Grænsesøgende – et åbent svar

Ja, jeg ved godt at det forrige indlæg måske lige var tæt nok på grænsen for hvad man kan skrive om eller lave sjov med på en i øvrigt ganske offentlig (omend næsten anonym) blog. Har fået et par mails om det. At nogen har tabt noget for mig, fordi de, som de påpeger, fandt indlægget i går useriøst, men dog underholdende og andre at det var decideret utroværdigt set i lyset af min historie.

I må hygge jer, men jeg kan love jer for at livet kan være sjovt selvom man har oplevet de største traumer. Kunne I ikke være supersøde at prøve at lære at tage jer selv lidt mindre højtideligt, at grine lidt mere (nok mest af jer selv) så kunne det være at I osse kunne få andre til at grine.

Jeg ved osse godt at der nok blev dannet nogle indre billeder rundt omkring hos nogle, og at disse billeder kan virke stødende. Men helt ærligt. Jeg er en kvinde i 40´erne med et gevaldig traumatisk bagkatalog på det sexuelle område, men det er vel ingen statshemmelighed at mennesker har sådan et sexliv. Det er vel heller ingen større overraskelse at nogen kan finde på at skrive om det – og måske endda skrive lidt skægt om det. Overraskelsen må være at jeg gør det. Men så kender I mig altså rigtig dårligt. Eller osse har I bare ikke læst særligt godt med.

Jeg har skrevet fuldstændigt uden filter om de her ting, når det var svært, om hvorfor det var svært. Jeg har brugt en masse farlige ord og bedt læsere om at forholde sig til næsten ubærlige tanker, følelser og oplevelser. Dét har været grænseoverskridende – det i går var det ikke!

Kommentarerne til indlægget, det vil sige de synlige, har været skønne, varme og hjerteligt smilende. Jeg kan naturligvis godt undre mig over at de fleste reagerede på min mors ord, og ikke én har spurgt om noget helt indlysende… hvordan jeg og en anden fik os bevæget hen i nærheden af saks… i en uheldig positur, rent mobilitetsmæssigt.

Og med disse ord vil jeg hylde en gammel veninde – sætte mig i vindueskarmen og råbe KUUUSSE så højt jeg kan når en eller anden sagesløs cyklist nærmer sig en lygtepæl!

Smil for satan.

Reklamer

10 comments on “Grænsesøgende – et åbent svar

  1. Ja det er “sjovt” hvad folk bliver forarget over, med tanke på hvad der bliver sendt i fjernsynet af realityserier hvor de knalder lystigt for åben skærm, og jeg tager da netop hatten af for dig, at du både har haft modet til at få et sexliv trods traumatiske oplevelser og at du tør skrive om det, både de dårlige og de sjove oplevelser…Og jeg smiler..;-D

    • Tak for smilet – det er jo sådan noget der hjælper det hele på vej.

      Jeg kan også forundres over at nogen kan blive forarget over sådanne historier, som jeg jo selv finder ganske uskyldige. Tænker hey, gik jo ikke ligefrem i detaljer, vel?

  2. Vel er det ej på grænsen, jeg har sagt det før og jeg siger det igen, det er din blog du må kan og skal skrive hvad det passer dig..
    Jeg morede mig, og var ikke en pind forundret, ved jo du har en fantastisk evne til at se og skildre det morsomme i akavede situationer.
    Kan du ikke tegne hvordan I fik fat i en saks.. 😀

    Ps.. Stakkels cykelist.. 😉

    • Jeg skal nok prøve at lære det en dag så du er fri for at gentage dig selv hele tiden.

      Tegne det – nej det tror jeg faktisk ikke jeg tør binde an med… men aldrig har få meter føltes som så mange km.

  3. Jamen dog. Mener de mailskrivende personer mon seriøst, at fordi du har været igennem alt det forfærdelige, du nu engang har, så er det gennem resten af dit liv forbudt for dig at more dig, udvise selvironi, få os andre til at klukle over dine herlige historier, eller, uhauha: ligefrem kunne more dig helt på linje med alle os andre, der tilfældigvis ikke har været udsat for incest?
    Der skal være plads til det hele – det gør kun en blog bedre. Jeg tror ikke, nogen kun gider læse om dine traumatiske oplevelser – eller i den anden ende (no pun intended!) kun om dine erotiske eventyr.

    • Jeg tror at nogen mener at jeg ødelægger billedet af de alvorlige senfølger som jeg jo osse selv lever med når jeg begynder at gøre mig sjov på de problemers vegne. Derfor føler de at jeg gør hele sagen med incestofres alvorlige situation utroværdig. Er kort og godt en forræder for sagen!
      Men jeg vil jo ikke spændes for deres vogn, for mit liv er jo så meget andet end sagen, som jeg helt bevidst har valgt jeg ikke vil kæmpe for. Det er godt nok osse min sag, men jeg har ikke lyst til at blive et “professionelt incestoffer”.

      Rent faktisk er visse af dem der ofte mailer mig nærmest lidt religiøse og næsten lige så sarte som visse religioner er overfor visse satiriske tegninger.

      Og jeg tror du har ret – ingen kan magte hvis bloggen kun var traumeblog.. Dem er der nok af derude.

      Selv ville jeg ikke kunne udholde kun at være et offer og et traume.. der skal være plads til smil og latter.

  4. Øv altså, jeg sidder og bliver både lidt sur og lidt ked på dine vegne 😦 For det første er det jo din blog, så du kan da skrive, hvad du vil. For det andet er det da befriende – synes jeg – at læse, at du, på trods af både den ene og den anden slags overgreb, rent faktisk har et sex-liv. Som ovenikøbet er sjovt og grænseoverskridende på den gode måde.

    PS: Jeg troede selvfølgelig, at du havde en saks liggende på natbordet. Men det har du vel nu så? 😉

    PPS: Jeg tror faktisk ikke det er tilladt at udsætte andre for fare for liv og/eller førlighed på den måde. Men tanken om, hvad en uheldig cyklist eventuelt ville sige på skadestuen, er ret sjov 😀

    • Jeg undlod at chikanere nogle cyklister i denne omgang, men tanken var da sjov.

      Jeg er, når jeg laver sjov med de her ting, en forræder for incestsagen. Det er noget vi skal tage alvorligt og senfølgerne er alvorlige. Men det skal ikke forhindre mig i at fortælle mine historier, der også er morsomme. Men har man gjort hele incestsagen og offerrollen til en identitet og en livsstil kan det måske være vanskeligt at læse med her, for jeg laver jo faktisk lidt sjov med de professionelle ofre. Synes de selv.

      Det har bestemt ikke været nogen nem rejse fra min barndom og det voldsomme overfald med alle dets konsekvenser, men at rejsen osse har haft sine underholdende elementer vil det da være trist at skjule. Som Ellen påpeger – ingen kan holde ud kun at læse det tunge.. og jeg kan tilføje, at jeg slet ikke ville kunne holde ud kun at leve det tunge.

      Og nej, ingen saks i nærheden den gang. Og det blev ikke aktuelt med en nr 2 gang.

  5. Jeg synes, du skriver dejligt og befriende om det, der også er virkeligheden selv om man er incest- og voldtægtsoffer. Der er vel ikke sat forbudsskilte op omkring din krop, bare fordi du arbejder med dine traumer. Det er befriende at se dig gøre lidt grin med det hele og at vise, at du også har et sexliv, dine traumer til trods. Det viser netop, at du er kommet videre og stort tillykke med det.

    • Det er jeg da glad for at du synes og tak for ros. Men det er ikke alle der har dit høje loft, hvad det her angår. Ikke alle der synes det er sjovt at jeg laver sjov (efter deres mening) med nogle af de her ting.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s