Yippee – jeg har fri

Og pis, hvor skal jeg altså bare nå mange ting. I dag, altså.

Men først lidt arbejdsbrok. Som måske kan forklare hvorfor alt skal nås i dag. Vi har jo en herlig fridag hvor alt lukker af og ingen vil foretage sig noget som helst. Skønt, hvis det altså ikke lige var fordi dagen osse betyder at vi skal afvikle en fuld 5 dages arbejdsuge på 4 dage. Opgaverne bliver ikke færre af at der er færre dage til at udføre dem i. Og så er dagen så venlig at lægge sig i den sidste uge i det arbejdsmarkedsbestemte og autoriserede ferieår. Så bemandingen på arbejdet er yderligere beskåret en smule af de der “åhh forresten” lige skulle have afviklet de sidste feriedage. Kæft, vi andre har haft travlt og min faste aftale med chefen om en arbejdsuge har lidt en stille død. Eller det vil sige det har den jo sådan set ikke for jeg har haft mine berømte 30 timer. Bare fordelt på fire dage i stedet for 5. Suk. Faktisk var vi flere, der var ved at være så eventyrligt trætte af den fridag og dens arbejdsmæssige konsekvenser at vi var ved at beslutte os til at gå til chefen med besked om at vi løste de sidste opgaver i dag. Og at vi bare skulle have adgang til lokaler og maskiner.

Jeg har altså stort set ikke foretaget mig andet i 4 dage end at sove, spise, lufte hund og været på arbejde, hvilket vores hjem efterhånden bærer tydeligt præg af. Konsekvensen af den manglende opvaskemaskine er begyndt at indfinde sig ganske voldsomt. For jeg gider ikke – gad ikke. Synes jo ikke der var nogen grund til det når jeg bare var mig selv – og hunden var nok ligeglad.

Så i dag må jeg prøve at få lidt styr på alting her. Vaske tøj, rydde op, vaske op og i det hele taget få hjemmet til at ligne noget kæresten overhovedet gider komme hjem til igen på søndag. Skal nok osse have startet en støvsuger (har de ekstra sikringer parat, for den knalder dem af i et tempo der hedder ca én pr 20 kvm) .Havde i min forvirring glemt at den der bortskaffede lukkelov ikke betød at der kunne købes ind i dag – møg føtex, så det må jeg altså gøre i morgen. Har heller ikke tid i dag.

Det har været forfærdeligt at være uden kæresten i den her uge. Har været forfærdeligt at gå rundt med sine egne tanker og jer, der følger med på min blog har jo nok spekuleret lidt over min tavshed og hvad det betød.

Det betyder at jeg stadig er yderst spekulativ efter sidste uges besøg hos psykologen. Vi talte faktisk ikke ret meget om mig men jeg fik et sjældent og ganske velkomment indblik i hvad det der PTSD egentlig var for en størrelse. Og hvorfor det i sig selv – og uden sære bivirkninger fra medicinen – kunne gøre mig aggressiv, vred og hidsig. Og hvorfor dét i sig selv kunne virke overvældende for mine omgivelser når jeg pludselig “knaldede i loftet”. Det var meget alvorlige emner, der blev lagt op. Og jeg tror at det var meget vigtigt at jeg fik de indsigter. At jeg fik at vide at det ikke nødvendigvis var mig der reagerede alt for voldsomt på helt almindelige ting – men at det var PTSD´en i mig. At få indsigt om hvorfor. Få indsigt i hvad det betød at jeg havde fået lov til at gå så længe fra traumerne og til nu i mit voksne liv, hvor jeg skal leve med konsekvenserne. Lærte fine ord som Latenstid og Chok-Traume.

Og det har jeg så fået lov til at gå og spekulere over – helt alene. I alt for mange dage. Samtidig med at jeg har kæmpet med mit dumme knæ og det at jeg slet ikke har kunnet håndtere det skrappe arbejdspres. Hvilket chefen fandt ud af, da jeg nærmest kappede hovedet af hende, da hun forstyrrede mig med et eller andet totalt åndssvagt som hun selv kunne have fundet ud af hvis hun ellers havde gidet logge på min arbejdsplan på hendes elskede pc. Fulde af skemaer der viser en teoretisk verden om hvor vi er, hvad vi laver og hvornår. Vi betragter dog disse skemaer som hensigtserklæringer og ikke fakta, da vi selv tilrettelægger vores arbejdsdag for at bruge tiden bedst muligt og få ordnet mest muligt på kortest mulige tid. Det var derfor hun ringede. Fordi hun vidste at det måske ikke var som skemaet viste. Men havde hun selv læst kunne hun have set at lige præcis den opgave jeg var i gang med skulle udføres på nøjagtigt dét tidspunkt. Hun fik hugget hovedet af – nærmest. Jeg hoppede nemlig rundt på ét ben og prøvede at arbejde med et knæ, der hverken ville bøje, bukke eller vride. For det var aldeles udelukket at være syg – lige i den her uge. Jeg der ikke kan græde kunne næsten ikke se klart for tårerne der bare sprøjtede ud pga smerte.

Og så har vi jo nogle biler som vi kan køre ud med… og ikke mindst parkere. Ved I hvor svært det er at finde parkeringer i midtbyen? Håbløst. Så jeg havde fundet mig en betalingsplads – trukket en billet og smidt den ind til lønningskontoret dagen efter, så jeg kunne få udlægget refunderet. Det er heldigvis fast procedure, så ingen problemer dér. 10 minutter før chefen ringede, ringede bogholderdamen og undrede sig over p-biletten. Den var nemlig stemplet en lørdag. Hun mistede osse næsten hovedet, da hun fik sig udtrykt usædvanligt klumpet om at firmaet skam ikke refunderede mine private p-billetter. Well, tror hun jeg er snotdum? Tror hun virkelig at jeg vil tørre mine p-billetter af på dem – for 25 kr? Og dermed miste mit job. Hun fik – uden omsvøb – at vide at hun værsgo kunne gå ind og kigge på den pågældende bils GPS oversigt og at hun så ville se at bilen havde holdt på en betalingsparkering på det tidspunkt jeg havde angivet og at jeg i øvrigt var fløjtende ligeglad med hvilken dato der var stemplet på den. Og om hun ikke selv kunne regne ud at hvis ikke p-vagterne havde vidst at der var kalenderbøvl med automaten så havde jeg osse fået en p-bøde! Jaarmmmen…. svarede hun… Kig på den lorteGPS og lad mig så være i fred. Og hvis du tvivler på mine reelle hensigter med den p-billet så smid den til helvede og så skriver jeg fremover timeløn på kørslen – inkl at finde gratis p-plads.

Jeg fik billetten refunderet!. Det var nok osse billigere for dem.

Jo, jo.. temperamentet fejler vist ingenting. Eller osse gør det. Min chef sagde til mig, da jeg gik hjem i går at hun ville ønske mig en god weekend men at hvis jeg var en papkasse, der skulle sættes på lager skulle jeg ud i den afdeling hvor brændbare og eksplosive emner skulle opbevares jvf reglerne.

Kors hvor jeg glæder mig til at kæresten kommer hjem. Og så håber jeg bare at jeg når alt hvad der skal nås inden. Allerhelst ville jeg nok bare lægge mig på sofaen, finde en bunke film frem af bunkerne og bare slappe af. Det ville mit knæ nok osse have haft lidt bedre af.

Det bliver i morgen aften. Når der er gjort rent – bilen har fået vinterskoene byttet til sommersko og alt det andet er klaret.  Men først i morgen.

Reklamer

10 comments on “Yippee – jeg har fri

  1. Hov – det er da ikke meningen, at det knæ stadig skal være umuligt.
    Jeg kommer til at tænke på den gang vi – som 17 årige – passede hus og hund for mine svigerforældre i en uge. Der fik vi godt nok også travlt dagen før, de kom hjem. Det var vidst også noget med opvask og almindelig rengøring. Nu håber jeg, at du og hunden får styr på det hele, inden I skal have kæresten hjem.

    • Næ, det er ikke meningen men jeg giver det jo heller ikke ro som jeg burde. Så det hører trods alt nok hjemme i kategorien selvskabte problemstillinger.

      Vi har fået styr på det hele, og nu kan kæresten bare se at komme hjem. Og hellere i dag end i morgen.

  2. Hvor er det godt, at kæresten snart er hjemme hos dig igen, du egner dig vist ikke til at være alene, selv om du har hunden hos dig. Du trænger til at have et andet voksent menneske at snakke med.

    Det er hårdt, når fem dages arbejde skal nås på fire dage. Der er ikke noget at sige til, at du kom op i det røde felt. Når man skal leve med PTSD, er det helt andre krav, der skal håndteres.

    • Nej, det egner jeg mig ikke så godt til mere. Det er da vældigt hyggeligt at jeg sådan må og kan gøre lige som det passer mig, men foretrækker nu altså at vi er to om det. Og der tæller hunden ikke rigtigt.

      Ja, det er barske løjer men næste uge ser heldigvis mere almindelig ud hvilket jeg ser frem til i middelsvær grad. Trænger til at få lidt ro på arbejdsdelen af tilværelsen.

  3. Du godeste … du kan jo fyldes på flaske og bruges som nitroglycerin. Det er vist godt, du snart igen får kæresten hjem, så du har en ventil til udluftning af enhver art!
    Noget værre hø med det knæ – det gør absolut ikke det hele nemmere, at du oven i det hele skal have fysiske smerter.
    Jeg ville ønske, mit trans-nordsøske pust havde lige så god effekt på dig som på mine børnebørn …

    • Ja.. mangler I noget til at sprænge lidt klipper væk derovre i Sverige 🙂

      *puf* er lige egnet til den slags.

      Takker for tanken men kan godt forstå at du vender pusteriet mod børnebørnene 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s