Søndagsrutine

Sådanne tror jeg faktisk vi alle har. Søndag morgen skal bare ligne alle andre søndag morgener. Oftest indebærer det noget med ro, aviser, kaffe/the, morgenmad og tanker, der ikke bevæger sig alt for stærkt i begyndelsen.

Sådan er det altså osse for mig.

Står op når hunden vækker mig for at trække mig ud på morgenturen, der i øjeblikket passer tidsmæssigt med solopgangstid.

Sætter kaffen over, og tænder for computeren, der er en gammel windowshakker, og derfor skal have god tid til at komme i omdrejninger. Får tøj på. Trykker på at par knapper på computeren så den kan komme videre i dens pålogninger diverse.

Og går så ud med hunden.

Det er den vildeste luksus at bevæge sig gennem den sovende ghetto og se det røde lyse hen over husene, de få træer og den lille stribe skov, der omkranser kvarteret. Hunden får som regel lov til at snuse rundt for sig selv mens jeg kommer til mig selv (og naturligvis bander lidt over frosten der stadig har lukket foråret inde i et ufortjent kosteskab).

Hjem igen, hente kaffen ind foran computer så jeg kan sidde der og læse nyheder, blogs, checke mails og alt det andet man nu gør. Der bliver måske osse lige tid til at følge op på diverse spil på mobilen.

På et eller andet tidspunkt kommer kæresten listende, henter sin kop kaffe og slår sig ned i sofaen bag mig. Til hundens store glæde i øvrigt.

Sådan skal en søndag morgen være for at jeg lissom kan komme i omdrejninger. Og i dag skal jeg altså i omdrejninger, for der er mange ting der skal ordnes i dag. Indkøb før påskeplanerne, lidt oprydning og lidt rengøring rundt omkring. Der skulle osse gerne være tid til at finde en optiker da jeg nu har sat hælene i og der skal findes en løsning på mit begyndende gammelmandssyn. Og jeg kan ikke bare købe et par billige læsebriller på den nærmeste tank pga lidt sære synsproblemstillinger.

Gennemfører altså rutinen helt som vanligt, Næsten. For da jeg kommer hjem finder jeg et køkkenbord smurt ind i kaffe. Der var kaffe i skabene, i skufferne, i brødbakken og hvad ved jeg. Nej, vores kaffemaskine er ikke en gammel svend, der står for udskiftning og den er osse forholdsvis nyafkalket. Der var ikke stop i dråbefangeren ved filteret. Kaffen var malet helt rigtigt.

Men jeg havde glemt at sætte kanden på plads i maskinen!

Så er det man bander fælt, højt og længe over andet end det manglende forår.

Og går i gang med at gøre rent. Mens kaffen bliver lavet om.

Det er altså den slags brud på små faste rutiner jeg bare hader.

Reklamer

16 comments on “Søndagsrutine

  1. Jeg elsker også de stille morgener, dejligt at tusse lidt rundt for sig selv, så længe man ikke skal græde over spildt kaffe! Håber at resten af søndagen bliver bedre.. 🙂

  2. Den er styg. Sådan voldsomt styg. Forhåbentlig finder du tilbage i søndagens rutiner, når kaffen er væk fra alle krogene, og en ny portion har fundet vej til kanden. Mine søndagsrutiner er aflyst i dag. Jeg skal være alene hjemme hele dagen, og det har jeg faktisk tænkt mig at nyde.

    • Jeg bandede i hvert fald rigtigt godt over mig selv. Sådan en søndag alene hjemme er da osse guld værd ind i mellem… når man altid er omgivet af mennesker og familie længes man efter sådanne.. og når man så er alene – så længes man efter familien igen.

    • Men hvem skulle så have lavet frisk kaffe… min kæreste står i hvert fald ikke op og redder dagen for mig hvis jeg har været så stupid at lave kaffe uden kande.

      Den artede sig – næsten…

  3. Det lød ellers så skønt med de søndagsrutiner, men sådan en hjemkomst kan da ødelægge hele stemningen. Håber at dagen er gået bedre siden da 🙂

    • Det gjorde den, men var godt nok i et ganske fælt humør mens jeg gik rundt og fjernede kaffesporene… og den nye kaffe blev vist osse en anelse stærkere 🙂

  4. Ja sommetider kan livet være urimeligt hårdt. Jeg har også en søndagsrutine, og her går alting efter en snor, for søndag er arbejdsdag for mit vedkommende….ingen slinger i valsen her ! Et punkt i min søndagsrutine er, at jeg glæder mig til mandag, for mandag er min søndag…mandag er bare den bedste dag i ugen…nu er det vist ved at være kringlet det her 🙂

    • Hva pokker, Allan.. gemmer der sig en præstekrage under kasketten? 🙂 (nej, det ved jeg godt der ikke gør, men det lyder lige sådan)

      Søndage er de bedste dage i ugen – skarpt forfulgt af lørdag hvor man stadig kan tillade sig at være lidt doven fordi man mener at det man ikke gider om lørdagen kan man nå om søndagen.

  5. Hvor er det ærgerligt med kaffen. Det er et værre arbejde, at få det tørret op igen.

    Din søndag morgner lyder rigtig dejlige. Det er godt at have den slags rutiner, de gør, at man kan få hele ‘sig’ med videre ud i livet, og er en god forudsætning for den kommende mandag.

    • Det var et rigtigt øv-job at få fjernet sporene. Og ja, det er ganske vigtigt at have sådanne små rutiner som gør at man kommer på rette spor efter weekenden.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s