Den ærlige læge

Jo, jeg var jo til læge i går. Osse til læge, hedder det vel nærmest. Vi nåede det hele og holdt alle tiderne. Psykolog, kaffe hos Inge (hvor hunden gik helt amok over at komme ud af bilen og snoede snoren om hendes ben og fældede flere af hendes blomster i en ganske særlig buskryddermanøvre – heldigvis kan hun godt li hunden), og så til lægen.

Hun spurgte jo lidt til hvad det var, der sådan var sket og jeg vævede lidt rundt om et elendigt forår, om medicin, om arbejdspres og om et knæ, der drillede efter et fald i marts måned. Hun lyttede behørigt og da jeg sagde det med benet røg øjenbrynene i vejret og jeg fik et noget vurderende blik – og en lille smule bebrejdende. Hvad er der sket, hvornår, har nogen kigget på det, er det anmeldt? Svarede samtidig med at jeg tænkte, at det var jo slet ikke derfor jeg var kommet, men inden jeg så mig om lå jeg på briksen mens hun vrikkede og vred i mit ben. Ouch.

Dommen kom prompte – du skal undersøges af en ortopædkirurg. Og så lidt mere belæring om at det skulle jeg vist have været for et par måneder siden. Jammen sir jeg.. det havde vi jo ikke tid til. Vi havde travlt på arbejde og mange var syge og hvad ved jeg. Der var jo ikke tid til at jeg skulle ligge med benet i vejret i de der to uger.

Lægen ryster bare lidt på hovedet og skumler et par ord om at tage sig selv alvorligere.

… og indrømmer så at hun gik i 9 måneder med nøjagtigt samme problem i håbet om at det nok gik over af sig selv.

Det gjorde det heller ikke i hendes tilfælde.

Så fik jeg besked på at passe rigtigt godt på mig selv og komme tilbage om en måned så hun kunne høre hvordan det gik, nu jeg har været sat lidt på standby.

Men  nu sidder jeg så her ved skrivebordet med knæet let bøjet, en smule løftet helt som jeg plejer når jeg er i ro (hvilket nok burde have sagt mig noget) og prøver at finde ud af hvad jeg egentlig kan bruge den der sundhedsforsikring, der følger med mit job, til. Ikke at jeg har noget særligt imod det offentliges tilbud, der vist er lige så hurtig som de private efterhånden, men jeg vil egentlig godt have noget at skulle have sagt mht timing af sådan en undersøgelse, sommerferieplaner taget i betragtning.

Update:

Fik en henvisning i går, ringede til forsikringen i dag og derefter til et anvist privathospital – som kan se mig på mandag. Det er dælme kvikt!

Advertisements

12 comments on “Den ærlige læge

  1. Tak for besøget, dejligt at se jer alle 3.. 🙂

    Sådan.. godt med en hurtigt reagerende læge og et sultent privat hospital.

    Det er altid dårlig timing at skulle under kniven, efterhånden tror jeg såmænd ikke en kikkert undersøgelse og rep af knæ, ville give dig mindre bevægelses muligheder, andet end i positiv retning. Du kan jo heller ikke bevæge sig særlig frit lige nu.. 🙂 Jo før du får det knæ ordnet jo bedre.. 🙂

    • Osse dejligt at se jer.

      Jeg er sådan set ligeglad med om privathospitaler er sultne (hvorfor er de egentlig det i øjeblikket) – hovedsagen for mig er lige nu at der sker noget og at der – hvis der er noget galt – bliver kigget på om der kan gøres noget ved det.

    • Jeg ved det godt, det kom bare bag på mig at fokus gik på knæ.. men kan godt se forbindelsen at når knæet driller og giver smerter, så er der mindre overskud til det andet…

  2. Tja lægen er jo et godt eksempel på at vi alle gerne lige vil se tiden an, det har du så gjort, så jeg er enig med Inge, du er jo ikke særligt godt gående lige nu, så måske ville en operation hjælpe på smerter og gangdistance? Pøj pøj med at få en tid hurtigst muligt 🙂

    • Hun er et rigtigt godt eksempel på at jeg skal “gøre som hun siger og ikke som hun gør” hvilket jeg osse driller hende med ind i mellem.
      Nu må jeg se hvad de siger til mig på mandag, men skal der gøres noget forventer jeg at det sker ganske hurtigt.

  3. Sommetider kan lægebesøg tage en uventet drejning. Og godt for det. Godt for at der endelig sker noget. Måske kan du nå under kniven allerede inden ferien? Det er jo heldigvis ret sent, I skal afsted, så måske er du ferieklar helt som planlagt. Det krydser jeg lige fingre for 🙂

    • Skal jeg opereres enten på den ene eller den anden måde er jeg sikker på at det bliver inden den store ferie.. problemet er at jeg faktisk har en uges ferie ganske snart og der er jeg lidt spændt på om det rammer sammen, og hvad der lige sker hvis jeg er “syg under ferie”…

  4. Sygdom kommer aldrig belejligt, men nogle gange er det mere ubelejligt end andre gange …
    Du må se på den lyse side: at ‘nogen’ sagde, at det knæ ikke er i orden og at der nu bliver gjort noget ved det … jeg vil dog krydse fingre for, at det ikke ødelægger jeres ferieplaner!

    • Skammer mig lidt i forhold til alvor og ændringer i ferieplaner for jer.
      Forekommer at være et ganske lille problem, hvad det dog faktisk osse er. Det er bare noget der skal checkes nu og behandles hvis nødvendigt så jeg kan komme på benene igen. Helst dem begge. Det er ren rutine og noget som kæresten osse har været igennem.. bare irriterende.

  5. Det går stærkt, når først man får fat i privathospitalet. Jeg kunne få 3 tider samme uge, som jeg kontaktede dem. Jeg håber, at de kan fikse knæet og få smerterne væk i en fart….

    • Vi må se.. for det kan jo osse være at der bare skal “ro” til… og så må jeg tage den derfra. Men begynder de at operere i det så skal der formodentlig osse ro til… uanset hvad forudser jeg en periode med forholdsvis passive sysler…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s