Hverdagen truer

Efter at have haft ferie siden påske må jeg jo bare nyde denne weekend inden hverdagen atter melder sig med sine pligter, bustider og tidstyranni. Jeg har nydt ikke at skulle ret meget til nogen bestemte tider og det har været godt for mig at få lidt ro i sjælen. I hvert fald indtil besøget hos psykologen forleden, der fik forstyrret godt og grundigt i roen.

I morges tog jeg kameraet med ud på turen med hunden og uden at gøre det store væsen af det skød jeg fra hoften i det stykke af vores skov-stribe som jeg kalder “pindsvineskoven” – et navn, der vist er nogenlunde selvforklarende:

IMG_1879

Den rigtige “skov” ses i baggrunden. Billedet er skudt i jpeg og for en gangs skyld har jeg forkastet RAW-formatet.

Kan i øvrigt fortælle at pindsvineskoven er lidt af en udfordring at besøge med en hund i snor og vejen i baggrunden forhindrer mig desværre i at lade den løbe for sig selv. Men sådan er det i storbyen og vi lever helt fint med denne nye begrænsning.

I betragtning af besøget hos psykologen og den alvorlige samtale der fandt sted har jeg besluttet at sætte kadencen en smule op og håber på at hun kan finde tid til mig i løbet af de næste uger – og at jeg kan finde tid til hende. Det må og skal lykkes. Om ikke andet så for at få lukket de forholdsvis åbne sår og gamle skader lidt i igen. Det hele sprang op i torsdags, eller nok egentlig nogle dage før og det er bestemt ingen sund tilstand at være i for mig. Det er ikke altid godt at finde ud af hvorfor man er så forbandet dårlig til at sætte grænser, at passe på mig selv og hele tiden skabe situationer, der er uheldige for mig. Næsten som hvilede der er en forbandelse over mig. Til gengæld er jeg osse god til at finde gode mennesker, så det skal jeg dyrke lidt mere. Sammen med få lært det der med grænser så jeg ikke bare falder tilbage i mønstre om at være den man bare hakker ned efter lyst og behov. Jeg har kæmpet lidt med at finde det rigtige ord på dansk, men har ikke fundet nogen der rigtigt dækker. Vinker til Ellen og spørger om hun måske kan finde et passende ord i stedet for det engelske patronizing. For det er det der sker når jeg er sammen med min far – og min bror. Og det sidste foregår af gode grunde ikke rigtigt mere. Det første må jeg nok leve lidt med og prøve på ikke at gøre mere alvorligt for mig end det faktisk er.

Om det er godt eller skidt så har lægen opfordret mig til at sætte medicindosen lidt op. Jeg tager chancen og følger hendes råd. Om ikke andet så fordi det er ulideligt at gå rundt som en vågen død og halvvejs være lillepigen på ca 8 år, der blev forbrugt og nedgjort af sin bror. Det dur ikke. Mon ikke der kommer en dag hvor jeg vågner og er ca mig selv igen – og ca på rette alder. Og ca i stand til at sætte stopklodser for de mennesker der gerne vil sætte fodspor i min ryg når de vader hen over mig og dét jeg gerne vil have/gøre/opnå.

Jeg arbejder på sagen. Mæ´ garnti!

Og glæder mig faktisk  en lille smule til at komme i gang igen på arbejdet– og håber knæet holder. Men indrømmet, jeg glæder mig mere over foråret, der nu er på vej for alvor med alle dets herlige strø-fridage.

Reklamer

14 comments on “Hverdagen truer

  1. Jeg synes, du er sej! Jeg genkender mange af de følelser, du beskriver. Det der med at rende rundt som en ‘levende død’ er hårdt. Forstår virkelig godt hvorfor, du går med til at ændre i medicinen! Kram fra mig – den helt fremmede, der tillader sig at kommentere 🙂

  2. Det er et fantastisk flot morgenlys, du har fanget på dit billede i ‘pindsvineskoven’. JPG kan også noget.

    Jeg vil ikke gøre mig klog på dit besøg hos psykologen, bare sige, at det lyder som om hun er fantastisk god for dig. Det vil godt, hvis kalender og pengepung tillader dig at komme der lidt oftere.

    Jeg har tit tænkt på det med pengene: Jeg synes det er helt urimeligt, at man skal være velstillet for at få den hjælp man behøver. Tænk på dem på dagpenge – endsige dem på kontanthjælp – der har brug for hjælp, de kan bare ikke få det.

    Jeg håber, det kommer til at fungere for dig med den øgede medicindosis. Det er i hvert fald altid værd at prøve.

    • Ja lyset er flot nok, men hvidbalancen er helt i “skoven” men jeg lod det være af … skal vi kalde det… kreative hensyn 🙂 Så min skepsis ved Jpeg består.

      Det er altid svært det der med penge, tid og prioriteringer og du har helt ret at der er noget skævt i at det kun er de “velstillede” der har råd til og mulighed for at se en psykolog så længe det er nødvendigt.

      Ændringen i medicinen får i hvert fald en chance – om ikke andet så for at slippe af med nogle andre piller som jeg tidligere har forsøgt at aftrappe uden verdens største held.

  3. Det er dejligt med en lang ferie, og jeg håber at du finder tid til ekstra besøg hos psykologen når du nu kan mærke at det er det du har brug for. God lørdag aften til jer.. 🙂

    • Jeg gør i hvert fald hvad jeg kan for at få det til at spille rigtigt sammen igen nu. Vi har bare været nødt til at ændre midlertidigt i prioriteringerne for at få ressourcerne (energi og penge) til at slå til.

  4. Godt ord for en skov af pinde.. og en dag bliver alle pindene til høje træer, og så er der en rigtig lille skov. 🙂

    Håber du finder tid og råd til lidt hyppigere besøg hos hende den kloge.

    • Ja og jeg er næsten sikker på at næste gang du ser sådan en skov så tænker du osse på små dyr med hang til biller og larver, pigge på ryggen og det kæreste fjæs.

      Håber at de træer er nogle af de hurtigt voksende for det er nu ikke så kønt med sådan nogle pinde der bare står op af vejen.

      Jeg arbejder på at finde løsninger og det ved jeg at hun osse gør… og så skal du få lov til at give kaffe igen.

  5. Jeg håber virkelig, du/I finder ud af det – det er vigtigt, især når du selv føler, det er det og at hun kan hjælpe dig.
    Jeg vinker tilbage og siger, at mit første og bedste bud er ‘nedladende’. Er det virkelig sådan du oplever det? Jeg kan forstå din bror taler sådan til dig, men din far? Det er ikke helt i orden!

    • Det er vigtigt for mig og min fortsatte eksistens i den ydre verden med job, kæreste og venner – så derfor prøver vi at få det hele til at passe.

      Nedladende… naeh ikke rigtigt.. det er sådan et punkt i trekanten mellem Nedladende, Bedrevidende og Korrigerende.

      Og ja, det var faktisk sådan jeg oplevede det.. tror de to mandlige medlemmer af min familie tilbringer en smule for meget tid sammen. Kæresten blev osse en smule irriteret over den manglende forståelse og accept af mine valg – lige fra de små til de rigtigt store.

    • Det med grænser er vist mit allerstørste issue udover de andre ting. At jeg skal være bedre til at sætte dem og dermed passe på mig selv.

      Vi gør hvad vi kan for at få enderne til at nå sammen. Både de praktiske og de økonomiske.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s