På opdagelse

I dag luffede jeg hjem fra arbejde allerede før 12. Jeg kunne se at jeg kunne rydde opgavelisten på rekordtid uden at gå på kompromis med standarder, regler eller andre problemstillinger, der blander sig i min arbejdsdag. Måtte dog lige fnysende afvise en leders geniale forslag om at jeg lige kunne klare en opgave mere på vej hjem – vel at mærke uden at få løn. Somme har vi dem altså mistænkt for at tro at vi er frivillige i en Røde Kors butik eller sådan noget. Nå, men det fik jeg afværget og kan derfor sætte en fredelig, dejlig ensom eftermiddag ind på kontoen. Mens resten af landet drukner i regn har vi ind til videre kun fået tyndhårede regnbyger, der dog har haft en vis stædighed i deres fremturen. Men ikke noget regn af rigtig betydning lige her hvor jeg er.

Bliver modtaget af en temmelig overrasket hund, der mildest talt ikke er forvænt med at jeg kommer så tidligt hjem – så jeg fandt den snorksovende på altanen med ryggen til resten af lejligheden. Måtte nærmest hen og prikke den på skulderen og sige hej før den reagerede. Sør´me en fin vagthund vi har os der. Men så kom glæden frem da jeg skiftede til “tur-klunset”. En fornuftig regnjakke, vandtætte sko og sådan noget. Det kunne jo være at det der regnvejr alligevel blev nærgående.

Nede på stien i det jeg kalder “striben” og som dækker over en tynd stribe træer, der går rundt om bydelen tager jeg en hurtig beslutning og drejer til højre i stedet for til venstre. Jeg har tidligere været oppe ved den store vej, der ligger til venstre, men vendte om da jeg så at vejen var så stor så der hverken var stier eller cykelmarkeringer på den. Så det gad jeg faktisk ikke gå. Men i pinsen kom vi kørende i bil af den vej og så til vores forbløffelse at der var anlagt nye stier.

Det måtte jeg altså op og kigge lidt nærmere på. For hvor mon de så fører hen.

Det viser sig at vi er nabo til en godt gemt planteskole med en yderst hidsig vagthund, der heldgvis går inde bag et solidt hegn – det må være den vi hører gø vildt om natten ind i mellem. Så er der inde mellem et par nye striber træer en æbleplantage – antagelig hører den til planteskolen. Den er odt gemt af vejen og ikke til at få øje på fra almindelig vej. Der er osse et kolonihaveområde, som jeg dog godt kendte til men som jeg aldrig har krydset igennem. Og nogle nybyggede og tilsyneladende ganske moderne villaer bag ved. Det er ca hvad der ligger til højre for os.

Men helt ærligt.. jeg havde ikke regnet med hvad der så lå til højre for dét. Skov, små damme, små (godt nok kunstigt etablerede) vandløb. Ænder, hejrer og rådyr mellem træerne i skoven. Et skilt, der fortæller at her må man ikke fiske – hvilket jo i min verden må betyde at der osse er så godt vand at der er fisk, der faktisk er værd at fange. Og det ikke bare for de par hejrer jeg sad lidt og kiggede på mens hunden konstaterede at de dybe grøfter mellem stierne faktisk var temmelig våde. Ca som i 30 cm “våde”..

Jeg troede faktisk at der lå en stor genbrugsstation – ovenpå en gammel losseplads. Det kan sagtens være at det er den gamle losseplads der nu er blevet til en af byens åndehuller, men de har dælme glemt at reklamere for stedet. Der var ikk et øje. Har måske noget med den der regn at gøre. Men alligevel. Ingen løbere, ingen på cykel.. ingen. Udover mig, hunden og et par fugle.

Næste gang tager jeg altså kameraet med derover. Fedt sted. Og så kun 1500 m herfra. Hvor føler jeg mig altså dum at jeg har trasket striben igennem på kryds og tværs og så være nabo til sådan et område uden at have vidst det men bare kørt forbi. Der bag hegnet og støjskærmene. Næste gang tager jeg osse min telefon med, så jeg ved ca hvor jeg vil hen og hvordan jeg kan komme det. Og ikke mindst – hvordan jeg kommer hjem igen uden at skulle bede hunden tage mig hjem. Så går den nemlig samme vej tilbage og det kan potentielt blive en ganske lang tur.

Nu ligger den tørrede – og nyvaskede – hund i sofaen og småsnorker, Snart ligger jeg der osse. Med en god bog, en kop kaffe og et stykke chokolade. Er bogen ikke god nok bliver kaffen kold og vi snorker om kap. Hunden og jeg.

Er der – apropos bøger – nogen af jer der har læst “det syvende barn”`? Den er godt nok .. underlig. Interessant, men underlig.

Reklamer

6 comments on “På opdagelse

    • Ja, og så finde dem så tæt på al den beton jeg til dagligt futter rundt i.. dejlig lille overraskelse.

      Melder altså osse snart pas til den bog… men er på den anden side en stædig læser.

  1. Oh, det er så dejligt at finde den slags små overraskelser. Og så endda i jeres nabolag 🙂 Næh, jeg har heller ikke læst bogen, men mener at huske at have læst her inde i blogland, at andre også er gået kolde på den. Så det …

    • Jo det er vidunderligt og jeg glæder mig til at lære det bedre at kende.

      Ok godt at vide – så hvis jeg opgiver på halvvejen så er jeg ikke den eneste…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s