Frem og tilbage

Er altså ikke altid lige langt.

De kloge koner vil have mig tilbage på medicinen.

Den dumme patient sætter sig til modværge.

De kloge koner sætter trumf på og bliver enige bag om ryggen på dum patient, men med dum patients vidende og tavse resignation overfor kloge koners klogskab.

Så der er jeg nu. Med en ny recept liggende på receptserveren og i et farligt humør. Har al mulig grund til at gøre som de siger og har kun en eneste grund til ikke at gøre det. At jeg vil ikke bedøves igen.

De siger at det ikke er et nederlag, og alligevel er nederlag det eneste jeg føler. Nederlag og en følelse af uendelighed i sygdomsbilledet.

De siger at jeg er i farezonen og har taget en forholdsregel.. de har fremtryllet en forlængelse af tilskud til psykologen.

Men jeg sidder med en lam, kold fornemmelse af at dén er afhængig af at jeg går på apoteket i morgen.

Min erfaring er at når jeg tager de piller så nægter min krop at samarbejde.. så er jeg bare hoved, som i hjerne og intellekt. Og en kold skid, i hvert fald det meste af tiden. Jeg ser alting klart, jeg formulerer mig nogenlunde klart.. jeg kan være sjov selvom jeg er sort inden i… og kun når angsten tager over føler jeg noget. Så kan jeg slet ikke holde op med at føle noget – lige indtil en eller anden klør mig bag øret eller sådan noget i den stil.

Moment 22.

Piss oss.

 

Reklamer

20 comments on “Frem og tilbage

  1. Jeg forstår så udemærket, at du føler, et det er nederlag ved at komme på medicin … igen, fordi medicinen vil sløve dig og dine sanser.
    Men som du selv har pointeret, så har de kloge koner, som er i dit nærværd, set, hvordan du har det og kan se, hvilken vej det går, og det derfor er nødvendigt at medicinere dig. De kloge koner siger også, at det at komme på medicin igen ikke er et nederlag, hvilket jeg også godt kan følge dem i. Det er – i mine øjne – et lille nederlag, for med medicinen er det muligt at “fange” dig, inden det bliverfor slemt.
    Jeg håber at du alligevel tager medicin for at komme på rette køl igen.
    Et kram herfra …

    • Ja, jeg synes.. for jeg synes det har været en svær og lang proces at prøve at komme ud af det.. og synes faktisk osse jeg var ved at lykkes med projekt “lær at føle igen”… problemet er bare at de kloge mener at dét kan jeg slet ikke tåle, og de er nervøse. Det er deres udgave af at forebygge mod noget værre. Jeg ved det godt, men det er stadig et nederlag. Synes jeg har mere kamp i mig.

  2. Et liv består nu engang af bjerge – og dermed også dale… dale er for det meste også gravet af dybe rivende vandl¢b, og dér har man brug for en båd eller en bro -et eller andet, som får os til at komme over på den anden side…. På en båd har man ikke sine fulde bevægelsesfrihed, der er forholdsregler som er fornuftige for ikke at falde i de kolde og farlige str¢mninger. Temmelig træls – men når man engang vil videre i livet, så må den båd altså bruges.
    Sorry, slug den bitre pille og hav tiltro til, at du kommer godt og t¢rskoet over på den anden bred og til alt hvad fremtiden byder 🙂

  3. Nogle gange må vi gå lidt tilbage for at komme på rette vej, jeg håber du lytter til de kloge koner, som kender dig 🙂

    • Synes ikke at det er lidt tilbage.. havde forberedt den medicinudtrapning siden før jul – men det kan jo være at det bare slet ikke skal være. At jeg skal acceptere at den medicin er en permanent løsning og ikke bare noget midlertidigt.

  4. Jeg kan faktisk godt forstå dig. Det er sommetider bedre at føle noget – endda det onde – end slet ikke at kunne føle noget.
    Men du bliver nødt til at kunne mærke efter selv. Du ved om det er fornuftigt. Eller ej. Eller om det bare ikke er endnu?

    Hårdt arbejde. Men husk det er DIG der skal have det bedre med det – ikke det modsatte og naturligvis vil de forlænge selv hvis du siger stop, du kan sagtens argumentere dig ud af det!

    • Du kender mig.. jeg kan som regel argumentere mig ud af hvad som helst. Men det skal jo helst osse være fornuftigt og med et fornuftigt resultat.

      Dilemmaet er .. jeg ved det er fornuftigt men det “føles” ikke rigtigt.

  5. Det er svært, for ikke at sige umuligt, for mig at råde dig, men det er heller ikke det du eftersøger her.
    Jeg forstår meget af det du fortæller … hvis der er en, der normalt ikke er meget for autoriteter, så er det mig – man skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre, og hvis jeg mener at vide, at noget er rigtigt for mig, skal jeg nok selv bestemme.
    Men på den anden side … bag dig sidder netop nogle kloge mennesker, der har set det hele før og formentlig ved, hvad der vil være det bedste for dig lige nu. Og psykologen tror jeg ikke, du skal undvære lige nu – det er meget godt og positivt, at de har fremtryllet en forlængelse, men samtidig er det jo også et tegn på situationens alvor, er det ikke?

    • Nej, det er det jo nok ikke… skulle bare skrive min ærgrelse ud. Men gode råd modtages nu altid gerne og jeg har lært at vælge hvad, hvornår, hvorfra og hvorfor jeg skal lytte..
      Det er jo det.. de er erfarne damer og de er ganske klar over at jeg vil stejle og være på tværs. De ved at jeg har det svært med at stole på andre og have tillid. Og alligevel gør de dette. Det må være fordi de synes det er nødvendigt. Og som du siger.. et udtryk for situationens alvor.

  6. Ja pis osse.. Forstår godt du helst vil være uden medicinen.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at det er dit valg og dit liv.

    • Og du der har været med til at “fejre” min udtrapning.. glæde dig over mine fremskridt.. kan godt forstå du osse hvisler et “pis oss”.

      Jeg skal prøve igen.. at gøre det rette.

  7. Øv!

    Kan sagtens forstå, at du er ærgerlig, men det ville være lyv at påstå, at jeg ikke har tænkt, at det var en umådelig stor belastning for dig at kæmpe på to fronter samtidig. De der piller, er det enten/eller, er det umuligt at gå på kompromis? Og kunne man ikke håbe, at du efter endnu en tilskudsperiode hos psykologen måske var mere parat til at droppe pillerne?

    PS: Farezonen – hvad mener de lige med det? Lyder meget lidt rart.

    • Farezonen betyder såmænd bare “alvorligt tilbagefald” eller noget i den stil… Det er meget lidt rart men ikke nogen katastrofe.
      Jeg er godt klar over at du har været i de tanker med hensyn til de to fronter, at det måske var for meget. Og du har jo ganske givet ret.

      Jeg vil bare så gerne kunne føle…. lidt mere end jeg gør på de piller.

      Det er som om det der med psykologen bare ikke rigtigt virker når jeg sidder og er hoved og hjerne og ikke aner hvad jeg føler ved det hele.. men gætter.

  8. Kære Overlever,
    I dit svar til Fruen skriver du noget meget vigtigt – nemlig, at du hos psykologen ikke aner, hvad du føler ved det hele, men gætter når du er på medicin.
    Hold fast i det – og forelæg det for de to behandlere.

    Du skal stole på, at de vil dig det allerbedste – men vi mennesker er meget forskellige og det er vigtigt, at du gør dem opmærksomme på lige netop den problematik. Psykologbehandlingen giver jo ingen mening, hvis du ikke er i kontakt med dig selv. Kompromis kan evt. være en mindre dosis medicin.

    Har jeg forstået det rigtigt er din udtrapning ikke sket med lægens viden.
    Tillid går begge veje-ahem.
    Følger dig troligt og sender dig de aller varmeste tanker.
    Du kan – du skal – du vil.

    Mange hilsner Pipper

    • Det er lige præcis dér det ømme punkt er.. jeg vil ikke følelsesbedøves for så har jeg ikke noget at arbejde med. Omvendt må jeg heller ikke køres i sænk af voldsomheden af traumerne. Et eller andet sted der i midten ligger svaret ca. Løsningen om du vil.

      De to kender mig rigtigt godt og der er bestemt ikke noget “venstrehåndsrutine-agtigt” i deres behandling af mig. De ved godt hvad de gør og ved osse at hvad der virker på den ene ikke virker på den anden. Der står dillemma to.. for jeg stoler på dem og deres dømmekraft.. men gør jeg det .. nok ?

      Hun har vidst det – for jeg gør sådan noget.. og det ved hun godt selvom vi ikke taler om det. Og så fulgte jeg i øvrigt den plan hun lagde for mig ved en tidligere lejlighed.

      Jeg prøver.. alt hvad jeg kan.. og tak fordi du følger med.

  9. Når først spørgsmålet er stillet, har vi ofte svaret.
    Dit dilemma nr. 2 “du stoler på dem og deres dømmekraft – men gør du det….nok ?”

    Måske du fandt svaret, mens du skrev spørgsmålet.

    Vi kan også vende det på hovedet og sige:
    “God dag fru doktor. Hvordan har jeg det?”

    Som du skriver – et eller andet sted i midten ligger svaret.
    Selvom vi er ramte med traumer og PTSD må vi ikke koble os selv ud i behandlingen. Vi skal turde at stole på os selv.
    Måske er du stærkere end behandlerne kan se …….
    At trappe sig selv ud kræver oceaner af kræfter og styrke.
    Jeg ved, du vil vælge rigtigt.

    Noget der hjælper mig meget er TFT (tankefeltterapi). (Prøv at google).
    Bl.a. traumatiserede krigsveteraner bliver hjulpet af den behandling.

    For nogle år siden fik jeg EMDR behandling hos en psykolog. Det hjalp også rigtig meget.

    Endnu flere gode tanker her fra

    • Ok – tror måske det er på tide med en lille indrømmelse, der måske vil få dig til at tænke “ååååhh selvfølgelig”. Det er ikke alt jeg deler i behandlingen med læge og psykolog, og som de (formodentlig) deler med hinanden – ikke alt der faktisk kommer med her på bloggen. Der bliver sorteret en lille smule i det, og det tror jeg faktisk er helt som det skal være. Visse ting er for private, visse ting er for tunge at kunne skrive om – og visse ting er bare… alt for meget. De to kloge koner har et betydeligt bredere billede af min situation.

      Har kigget på de ting du har givet mig her men kan lige så godt sige med det samme at jeg pkt 1 ikke ønsker at skifte behandler, og det udelukker skifte af behandlingsteknik og at jeg pkt 2 bliver skeptisk når jeg får serveret ord som revolutionerende, utrolig, hurtigvirkende, anerkendt om behandlingsmetoder. Anerkendt er jo et fint ord, men jeg vil med det samme tænke.. anerkendt af hvem/hvad/hvorfor? og er de mon selv anerkendte?

      Beklager – men det virker stik modsat på mig og jeg kan slet slet ikke fremvise en tillid til noget der skal sælges med sådanne tekster.

      Det er sikkert mig der er sær, og jeg er glad for at det har hjulpet andre. Men tvivler på at det er energien værd for mig.

      Håber ikke min skepsis og deraf følgende afvisning sender dig væk fra min blog – men jeg kan ikke ændre på mig selv. Og jeg er den fødte skeptiker.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s