Store beslutninger og impulskøb

Hende min kæreste har jeg jo faktisk ikke rigtigt fortalt særligt meget om. Men næsten uanset hvem jeg præsenterer hende for trækker de mig til side i løbet af det første eller andet møde og fortæller mig lidt hviskende, at hun da godt nok er en af jordens sødeste piger. Og ja, det er hun. Men kæft, hvor kan hun drive mig til vanvid til tider. Især når noget skal besluttes. Eller det vil sige når noget af noget skal besluttes. Det er eksempelvis en kæmpe overvejelse om man skal købe en eller to liter mælk. Om skålen til hendes svigerinde skal være hvid, rød eller måske.. grøn. Det er noget der bliver brugt rigtigt meget energi på at beslutte. Det er osse en helt uoverskuelig og gigantisk beslutning at bestille tid til syn på vores bil (som altså er en ung dame på 6-7 år og i fornem stand) med det resultat den nu skal synes 3 dage før politiet ville have blandet sig og ville have fjernet pladerne til senere afhentning på den lokale politistation, mod forevisning af behørig dokumentation af gennemført og ikke mindst bestået syn.

Ind i mellem savner jeg vildt at hun skærer igennem og siger.. nu gør vi sådan.. og sådan.. og derfor var min glæde og tilfredshed stor da hun i efteråret endelig fik sig nosset sammen og kom afsted til sin syge mor inden det var for sent.

Det kan også tage lang tid at beslutte sig hvilke kager hun skal prøve at bage i weekenden og dermed osse lang tid før hun synes at nu skal vi ud og købe ind til – hvad det nu lige er hun vil lege med.

I dag har vi vadet rundt i byens største indkøbsmekka i flere timer (og jo jeg klarede det i fin stil) mens hun fandt gaver til sine nevøer og niecer, sin bror og svigerinde og far. Hun skal nemlig besøge dem snart igen. Og børnene forventer at der er gaver i kufferten. Efter sigende løber de forbi hende mens de vinker og hilser og spørger direkte efter kuffert og tasker. Klog af skade har hun valgt at pakke gaverne ind i poser med navne på så de ikke splitter det hele ad i eftersøgningen af de eftertragtede poser. Jeg tror ikke at jeg behøver gå i detaljer med hvor mange og hvor store (men nok mest små) beslutninger der skulle tages i denne forbindelse. Og jeg er blevet særdeles øvet i manøvren med at stå som en vagt på et museum. Lidt på den ene fod – og lidt på den anden. Kigge ud i luften og se intet og alt på en gang, mens de store beslutninger om farver, udvalg og prisniveauer blev taget. Altså prisniveauer plus/minus ca 30 kr. Men hun er ikke nærig – overhovedet ikke. Hun er bare sindssyg lang tid om at tage beslutningen om hvad, hvor meget og hvorfor.

Men altså. Hun kan osse være hurtig på aftrækkeren. Men det kræver vist lidt flere 0´er på prislappen.

For en ca 6-7 år siden gik hun på jagt efter et udstødningsrør til min gamle og ikke særligt almindelige bil. Det var en cabriolet, den var en sjov og alletiders bil. Men som desværre tabte udstødningen en smuk forårsaften og forvandlede den romantiske tur langs vandet til en oplevelse, der vist mere tjente som aftensalut til solnedgangen med et lydniveau der ganske givet har forvandlet de heldige strandvejsboligejeres ører til noget ganske blafrende. Men det var et ganske stort problem for os at finde et udstødningsrør til bilen hvis vi ikke skulle til at bestille et fra USA. (det var den gang jeg tjente lidt flere penge end nu). Lidt googling frem og tilbage afslørede at min bil delte undervogn med en model af et i øvrigt kendt mærke, der faktisk forhandles i landet. Så hun møvede afsted for at skaffe den der udstødning eller bestille den hjem.

Jeg var naturligvis stærkt nysgerrig da jeg kom hjem fra arbejde for at høre om vi fik gjort den bil køreduelig igen. Og hun kiggede ned i sofabordet og sagde.. nej, den udstødning passer ikke. Men de “vil godt svejse det vi har sammen via en mellemring”. Ok, øv. Men så kigger hun skævt op på mig og siger “ til gengæld har jeg vist købt en bil”. Ikke bare en bil men en splitterny bil. Ikke bare en lille bitte dyt med økonomimotor, men en sportscoupe med en motor, der hygger sig vildt med et omdrejningstal på +4500, hvilket får den til at lyde som en hidsig hveps, samtidig med at den flytter sig ganske kvikt og får især yngre mænd til at kigge lidt længselsfuldt efter os. Det er den bil jeg konsekvent omtaler som designikonet. Jeg spurgte hvad hun havde tænkt på med den bil – om hun havde prøvet den. Nej, nej… men vi skal afsted i morgen og prøve den og underskrive slutseddel. Men den er reserveret til mig. Okeeeeey ?!? Altså hun bruger mængder af tid på at købe små ting – men en ny bil besluttes på få minutter.

Hvis jeg skulle købe ny bil ville jeg da prøve en del – læse om dem.. hun købte den bare. Det var kærlighed ved første blik. Og den dag i dag siger vi stadig som en lille intern spøg at vores flok består af fire medlemmer. Hun, jeg, hunden og bilen. Resten af verden er bare noget udenoms. Vi drømmer bestemt ikke om at bytte den til noget – eller til en nyere model. For den har ikke samme tiltrækning.

For et par uger siden skulle jeg så til optiker for at få kigget til brillernes styrke og om der kunne gøres noget så jeg ikke skulle holde alt hvad der var lidt for småt ud i lidt for korte arme. Det problem fik jeg løst en del smidigere og en del billigere end jeg havde forventet. Briller med glidende overgang er jo ganske pebrede i pris. Og med mit liv på arbejdsmarkedet var det bestemt ikke ligegyldigt hvilken kvalitet glas der skulle i brillerne. Kæresten derimod nævner sådan lidt i forbifarten, at hun vist osse burde få sig et par læsebriller, hvorefter hun får synet checket lige på stedet. Ganske rigtigt. Der skal læsebriller til.

Hun får præsenteret 2 (!) brillestel og prøver dem hurtigt. Lægger et væk og tager det andet. Rækker det til optikeren og siger “det her”. Vi kigger forvirrede på hinanden – hende og jeg – og hun (altså optikeren) spørger om kæresten dog ikke vil se på andre stel. Nej, nej. Det er dette stel jeg skal have. Titanium, lette stænger og et moderigtigt design. Prisen gider hun ikke en gang kontrollere (eller osse står det med strategisk små bogstaver som folk ikke kan læse – når de mangler briller). Så bliver hun præsenteret for glasalternativer og sætter hak i alt det dyre. Bestiller brillerne og betaler på stedet. Knapt 5000 kr. Og det hele er overstået på under 2 minutter. Jeg ville være længere tid om at købe et par sokker. På tilbud.

Men at beslutte sig for om farven på skålen eller flødeskumssprøjten til kagerne skal være pink, grøn eller blå – det kan tage timevis. Og jeg kan vist roligt afsløre at disse overvejelser ind i mellem kan kræve lidt tålmodighed af mig, for det er jo ikke alle beslutninger jeg kan tage eller udføre. Så jeg må vente og se hvad der sker. Og håbe på en eller anden form for afgørelse.

Hun er altså lidt skæg med det der. Men jeg kan jo godt lide hende. Men altså – ind i mellem bliver vi testet lidt på tålmodighederne.

Og i dag var det altså de små og overvejelsestunge beslutninger der skulle tages. Men vi kom igennem og alle får nu deres egen lille gavepose om nogle uger. Og jeg fik en trøstepræmie for at skulle være alene hjemme i en uges tid. Et par film til samlingen. De var hurtigt valgt – for det var mig der tog beslutningerne. Men stadig lidt langsommere end kæresten og hendes nye briller.

Reklamer

6 comments on “Store beslutninger og impulskøb

    • Hov troede ellers at hun var en ener på det her punkt. Er Jimmi så osse i stand til at stå og kigge ud i luften og tænke på andre ting mens du tænker færdigt?

  1. Hihi.. din stakkel, jeg føler med dig. Hvis jeg er i tvivl om det skal være en grøn eller en blå køber jeg dem begge, vi skal jo videre.. 🙂

    • Ja, det skal vi, men den slags genveje tillader vores økonomi desværre ikke. Det er nok osse derfor der skal tænkes en del over temmelig mange ting. Så har man nemlig osse råd til at være kvik på de lidt større ting, ikk? 🙂

  2. Fantastisk kæreste du har. Jeg kan godt lide hendes beslutningseffektivitet ved de store og dyre ting, mens jeg ville blive vanvittig over, at det nu skulle tage timer at beslutte om en skål skulle være rød eller blå. Jeg siger som Inge, så tag dog dem begge.

    • Det har vi ikke råd til, så der skal vælges. Men det er da skægt at en prislap med flere nuller bare forkorter beslutningstiden i en nærmest omvendt proportionalitet.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s