Det skulle være sommer

Og godt.. og dejligt humør.. og ferien, der venter lige om hjørnet.

Alligevel sidder jeg her og føler mig skidt og at jeg slet ikke tillade mig det. For er der noget vores blogland lige nu bliver udsat for er det da at livet, tilværelsen og prioriteterne i livet bliver sat i relief.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive og sige mere.. og tør ikke rigtigt deltage.

I går var jeg hos psykologen og det er stadig barske løjer. Vi gik næsten 100 pct over tiden inden jeg fik lov til at gå.. jeg fik knus og en hånd at holde i undervejs når det blev for svært.. og så ned af trappen på usikre ben og ud i bilen. Flot! Gid jeg havde haft en chauffør. Og hvorfor fanden fik jeg ikke fyldt vandflasken inden jeg kørte.. jeg var ganske tørlagt og svimmel. Hvorfor ikke gå hen og banke på døren igen og tigge vand? Nej, synes ærligt talt at jeg ville væk og at jeg havde stjålet nok med tid, så ville ikke osse stjæle vand.. sikken sær tanke.

Og et mirakel at jeg lirkede bilen hjem gennem myldretiden på motorvejene. Jeg skulle ikke have kørt, jeg ved det. For jeg var helt og aldeles væk og bilen kørte på autopilot, der først blev koblet ud da den skulle puttes i garage. Hvordan jeg bar mig ad med at undvige motorcykel, der kom imod mig med 100+ kmt i min vejbane i en 60 kmt zone (dvs modsat køreretning for ham) aner jeg ikke.. tror jeg brugte en cykelsti og en stribe græs – bilens skærme fortæller deres egen historie her – den ligner en ikke-rengjort plæneklipper på afveje.

I dag på arbejde har robotten været i gang… jeg skulle ikke være mødt i dag. Overhovedet. Mon jeg står på gulvet på mandag?

Og nu vil jeg kravle i seng.. til mine mareridt om blod, køkkengulve, knive, latter, blod og smerter.. ganske som jeg plejer. Jo, jeg får lov at føle nu. Det alt sammen. Håber det tjener et godt formål inden jeg får nok. Håber der er mening bag det.. Mumler mantraet og sir god nat.

Sender tanker til dem jeg er kommet til at sætte pris på.. I må stole på at jeg slås hvad jeg kan her. Så stoler jeg osse på jer.

Reklamer

10 comments on “Det skulle være sommer

  1. Og jeg er med jer i mine tanker. Mine ord slår slet ikke til lige nu, mens I hver især kæmper. Men dine ord fra forrige indlæg er et godt mantra.

    • Nej, man bliver lidt tom for ord i sådan en tid.. og alle ord vil bare virke tomme og forkerte.

      Jeg håber at det er nok.. stædighed mangler jeg i hvert fald ikke. Er bare en lille smule træt af det. Slidt.

  2. Jeg tror bare at jeg sender et stille kram. For der er ikke rigtig nogen ord, der kan ramme det, jeg synes at jeg skal sige.

    • Tak for gode tanker… og intentionen. Den var svær og sej i torsdags og det sidder stadig dybt i mig. Håber det er det rette men ved ikke rigtigt lige nu.

  3. Åh altså. Godt, autopiloten er opfundet!
    Og ja: jeg tror virkelig på, at du slås for dette her. Ellers skulle da pokker stå i at skulle dette igennem.
    Men det kommer du igennem, gør du! Skal vi ikke bare vælge at tro på os selv og på hinanden?

    • Ja, men den er vist ikke helt forsvarlig i myldretiden på de motorveje du kender så alt for godt.

      Jeg skal slås for det, det er ingen hemmelighed og faldgruber er der egentlig nok i. Dem skal jeg helst ikke falde i.

      Jeg håber det… og jo det vælger vi at tro på. At der er liv på den anden side og at dette blot er en periode.

  4. Jeg tror på at du kommer igennem det, måske burde du næste gang have en chauffør med hvis det kan lade sig gøre. Jeg hepper på både dig og Mommer.

    • Tak for hepning.. på begges vegne, kan jeg vist godt tillade mig at skrive.

      Og jo – jeg skal nok have en chauffør eller simpelthen køre hen et sted og gemme mig og få ro på inden jeg sætter kursen hjem af.. men det er svært med chauffører – for de snakker og det er ikke altid det lige det rette når indtrykkene racer forbi udenfor vinduerne – eller dybt i sjælen.

    • Du kan jo i sagens natur ikke være der bare fordi jeg “kører forbi dit hus” og har det skidt. Jeg var ret lukket ned den dag.

      Tak for gode tanker og tiltro og tillid til min selvopholdelsesdrift. Skal prøve at være dem værdig.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s