Godt at det er mig …

… der er netværksansvarlig her i huset. For dette kunne kæresten sagtens bruge imod mig.

577376_588198184538628_967774778_n

Tror jeg ville blive yderst tjenstvillig hvis tjenesteydelser skulle byttes mod dagens wifi-password.

Billedet er nappet fra facebook, hvor det sikkert har cirkuleret ganske længe. Men jeg har først set det i dag og hyggede mig lidt over “the smartness”.

Til gengæld kan jeg desværre godt blive lidt træt af at være den der altid lige skal løse et hvilket som helst computer-problem her. Printeren vil ikke udskrive, faktisk ville den slet ikke tænde, printerens strømforsyning er død og ny printer anskaffes og installeres på netværket, browseren dør, nettet går i stå, eller yndligsaversionen – nordeas netbank er nede, og det har kæresten desværre ikke den store forståelse for at jeg ikke kan lave.

Jeg kan altså rigtig meget, men grænsen går ved et notorisk ustabilt homebanking system.

Det kunne være jeg skulle undervise kæresten efter samme princip.

Vil du have dagens pw?

  • lær at genstarte programmer på ipad/iphone/imac
  • lær at lægge papir i printer
  • lær at se om en fejl er global eller lokal.
    • i tilfælde af global – vent.. prøv igen.. vent… prøv igen… vent… prøv igen i morgen
    • i tilfælde af lokal – kald på hende du bor sammen med og gå ud og lav en kop kaffe.
Reklamer

12 comments on “Godt at det er mig …

  1. Jeg har ikke set den før.. Den er super, tænk hvis alle kunne lære de få og gode råd du giver.. inden de brøler.. HJÆLP HVORFOR VIRKER DET HER LO… SYSTEM IKKE..??
    Så ville der blive tid og luft til de spændende og fremadrettede projekter.. Lige nu er det mest den brændende platform jeg bruger tid på.. 🙂

    • Hva dælen Inge, er du kommet i brandslukker branchen? 🙂 Og ja, det er møgtræls som systemansvarlig at skulle bruge tiden på småbrænde som brugeren enten kunne klare selv eller som man selv ikke kan gøre noget ved fordi det er en udefrakommende fejl.

      Og ja, den er lidt sød og formentlig ganske virkningsfuld overfor et hus med teenagere…

  2. Mjah, jeg har det nok mest som din kæreste. Vil helst ha’, at andre -hvem som helst – lige fixer det hele, når jeg ikke kan finde ud af det. Og sommetider funderer jeg så lidt over, hvor ilde jeg vil være stedt, hvis jeg ikke lige har nogen til at hjælpe …

    • Vi er alle ilde stedt hvis vi ikke har nogen til at hjælpe, men ind i mellem ligger løsningen altså bare lige for, og det hænder jo osse at det er de samme problemer igen og igen.. og de samme enkle løsninger.. og så ville det da være rart med lidt selvhjulpen-hed…. men ok, det hører jo med i en familie at man hjælper hinanden, så jeg springer jo til hver gang kæresten kalder.

  3. Hehe 🙂
    Her i huset er vi heldigvis nok lige gode om at være den stakkels hjælpeløse i forskellige situationer, men jeg kender kun alt for godt det med at panikke, når ‘et eller andet’ i forbindelse med pc’en ikke vil, som man selv vil …

    • Panikke ligefrem? Jeg bliver bare frustreret og småirriteret, men tro endelig ikke at jeg bare kan løse hvad som helst, når som helst eller hvor som helst.

      Det er godt når man i et forhold har lidt forskellige kompetencer… jeg ville være helt blank hvis jeg skulle vande blomster 🙂

  4. 🙂 🙂
    Nu er det godt nok længe siden, men min kære moder plejede at bruge mit nummer som hotline … problemet var bare, at jeg jo som bekendt er Mac pige og jeg kender en hel del til mac. Hun ringede om PC problemer!!! Indtil jeg startede på skolen, havde jeg ikke haft en PC mellem hænderne i hundrede år og en sprællemand, men jeg skal da lige love for at efter min pc debut, blev jeg endnu mere hendes hotline 🙂

    • Jeg er osse hotline for mine forældre, men de er nu ret selvhjulpne hvad computerne angår. Men de bruger dem vist osse kun til det helt simple og installerer sjældent programmer selv. Og så undgår man jo en del ballade.

      Vi har jo et setup her med både mac og pc, og jeg synes det er lige så svært som du beskriver at gå fra pc til mac, når jeg skal hjælpe kæresten med hendes problemer på mac´en. Der bliver fumlet en del til at begynde med.

  5. Bare det at finde ud af om det er et globat problem eller et lokalt problem kan da få de fleste til at stå af. Godt at kæresten har dig (på alle mulige måder)…

    • Aj, Hanne.. det er da det simpleste.. næsten. Det handler da bare om at finde sammenlignelige sider/tjenester at se på. Men er det browserplugins der driller kan det være list skægt. Normalt er det supersimpelt at afgøre om det er på maskinen eller ude på nettet fejlen er.

      Ja, det er godt vi har hinanden… vi har forskellige kompetencer og kan stort set klare hverdagens udfordringer.

  6. Jeg melder mig i kæresterækken, rækker armene ud, ser sansynligvis opgivende ud og siger hjælp mig 🙂 Og lige som hos jer er der heldigvis hjælp at hente inden for væggene. Sådan er det bare blevet.
    Nu overvejer jeg alligevel at lære lidt, så jeg kan lægge små sedler ud til tre dovne unger.

    • Ja, det kunne være at du skulle lære hvordan man ændrer password på nettet … jeg tror det ville være en oplysning med høj bytteværdi for tjenesteydelser 😀

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s