Jeg har fået pænt at vide at jeg er for doven i blogland i øjeblikket. Skammer mig en del. Og ja, det er jeg, men vi har forbandet travlt på arbejde her op til påske og jeg kan love jer for at jeg har læst alt I har skrevet. På iPad, der guderne skal vide, ikke er nogen superdims til at skrive kommentarer på. Og jeg har hver dag tænkt, at i dag skal jeg komme med alle mine mere eller mindre begavede indspark til jeres indlæg ved computeren. Og hver eneste dag er jeg skvattet omkuld i sofaen med mit dumme knæ pænt løftet under puder, hunden ved fødderne og ipaden på skødet.
Jeg har været doven og lidt træt. Og lidt øm. Og lidt for glad for at have det ben i vejret.
Den dårligere nyhed er at påsken kommer til at gå med familietamtam diverse, og der derfor bliver endnu mindre computer og bloglands-tid til mig. Men jeg lover at jeg efter påske nok skal vende tilbage og prøve at lade som om jeg bare har et minimum af begavelse når jeg fyrer kommentarer af.
Jeg lover det. Højtideligt og AMAR…
Ok undskyldning accepteret.. 🙂
Tak… 🙂
Virkeligheden skal jo også passes.. 🙂
Ja og den har det ind i mellem med at være ganske nærværende…
Man behøver altså ikke at melde sig syg eller inaktiv på bloggen.
Pas det, du synes skal passes og hav det godt 😀
Næeh, det gør man vel ikke.. men det er vel meget godt med en forklaring alligevel 🙂
Ej altså, gider du lige?! Det er da ikke noget at undskylde for. Vi er vel alle med i det omfang, vi gider/orker/kan/vil. Og sommetider er det mere end andre gange. Pas på dig selv og dem/det, du skal passe og lad bloggen passe sig selv imens 🙂
Det har jeg efterhånden forstået. Og jeg skal prøve at efterleve det – og så vende stærkt tilbage efter påske når familie-tamtamet er overstået.
Kender der godt 🙂 Men jeg synes nu heller ikke, at du behøver at undskylde.
Ok… tak… men sådan er verden jo ind i mellem. Og jeg skal begrænse tiden ved computeren med mindre at jeg kan holde mit knæ hævet ca over tastaturniveau – og så får jeg vist andre problemstillinger i løbet af de 4-5 uger det forventes at vare endnu.