Godt det er tæt på

I går besøgte vi den der lille skov som jeg har fundet tæt på hattehylden. Eller det vil sige vi besøgte kanten, for mit dumme knæ var ikke rigtig samarbejdsvillig til de større udforskninger. Men jeg nåede dog at skyde et billede ind over den der lille kunstsø, der er anlagt. Det ser rigtigt dejligt ud, men vi kunne se på et kort over området at det ville være at udfordre mine gangevner at prøve at komme rundt. For søen er smal – og meget lang.

IMG_2119

Og den fortsætter helt ud til den rædselsfulde – men absolut nyttige – sendemast i baggrunden.  Og jo, billedet er manipuleret, da jeg har pixeleret en stor, grim og desværre alt for genkendelig bygning ud af billedet.

Området er ikke meget mere end nogle hundrede meter bredt og ligger som buffer mellem en tætbebygget bydel (konsekvent omtalt som ghetto-område) og en befærdet ringvej, der mest af alt ligner en motorvej. Jeg tror dog de har sat støjhegn op, for der er nu ikke særligt meget trafikstøj. Jeg kunne faktisk høre fuglesang iblandet den umiskendelige lyd af ghetto. Unge mænd på deres scootere..

Humøret er egentlig ikke det bedste, men de sidste par dage har jeg fået en lille, men væsentlig lektion om prioriteter i livet. Om hvad der er vigtigt for mig. Og for kæresten. Og for de mennesker vi omgiver os med. Jeg har tænkt, så det knagede og ved nu ca hvad mine prioriteter bør og skal være for nu.

Så det må jeg jo så bestræbe mig på at efterleve.

Reklamer

12 comments on “Godt det er tæt på

  1. Hehe, jeg spekulerede på, hvad det var for en spøjst malet bygning oppe til højre 😉
    Prioritering er et skridt på vejen … fortsat pøjpøj med dig.
    Er du mon moden til en lille tur østpå på lørdag? Du behøver ikke at svare her på bloggen 🙂

    • Har svaret… og er slemt fristet 😉

      Prioritering er nemlig supervigtigt, og det har været lærerigt at komme ud og mærke grænsen.

      Jeg skal nok afsløre hemmeligheden for dig en dag… og ja.. kunne jeg ikke få en karriere som bygningsmaler, tror du?

  2. Prioritering af egne ressourcer og energi er et vigtigt skridt..

    Det ser jo ret dejligt ud der ved søen, fedt at I både har lidt skov og vand så tæt på. 🙂

    • Der er faktisk ret fint… og det er et dejligt sted at komme med hunden.

      Jeg har lært en væsentlig lektion hvad prioriteringer angår i den sidste uges tid..

    • ja, det knæ har ikke tænkt sig at give mig fred.. det bliver ved med at drille, og det er måske fordi jeg ikke giver det ro nok i hverdagen.

      Her er faktisk rigtigt dejligt og naturen – har vi fundet ud af – ikke alt for langt væk.

  3. Det ser dejligt ud. Skønt, at der findes sådanne oaser i byerne.
    Prioritering er vigtigt. Jeg håber, at det hele går op i en højere enhed for dig.

    • Det er egentlig lidt fantastisk når man tænker på værdien af byggegrundene der ligger her, men jeg tror faktisk at den her “ådal” har et formål som drænområde i tilfælde af skybrud… så må vi bare håbe at det er stort nok.

      … og det håber jeg sandelig osse…

  4. Sikke da en skøn lille perle du har fundet. Jeg sad virkelig og studerede bileldet, for at se hvor du havde manipuleret med det, og tænkte flot arbejde. Jeg kunne slet ikke finde stedet. Jeg skænkede ikke bygningen til højre en eneste tanke før jeg så Ellens kommentar. Alle gode ønsker til dig.

    • I følge google maps er området noget større end man lige kan se, og jeg glæder mig til at foretage en yderlige undersøgelse af dets fordele og foto-egnetheder.

      Tak for ros for billedsnyd.. utroligt at du kunne overse den grimme bygning…

  5. Dejligt med en grøn plet at gå ture i. Bare ikke helt godt, at dit knæ ikke rigtigt er med på en tur hele vejen rundt. Har du været til lægen med det (løftet pegefinger)?? Det må være en god ting, hvis du er ved at få styr på dine prioriteter. Det gør det forhåbentligt lidt nemmere at vælge til eller fra.

    • Nej, det er faktisk noget skidt med det knæ der i perioder er aldeles usamarbejdsvillig.

      Jeg prøver at vælge det rette at bruge min sparsomme energi og kraft på. Prøver kun at kæmpe de slag som jeg tror jeg kan vinde… sådan noget i den stil..

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s