En dag på havnen

Vi var osse i Helsingborg i påsken og gik blandt andet en vindomsust tur på havnen i Helsingborg og endelig fik jeg taget mig sammen til at få skudt lidt billeder med kameraet, der egentlig har hængt lidt i skammekrogen hele vinteren, da jeg ikke rigtigt gider fotografere i kulde.

IMG_1921

Min far og jeg var rørende enige om at dette måtte være selveste drømmenes skib. Quest sejler ca 50 passagerer op nord for polarcirklen hvor de bliver mødt af hvaler, sæler og isbjørne. Men vi er nok osse realister nok til at erkende at dét vist indebærer noget med 7 rigtige tal, hvilket det ligger lidt tungt med, da ingen af os spiller lotto. Men drømme har man da lov at have.

IMG_1923

Men ture med det gamle træskib, der osse holder til i Helsingborg havn kunne nu osse gøre det. Min far har prøvet det masser af gange, men jeg har den oplevelse til gode. Men der er smukke detaljer på sådan et skib.

IMG_1922

Kunst er der osse plads til ved havnefronten – her ved Dunkers Kulturhus. Det er tydeligt at denne skulptur stod et sted hvor der var læ, og dem der sad der i baggrunden var ikke lige til at flytte med, da de sad og nød en fin sol, varm kaffe og udsigt til en masse frysende mennesker, der ikke kunne komme i læ.

Vi måtte søge et andet sted hen hvor vi både kunne få lidt varmt at drikke, sidde i læ og hvor det i øvrigt var tilladt at have en hund liggende ved fødderne.

Det havde vi dog ikke held med, så det endte med at vi tog vores kaffe med hen i læ af et stort hvidt hus hvor vi sad og nød solen og kigget ud over vandet. Jeg kunne dog ikke lade være med at vende kameraet op mod himlen langs det nærmeste nedløbsrør og lade det selv bestemme hvad det ville stille skarpt på. Blev et lidt skægt billede, men med den fedeste blå himmel.

Helsingborg Havn præsentede sig fra sin allerpæneste side denne forårsdag.

IMG_1939

Og så i dag skulle vi have været videre op i landet. Op og se alle de mange traner. Men der var kun 8 (!) i går og det gider vi altså ikke køre så langt efter. Så det bliver en tur ud i det blå i stedet. Så må vi se hvor vi ender.

Men hvor er vi dog dybt ærgerlige over at traneturen ikke bliver til noget. Øv Øv Øv.

Reklamer

12 comments on “En dag på havnen

  1. Ja ØV! Det med, at det er ærgerligt med tranerne, vil jeg godt skrive under på! Nu passede det for en gangs skyld lige så perfekt med nogle fridage, og så ter vejret sig som det har gjort. Og så nu, hvor det også lige passede med et besøg af dine forældre.
    Okay – det har da været flot i påsken, men koldt, koldt.

    • Det var møgærgerligt… og jeg har vist brugt al min dumstædige optimisme på at heppe på tranerne her i påsken – og det aldeles uden held.
      Vi må bare prøve igen og så håber jeg bare at der er “tid nok” til at prøve igen…

  2. Det er heller ikke mange udendørsbilleder jeg har fået taget her i vinter, men du fik da fanget den smukkeste blå himmel..Ærgeligt med tranerne, det kan vejret ikke være bekendt..

  3. Dit nedløbsrørsbillede eller skulle vi kalde det opløbsrørsbillede er skøn, det hvide, det stålgrå og den blå-blå himmel passer perfekt sammen. Det har sin egen middelhavsstemning 🙂 Øv med de traner, men jeg kan godt forstå, at I ikke vil køre så langt for så få traner.

    • Godt set – jeg fik osse tanker om græske middelhavsøer og kirker da jeg så det billede, der så ikke har skarpheden hvor jeg ville have lagt den. Men tak for rosen i øvrigt 🙂

  4. Dumme traner! Eller det er de jo så heldigvis ikke, for så døde de vel af kulde? Jeg har også traner til gode og vil også helt vildt gerne se både isbjørne og hvaler. Der er nok at drømme om 🙂

      • Ja ja, det er godt med dig – jeg mener selvfølgelig afz – away from zoo. De der små Knut-typer kan da være meget søde, men meget natur er der desværre ikke over dem.

        • afz… det udtryk er da lige til genbrug… 🙂

          Men altså – jeg ville nu gerne se den nye isbjørnegrotte i København.. og den blå planet. Der skal bare være lidt færre mennesker når jeg gør det.

    • Ja, det blev lidt fedt 🙂 Men sjovt at se hvad kameraet selv kunne finde på at gøre med det motiv og det lidt mystiske lys-skygge forhold. Helt tosset blev det i hvert fald ikke.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s