På tide

Det er det helt afgjort – altså at jeg genoptager den behandling/terapi der mere eller mindre har stået på standby hele vinteren (som jo snart må være overstået, ikk). Så efter påske genoptager jeg de magiske torsdages egentlige planer. Har sørget for en ny aftale med psykologen og jeg håber at vi kan tage den op hvor vi slap inden omstændigheder og økonomi tvang mig til at holde en pause.

Det er fint at den medicin lægen har sat mig på har holdt mig nogenlunde ovenvande rent mentalt, og egentlig er der jo osse kommet mange klarheder ud af ikke at skulle forholde sig til alle de gamle traumer hele tiden. Til gengæld dukker de op nu igen. Så det er så afgjort på tide at komme tilbage.

Det må og skal være sidste omgang i traumeland – når det er overstået må det gerne være ubehagelige minder i stedet for noget der stikker sit ubehagelige ansigt frem i min omgang med andre mennesker. (psykolog – jeg ved at du osse læser med, så du kender næsten dagsordenen for den første torsdag i april).  Nu skal traumerne fandme nedlægges, skydes, parteres og gøres ufarlige. Koste hvad det vil.

Jeg vil starte min egen lille følelsesmæssige revolution – Fandme.

Jeg har forsigtigt genlæst det der indlæg jeg skrev forleden om PTSD – og det er vist egentlig en ret præcis beskrivelse af hvor invaliderende det er og det gav stof til eftertanke, så jeg ved at der skal gribes ind inden det tager magten fra mig igen. PTSD´en er kronisk, men det behøver symptomerne vel ikke nødvendigvis at være.

Tak for jeres kommentarer på et indlæg som jeg godt ved var svært og tungt – men I fik mig losset i røven, selvom I måske ikke selv kan se det. Det var vigtigt. Det er vigtigt.

 

Reklamer

8 comments on “På tide

  1. Ja du må i gang med psykolog besøgene igen. Jeg tænker du allerede er godt i gang med din følelsesmæssige revolution.. Godt at du har en klog psykolog der kan hjælpe dig.

    • Ja, det var for tidligt at stoppe op, men det er ikke altid vi får mulighed for selv at beslutte den slags ting.

      Ja, hun er en af de kloge koner, som jeg har været heldige med..

  2. Godt at du har fået råd og tid til igen at besøge den “kloge kone”, håber hun kan hjælpe dig med at få traumerne gjort lidt mere håndterlige.

    • Ja, det er jeg osse sært tilfreds med. Det andet var ikke verdens bedste løsning for mig. Og det ved jeg at hun kan – det er derfor jeg boner så vanvittigt mange penge i den behandling.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s