Nej, det skete bare ikke, det der..

Det er ca sådan de der Viasat-nisser siger når manden i huset trækker gardinerne for så de ikke kan se fodbold fra deres faste plads i haven. Eller når naboens trampolin ruller ind foran dem når deres yndlingsserie kommer.

Det skete bare ikke, det der.

Og den har jeg da grinet med på lige som en stor del af den danske befolkning. Men nu ved jeg nøjagtigt hvordan de har det. Og det er ærgrelses-fuldt. Og så kan jeg ikke engang skyde skylden på nogle andre – eller en forvildet trampolin. Pis-oss!

Forleden sad jeg på vej hjem fra arbejde og skulle svare på et par mails – af de lidt kortere. Så jeg kunne uden de store problemer bruge ipad og det efterhånden højtelskede og ikke helt autoriserede mailprogram, der kører på den. Min private gmail er naturligvis sat som standard, men programmet henter osse fra mine andre adresser. Og kan naturligvis sende fra dem osse. Det fungerer fint i hverdagen men nu snød det mig. Og dét noget så grueligt. Jeg sad og svarede på et par mails fra bloggen (fra den email), og det kørte bare derudaf. Bang, bang, bang – afsted med dem i kanonfart.

Så kom jeg i tanke om en anden ting jeg måske osse lige burde svare på… Ikke at det var tvingende nødvendigt men det ville være det pæne og høflige at gøre… Tastede et par hurtige ord og trykkede på send. Mens den sendte gik det op for mig, at det var den forkerte emailadresse… altså blogadressen… der stod som afsender…. Neeeeeeeeeeeej…aldrig har en ipad oplevet et så hurtigt skifte til fly-indstilling. Bingo, mail blev stoppet i tide. Stod nu som ikke sendt i systemet. Og der fik den lov til at stå indtil jeg havde ro på mig til at få den slettet.

Kom hjem, luftede hunden og spekulerede faktisk ikke mere på det. Den var jo fanget i ipad-en der ikke kunne gå på noget net. Fred og ingen fare.

Men altså… Øv.. satte mig med en kop kaffe og slettede mailen.. Og den forsvandt altså osse i pending-køen. Så jeg lukkede ipad ud på nettet igen… Der gik ca 5 sekunder før mailprogrammet annoncerede at pending mail nu var afsendt. Havde det hjulpet så havde jeg smidt den skide maskine ud af vinduet. Lige på stedet.

Ro på. Kontrollerer sendt mail mappen – man håber vel lidt… Men nej, den uheldige mail var markeret med et fint lille grønt flueben for at fortælle mig at alt var i den skønneste orden. Dvs at mail tilsyneladende var sendt – men slettet. På internetsk hedder sådan noget vist epic fail

Tager mig til hovedet og bander fælt. Smider så en hurtig mail efter den – fra den rette email – at det var uheldigt og at modtageren hermed kan få adgang til viden om mig, som bestemt ikke var meningen og at jeg håber hun vil behandle det med en vis diskretion.

Sagen er at jeg ikke aner om den første mail er nået frem. Hvis den er, fulgte en rimelig logisk forklaring hurtigt efter. Er den ikke, så får hun en mail, der er aldeles meningsløs, men som til gengæld afslører at noget ikke skulle afsløres. Men ikke hvad.

Uanset hvad, har jeg med garanti gjort et menneske ret nysgerrigt.

Nu er det nogle dage siden og jeg ved stadig ingenting.

Men mon ikke jeg bliver lidt klogere i næste uge – for modtageren er en chef på jobbet. Ikke min chef som i personalechef, men en der har en del med mig at gøre. En, som kan træffe afgørelser, der har betydning for mig.

Stoler nu på hende, så jeg er ikke vildt bekymret, da jeg pkt 1 egentlig ikke skammer mig over mit liv og sådan som det har udviklet sig. Pkt 2 tror jeg faktisk at hun ved og fornemmer en del. Pkt 3 synes jeg ikke at jeg på nogen måde har skrevet noget som udleverer firmaet i kriminel grad. Snarere tværtimod er det jo langt hen af vejen ret positivt – men med visse og helt naturlige træthedstegn ind i mellem.

Det var bare ikke lige meningen, altså. Ikke meningen at mit allermest private liv skulle vikles ind i dét der job.

Øv, altså.

Sådan lærte jeg på den hårde måde at der findes en timeout (der hvor den stiller tilbage til standardadressen) indstilling i det mailprogram og at den skal man altså lige være obs på når man har gang i flere identiteter.

Det kunne være meget værre.. Der er mange på min kontaktliste hvor det nærmest ville være katastrofalt at dumme sig sådan. 

Det bliver lidt interessant at komme på arbejde i næste uge og se om hun sidder på sin pind.. eeeew. Har nemlig holdt mig lidt væk fra pindene i et par dage i denne uge. 

Af forholdsvis indlysende årsager, tror jeg.

Og dette indlæg er skrevet på den drilagtige ipad i solen på altanen – så nu er jeg altså lidt spændt om den laver flere små sjove overraskelser. Har nemlig hentet – og betalt – for et ret avanceret blogskriverprogram. Lidt i stil med livewriteren, så nu kan jeg nyde solen og blogge samtidig. Dejligt – men må jo osse erkende at ønsket om et rigtigt hardware tastatur er røget et pænt stykke op af ønskelisten til den kommende fødselsdag. For piv, det er svært at skrive længere tekster på det der touchscreen tastatur.

 

 

 

Reklamer

5 comments on “Nej, det skete bare ikke, det der..

    • Det tror jeg at jeg gør og det var vanvittigt uheldigt og for mig helt ufatteligt at jeg kunne tabe kontrollen på den måde. Men måske osse meget sundt at prøve.
      Nogen vil måske lige frem hævde at det var sådan en lidt underbevidst handling – at nu orker jeg faktisk ikke at gå og gemme mig mere. Jeg tvivler, men teorien er nok passende alligevel. Værd at tænke lidt over, i hvert fald.

  1. Pingback: Uændring | Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s