var nu ganske rart at komme hjem til en rigtig computer med en rigtig skærm og et tastatur hvor man ikke skal sidde og lede efter specialtegnene, som jeg skal på det lille logitech BT tastatur, der hører til ipadden. Men hellere det end at sidde og fedte med det indbyggede tastatur, hvor man ikke aner hvad der bliver trykket på, og om det er registreret, hvilket er en ulempe for sådan en som mig der skriver blindskrift… det er svært at vænne sig af med når man skriver på ipad og tapper sig igennem med to pegefingre og prøver at lære tommelfingeren på højre hånd at ramme mellemrumstasten nøjagtigt så længe at den tager trykket som et mellemrum uden at sætte to-tre-fire stykker af dem. Eller bare ikke registrerer det overhovedet.

Når jeg så kigger på vasketøjsbunkerne er det pludseligt ikke så rart mere. Det er kærestens tjans, men jeg synes faktisk at det er synd for hende at hun skal igennem bunkerne af tøj, der dufter af en særpræget blanding af klamt sommerhus, brændeovnsrøg, grill-os og tang. Det sidste kan vi takke hunden for. Den fandt en fin bunke våd og halvrådden tang på stranden den sidste dag og rullede sig i det… og nej.. hunde kan altså ikke ryste sig på mere end ca 50 cm afstand af deres ejere, og har de flere til stede venter de gerne til gruppen af ejere står helt tæt. Skøn hund. Men vi var ikke helt begejstrede for dens helt faste hundevane lige på det punkt.

Den første time her ved skrivebordet har gået med at rekonstruere vores netværk, der af mystiske grunde er holdt op med at virke mens vi har været væk. Heldigvis er vi jo i rutinen med at køre netværk via vores iphones, men det er dælme ikke derfor vi betaler et lidt mere end symbolsk beløb hver måned for at have 100 mbit net. Så det skal bare virke, det skidt. Og helst før end senere.

Jeg begynder faktisk at forstå at folk ikke gider sikre deres netværk, for det er småbesværligt når det skal genetableres… gid jeg kunne være så ligeglad med sådan noget så jeg bare gjorde som flere andre. Strøm på skidtet og så virker det ud-af-boksen. Sådan er jeg bare ikke, så jeg har møjsommeligt genetableret alle de små låse og afskærmninger. Nu håber jeg så bare den router holder på opsætningen i bare et par måneder.

Og så var der forresten en mail fra feedly – de har vist fået styr på deres “overtagelse” af googlereader brugerne. Så jeg kan kun opfordre til at lave en konto på feedly og så bruge deres one-click migration til feedly, og så kan I fortsætte nærmest som før. Det er bare farven der har fået en anden lyd på feedly. Jeg skal gerne lave en brugsvejledning til opsætning af feedly, men synes faktisk at det er så simpelt at det ville virke lidt dumt.

Og så er det tid til at få læst op på rundt regnet 8 dages blogland… der er faktisk meget. Men jeg glæder mig til at se hvad I har bedrevet i denne sidste uge af juni, der bød på skt hans, arbejde, godt vejr, regnvejr og ferier…

Reklamer

12 comments on “Vasketøj, netværk, feedly og bloglæsning

  1. Typiske komme-hjem-fra-ferie-beskæftigelser – måske lige bortset fra den med netværket …
    Jeg er faldet for SharpReader, som godt nok (vist nok …) ikke kan importere fra Googles reader, men hvis man ikke har flere hundrede feeds, går det jo nok endda.

    • Netværket, der skulle genetableres kom nu osse bag på mig. Det burde ikke ske bare fordi jeg slukker ned i en uge. Men det blev da løst og alt er atter online.

      SharpReaderen – det kan jeg godt forstå.. men jeg orkede bare ikke at skifte manuelt..

  2. Velkommen hjem og nej det var ikke pænt af hunden, men det har nok duftet skønt i dens næse. Der er meget at følge op på når man har været på ferie, vasketøjet er nok det værste. ;-D

    • Det var rigtigt usødt af kræet og jeg er sikker på at hundeparfumen har været ganske delikat i dens sanseapparat.

      Ja… suk… der er masser af småting at gøre bare man har været væk i en uge…

  3. Velkommen hjem til hverdagen, der er nok at tage fat på, kan jeg forstå. Det med netværket undrer mig, bare fordi det ikke har været brugt i en uge, behøver det da ikke strejke. Hos mig var det først musen, der var død, den fik jeg dog vakt til live igen, men så døde fjernsynet til gengæld (særskilt post senere). Nå men så kan jeg jo bruge tiden til at læse op på en måned i blogland.

    • Jeg slukkede for hele computerdelen af vores kontor.. dermed osse routeren. Var åbenbart dét den ikke kunne lide, selvom jeg regelmæssigt tager strømmen på den. Det var det trådløse netværk der ikke rigtigt virkede.

      Efter en måned er der nok at gå i gang med i blogland.. 🙂 God læselyst.

  4. Velkommen hjem, træls med netværk der ikke gør som de skal. Kan man ikke tage en backup af netværksopsætningen, og så indlæse den igen, hvis skidtet svigter..??

    Ja Feedly er gammel vin på en ny flaske, det irriterer mig en smule at den er sløv til at opdatere sig selv på de forskellige enheder, men den fungerer fint, selv om farven har fået en anden lyd. 🙂

    • Jo, det kan man sikkert på de fine routere.. vores er ret standard, så det kan vi ikke. Men det tog nu ikke så lang tid og så var alle enheder tilbage på netværket. Undrede mig bare over at telefonerne nægtede at finde netværket, da jeg satte strøm på.

      Feedly er helt ok, men jeg kan godt mærke at den har fået lidt kapacitetsproblemer de sidste par dage.. tror jeg ved hvorfor og håber at det bliver løst.

  5. Jeg husker godt de bunker, der kan ligge og fylde hele bryggersgulvet, når en ferie er godt overstået.
    Det der reader noget er aldrig nået helt ud til mig. Jeg kikker mig lidt omkring – måske lidt tilfældigt. Burde jeg lære noget andet måske 🙂

    • … og vi er kun to og en hund… må være en del mere med en hel familie.

      Forstår ikke hvordan du kan undvære readeren når du futter rundt i blogland.. men det er jo naturligvis en vaneting. Nogen bruger en reader, andre holder bare øje med “sidste indlæg” på deres egen blog 🙂

      • Jeg lover dig, at 5 mennesker på en uge kan skabe en bunke, der ligner Mount Everest. Men det plejer vi at klare.
        Jeg har aldrig brugt en reader. Jeg aner ikke, hvordan det virker, så jeg ved derfor heller ikke, hvad jeg måske skulle savne.

        • En reader er en udvidet udgave af den lille bjælke du har i siden af din blog med de blogs du følger og deres seneste indlæg. Forskellen er dog at readeren tager alle du følger med, husker alle indlæg du endnu ikke har læst og at du kan læse indlæggene i selve readeren, der blot er en særlig side i din browser. Derfra kan du klikke videre til selve indlægget hvis du vil kommentere.

          Readeren findes naturligvis eller bør findes som app til smartphones og tablets…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s